3 F har nået bunden for troværdighed. Oppositionen bør forlange undersøgelseskommission

Hvis det er rigtigt, hvad der i dag forlyder i pressen, så har fagforbundet 3 F nået bunden af troværdighed.

I HEMMELIGHED har fagforbundet 3F hyret et privat firma for at opspore dokumenter og bilag i et forsøg på at belaste flere af den borgerlige regerings centrale ministre op til det kommende folketingsvalg. Det skriver flere aviser og radioavisen har omtalt det i dag.

Hvad nu Henrik Sass Larsen og Helle Thorning ??

Ifølge pressen har 3 F omhyggeligt skjult, at 3 F har gravet smuds og forsøgt at plante historien i pressen.

Hvor er det trist, at vi lever i et land, hvor den slags kan foregå. Vi kender tendensen fra USA, men jeg har da ikke haft fantasi til at forestille mig det i mit eget land. Og slet ikke fra en fagforening. Hvis det er sandt, bør det få store konsekvenser for de ansvarlige.

Er historien sand, så bør det få store konsekvenser for 3 Fs ansvarlige

Vi kan ikke være tjent med, at landet skal styres af undergravende bagmænd, heller ikke hvis de kommer fra fagforbundet 3 F. Oppositionen og fagbevægelsen forsømmer ikke en lejlighed til at kræve tilbundsgående undersøgelser og undersøgelseskommissioner. Nu skal det blive rigtig spændnde at se, om oppositionen vil gøre det her. I modsat fald har man afsløret sig selv.

Dette er – hvis det virkelig er sandt – en meget stor og trist skandale.

Politiken:
http://tinyurl.com/6y9xbel

DR:
http://tinyurl.com/6hbjspk

Læs også: Kære Helle Thorning og Villy Søvndal – stop jeres vildledning og vær ærlige

http://tinyurl.com/65ccxz9

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.
Scroll til toppen