Jeg glæder mig til BogForum

Jeg glæder mig til BogForum

Nu er det efterår. Det regner og rusker udenfor. Jeg sidder og tænker frem. En af de dejlige ting ved efteråret er bogmessen i Forum. BogForum fejrer 20 års jubilæum. Også i år er det Forum, men fra 2012 rykker messen til Bella Center. Uanset hvor den holdes, så må jeg bare være der. Jeg elsker den simpelthen. Hvorfor?

Den allerførste bogmesse i Forum hed ”Vild med bøger” og fandt altså sted i 1992. Dengang deltog 40 udstillere, og der var 8.000 besøgende. I 2010 var der 170 udstillere og over 26.000 besøgende, så vi kan roligt sige, at BogForum har vokset sig stor og stærk!

Bogen er skøn. Når der nu samles en hel Forumhal med bøger, så er det bare ekstraordinær dejligt. At gå rundt fra bod til bod. Mærke, føle, opleve bøgerne. Møde forfatterne og være blandt bogfæller. Jeg nyder det. At gå rundt. At standse op under uret. At sidde på en stol og nyde og mærke stemningen. Noget helt, helt særligt.

Du kan i år møde bl.a. Michael Cunningham fra USA, Jo Nesbø fra Norge og Sofi Oksanen fra Finland. Og fra Danmark bl.a. Hanne-Vibeke Holst, Helle Helle og Søren Ulrik Thomsen.

Den officielle åbning er fredag den 11. november kl. 10:30 foretages af musiker og forfatter Peter Bastian.

BogForums hjemmeside

Bogmessens program

Scroll til toppen