Flygtningskibs-vrøvl på DR P1 – urimelig kunstnerkritik af Klostergården

DR har i en debatudsendelse i dag (kl 9:09) viderebragt en kritik af Klostergården og DIs arrangement på Folkemødet i Allinge. Kritikken går ud på, at DI ikke har ønsket at dele deres beskedne scene i Klostergårdens have med en påtvunget udstilling af menneskestore flygtningedukker.

Må vi være fri for at blive påduttet flygtningedukker - mange tak.

JEG HAR TIDLIGERE I DAG beskyldt Københavns Radio for dette, men det er en fejl, fordi udsendelsen var på P1. Den fejl beklager jeg. DR har naturligvis lov til at bringe kritik i et debatprogram – så min kritik må adresseres til den rigtige afsender: kunstneren Jens Galschiøt. Til ham er dette indlæg så rettet.

Hvad i alverden tænker du, kære kunstner Ingen har da pligt til at lave om på deres set up, blot fordi en gruppe mennesker mener de skal have adgang og påtvinge andre deres een idé. Jeg er gæst her på Klostergården og jeg vil meget gerne have mig fritaget for at blive påtvunget jeres udstilling. Den kan jeg opsøge, hvis jeg vil – og det vil jeg ikke.

Klostergården er et supergodt pensionat, med en moderne og venlig ledelse. Gæsterne her, som betaler for at bo her, er rigtig godt tilfredse og vi har ikke behov for et flygtningskib her i haven.

At du vil klandre denne private virksomheds navn er mig uforståeligt. Jeg synes du skulle skamme dig og give Klostergården og DI en uforbeholden undskyldning.

Læs Også: Folkemødet – politisk debatfestival på Bornholm.
http://tinyurl.com/67zcuky

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.
Scroll til toppen