Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Minkskandalen og demokratiet. Er det her en gang politisk drilleri uden alvor – eller…?
Vi er så vant til ævl og kævl på Christiansborg. Vi læser dagligt breaking news, hvor små ting blæses ud af proportion. Det er uheldigt, for det gør os immune overfor de reelle problemer. Lige nu er der et alvorligt problem, som er til skade for vort demokrati: den måde regeringen har handlet på i minksagen. Brug fem minutter på at læse med her.
Berlingskes Tom Jensen italesætter det i dag i lederen under overskriften “Minkskandalen er så alvorlig, at Folketinget har pligt til at gribe ind”. For en gangs skyld er en avisoverskrift helt dækkende. Det er nemlig sådan at Folketinget må gribe ind. Kun ét forbehold: hvis regeringens redegørelse onsdag mod forventning kaster et nyt lys på sagen, så er det nødvendigt, at Folketinget griber ind.
Minkskandalen er så alvorlig, at Folketinget har pligt til at gribe ind
Og læg nu mærke til, at det her ikke handler om et for eller imod folkesundheden. Det handler om et for eller imod demokrati. Vi skal passe på vores demokrati – det er en selvfølge. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller skriver om det i dagens Berlingske. Han er en fornuftig og besindig – og vidende – mand, som ikke siger, at statsministeren eller regeringen er populistisk. Men han advarer om, at der udvises populistiske træk. Og han gør opmærksom på, at vi skal tage os i agt for den udvikling vi har set under den nuværende regering med en meget selvsikker, nogle vil sige magtarrogance, statsminister.
Uddrag: “At regere uden om parlamenterne via dekreter og give befolkningen besked via pressemøder er ikke et særligt dansk fænomen. Sådan handler de regerende populister alle vegne. Mette Frederiksen er naturligvis ikke populist, men hun har desværre udviklet træk, der ligner populisternes.
Populistiske regeringschefer regerer helst uden om parlamenterne, for de ved bedst,
hvad folket har brug for. Derfor gør Mette Frederiksen det hele til et spørgsmål om folkesundheden, som alle naturligvis vil beskytte. Lovbruddet er bare en fejl, der dog ifølge Mogens Jensens udtalelser forrige søndag blev begået helt bevidst, for der var ingen tid at spilde på at få lovgrundlaget i orden.
De undgår den kritiske presse og styrer pressemøderne med hård hånd. De foretrækker venlige TV-stationer og dukker ligesom Mette Frederiksen kun op i »hyggeprogrammerne«. Bort set herfra er de utilgængelige. Således ender artikler og TV-indslag gang på gang med oplysningen om, at Mogens Jensen, Magnus Heunicke, Mette Frederiksen etc. ikke har ønsket at udtale sig.
De populistiske ledere udfolder en betydelig nepotisme, som vi har set det omkring Trump, men den danske regering har også forsynet sig rigeligt med statsbetalte, socialdemokratiske rådgivere og spindoktorer og sågar ansat hinandens ægtefæller. De er tilmed hævet over reglerne. Det fremgik af episoden i Det Kgl. Teater, hvor to ministre og deres regeringsansatte ægtefæller lod hånt om corona-forholdsreglerne.
De ved desuden, hvad vi har godt af at vide og ikke bør vide. Således fjernede integrationsminister Mattias Tesfaye en uhensigtsmæssig forskningsrapport, for, sagde han, »ikke at forvirre danskerne«.
Mette Frederiksen-regeringens populistiske træk gør naturligvis ikke regeringen populistisk, men de viser, at regeringen og Folketinget bør tænke over dem, inden de udarter sig, således som det er sket i USA”.
Per Stig Møller hæver stemmen, men kun til e’et nødvendigt niveau. Det samme gør Tom Jensen i lederen i Berlingsk i dag.
Uddrag: “Danmark har en regering, der som minimum har udvist grov forsømmelighed, da man tog beslutningen om at hasteslagte et helt erhverv, aflive millioner af mink og lukke det meste af en landsdel ned. Man forbrød sig mod Grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, der kun kan brydes, hvis almenvellet kræver det – og kun ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Det er ikke regeringen, der selv kan beslutte at aflive alle danske mink, herunder raske mink uden for risikoområder. Det kan kun Folketinget. Men regeringen inddrog ikke Folketinget.
Man inddrog heller ikke anden sagkundskab end det Seruminstitut, hvis alarmrapport om farligheden ved Cluster 5-mutationen siden er blevet betvivlet af førende danske og internationale forskere. Det er højst usikkert, om de drastiske og ulovlige beslutninger, regeringen tog helt alene i forrige uge, overhovedet var nødvendige. Det kan være klogt ud fra et forsigtighedsprincip at gribe ind over for minkavl midt under en pandemi, når smitte og mutationer mellem dyr og mennesker konstateres. Men intet tyder på, at Danmark står foran at blive et nyt Wuhan, hvor pandemien begynder forfra, sådan som det blev opmalet på det nu historiske pressemøde forrige onsdag.
Men ikke nok med det. Da grundlovsbruddet kom til offentlighedens og regeringens kendskab – vi kender endnu ikke den præcise rækkefølge, hvad dette angår – undlod regeringen at sætte en stopper for ulovlighederne. Det varede to dage, før statsministeren i Folketinget erkendte, at der var sket en fejl. Imens fortsætter mink-aflivningerne stadig, sekunderet af politi og militære styrker, der er instrueret i at tælle døde pelsdyr og dermed kontrollere, at den grundlovsstridige politiske ordre føres ud i livet.
Samtidig har regeringen fortsat den bonusordning for hurtig aflivning af mink, som den heller ikke har haft bemyndigelse til at gennemføre. Mens man til gengæld ikke har været i stand til at lande en politisk aftale om erstatning til de berørte minkavlere.
Endelig har forklaringerne fra regeringens ministre været skiftende: Fødevareminister Mogens Jensen meddelte først på skrift til adskillige medier, at regeringen ikke havde haft tid til at få den fornødne lovgivning på plads. Med andre ord: At man udmærket vidste, hvad man gjorde. Da man indså de katastrofale implikationer af en sådan indrømmelse, blev miséren pludselig reduceret til en fejl”.
Der er behov for at vi står sammen, uanset partifarve. Vores demokrati er udsat for hidtil uset pression. Hvis dette angreb får lov at passere upåtalt, så har vi skåret en Skives af vort demokratis levetid. Det vil være en farlig vej.
Desværre sammenblander mange regeringens lovbrud og folkesundhedens vigtighed. Vi må være enige om, at intet politisk parti sætter noget foran folkesundheden. Alle partier har bakket op hele vejen igennem.
Hvorfor bliver der så så megen opmærksomhed på et lovbrud? Pyt, siger statsministeren under dække af en undskyldning, der klinger falsk. I virkeligheden mener statsministeren ikke denne undskyldning. Den er opfundet til lejligheden. Og hvorfor nu det? Jo forklaringen er, at statsministeren – og ikke Mogens Jensen – har det fulde ansvar i denne sag. Beslutningen om at sidde på hænderne i sommerferien og beslutningen om at slå alle danske mink ihjel er statsministerens ansvar. Hun sad for bordenden i koordinationsudvalget, de beslutningen blev truffet. Her sad hun sammen med finans-, udenrigs-, justitsministeren sammen med Mette Frederiksens legekammerat fra Justitsministeriet (hvor Mette Frederiksen var berygtet for at være en jernhård og urimelig leder). Barbara kom med Mette Frederiksen, da hun foretog sin hovedrengøring og opnormering af Statsministeriet.
Vil nogen tro på, at dette selskab med de øverste ministre og den øverste embedskvinde ikke vidste, at der manglede lovhjemmel? Nej, vel. Selvfølgelig har de. Vidst det. I situationen havde Mette Frederiksen to valgmuligheder: hun kunne gå til de øvrige partier og bede dem acceptere at hun gav ordre til minkudslettelse uden lovhjemmel, fordi det var en nødvendighed af hensyn til folkesundheden eller hun kunne tage chancen og skyde sig igennem og være ligeglad med den grundlovsstridige handlemåde.
Og her bliver det interessant. Mette Frederiksen ved godt, at hun er politisk venneløs. Selv i hendes eget parti er hun frygtet og mange – også i ministerpræsident – hader hende forsendes magtfuldkommenhed og arrogance. Hun vidste, at hun ikke har nogen kredit. Hun vidste, at hun ikke kunne bruge tidsbegrænsede, for hun har siddet stille for længe. Og her træder hun så i kraft. Hun handler til dyb skade for vores demokratiske tillid. Hun handler uden lovhjemmel og hun ved det. Derfor kunne hun også helt åbent i Aftenshowet sige, at hun vil gøre det igen. Hun føler det er hendes ret. Det er det ikke omhuen burde stilles for Rigsretten.
Hvis Mette Frederiksen i stedet for at opføre sig som vi har set det havde taget de andre partier alvorligt, hvis hun havde inddraget dem i stedet for selv – som en anden solkonge – at stjæle al tv-tid og overlade statistikken til alle andre partier, så havde hun haft venner, der ville hjælpe. Det havde hun ikke og grunden til den megen ballade om dette er, at det er ødelæggende for vort demokrati, når Mette Frederiksen vælger Trump-modellen og skyder sig igennem og når det brænder på, så er helt parat til at ofre Mogens Jensen. Han har så godt som en underkuet minister nu kan, forsøgt at hjælpe en egenrådig chef. Når det var umuligt er takken, at Mette Frederiksen gerne ofrer hjælperen og hans underordnede. Hvad tror du det betyder for deres tillid? Hvad tror du det betyder for det fremtidige arbejde og dermed for den folkesundhed, som er statsministerens forfalskede figenblad?
