Har detailhandelen en fremtid?

Jeg drøfter detailhandel med en del af mine kunder. Her er internettet, butiksdød og corona på tapetet. Og hvad er så fremtiden?

Jeg har lært, at fremtiden ikke kommer af sig selv. Den bestemmes af nogen. Når jeg ser på detailhandelen i de dele af Danmark jeg kender, så ser det ud som om en del mennesker er uenige i det. Deres adfærd viser, at de passivt vælger at vente på den fremtid, der kommer helt af sig selv. De overser, at den fremtid, de sidder og venter på, den kommer, men formet af deres konkurrenter, som har taget ansvar.

I nogle byer har man kollektivt givet op. Butiksdød og opgivenhed, rod og manglende samspil mellem erhvervsliv og kommune får lov at præge udviklingen. en negativ spiral, som ikke kun går ud over detailhandelsfolkene. Det rammer hele lokalsamfundet som en hammer.

I vores del af landet findes også tomme butikker, men lad os fokusere på de åbne butikker. Vi kommer ikke frem i livet ved kun at lege ”find fem ting at være trist over”.

Jeg oplever heldigvis – med Roskilde og Køge i front – en anden holdning her. Der forståelse for, at vi skal være med til at forme fremtiden og se på mulighederne mere end på hullerne i osten. Der er i høj grad en politisk forståelse for, at detailhandelen samlet er den største private  arbejdsplads, hvorfor det er en vigtig del af kommunens arbejde at medvirke i at understøtte rammevilkårene på den bedst mulige måde.

Vi er i vores del af landet beriget med lokale aviser, både på daglig og ugentlig basis. Det er af største betydning for lokalsamfundet, men rigtig mange steder i Danmark har man kun rene reklametryksager. Anderledes her, hvor journalistikken både på den ene og den anden avistype har gode vilkår. Det er vigtigt, at den lokale udvikling kan spejle sig på denne måde.

Vi kan glæde os over, at der er mange specialforretninger, som giver liv til byen. Hvem vil opsøge byer, der kun har nøjagtig de samme butikker, som findes i hjembyen? Jeg har lyst til at spørge: er vi gode nok til i det daglige at anerkende dette? Er vi gode nok til at bakke op om den service vi får, fordi vi har de gode butikker? Husker vi at rose ejere og medarbejdere? Opfordrer vi bekendte, venner og vores kunder til at gøre brug af dem? Gør vi det selv i tilstrækkeligt omfang?

Der er nok plads til forbedring. Risikoen ved at være velforsynet er, at det blive en selvfølgelighed, hvilket det på ingen måde er. Derfor opfordrer jeg til, at vi alle gør os umage for at påskønne værdien. Det kan ske på de sociale medier eller i butikkerne. Det er en fornøjelse, når der står mange mennesker – med korrekt coronaafstand – at rose ekspedienten eller lærlingen så alle kan høre det. Det er godt at fortælle om den gode service på nettet og vise, at vi er stolt af vores område.

Om lidt skal jeg mødes med en kunde fra Frederiksberg. Det var vigtigt for ham, at vi mødes fredag, for ”jeg elsker at handle hos Caseus og Frimann fredag”. Jeg havde foreslået mødet mandag, men det blev afvist, fordi de to butikker har mandagslukket.

Den opbakning skal vi alle sammen lægge mærke til og sætte pris på. Den forklarer, at detailhandelen i vores del af Danmark har en god fremtid.

Kronik til Dagbladet Erhverv 3. september 2020