Skal statsborgerskab kunne fjernes med et klik?

Statsborgerskab. Er der overhovedet nogen grund til at interessere sig for ”retssikkerhed”? Sådan kan travle mennesker tænke og årsagen hertil er, at vi i Danmark er vokset op med tilliden til, at vi har retssikkerhed som en selvfølge og som et umisteligt gode. Sådan er det bare ikke længere og i disse dage ser vi det seneste bevis herpå: loven, der gør det muligt at fratage personer med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab. Loven er møntet på bavianer, som ingen af os har sympati for og det kan være med til at forklare, at regeringen har fundet det rigtigt i ly af efterårsferien at agere som vi ser: et frontalangreb på retssikkerhed og demokrati pakket ind i tomme floskler og arrogance. Og på at fornuftige politikere som f.eks. Venstres Jan E. Jørgensen har bakket op om dette.

Lovforslaget blev sendt i høring mandag i efterårsferien og med en svarfrist på kun én uge. Alle er enige om, at der bør gives fire uger til høring af lovforslag. Fremgangsmåden er yderst kritisabel og når hertil lægges, at forslaget handler om noget så væsentligt som ønsket om at gøre det muligt at fjerne et dansk statsborgerskab med et klik, så bliver det så surrealistisk at Trumps tweets kommer til at fremstå som nærmest fornuftige og afbalancerede.

Lovforslagets idé – og nu den vedtagne lov – om retten til administrativt at fjerne et dansk statsborgerskab er en nedgørelse af værdien af dette statsborgerskab. Det er en respektløs tanke, som vil devaluere statsborgerskabet. ”duer ikke, væk med et klik”, foreslår regeringen. Dette skal så endog ske med tilbagevirkende kraft, hvilket i sig selv er uhørt i et retssamfund.

Dette at få frataget et statsborgerskab kan måske være en administrativ klik-ting i en bananrepublik, men det er ikke en retsstats værdig. Et så dybtgående personligt indgreb bør aldrig kunne foregår administrativt, men kun ved domstolene – sådan som det gælder i dag.  Danmark er en retsstat og vi skal ikke have et system, hvor ministeren den ene dag er lovgiver og den næste dag dommer. Vi skal respektere magtens tredeling og det gør vi ikke, hvis Folketinget vedtaget lovforslaget. Et farvel til magtens tredeling kan åbne en ladeport til en udvikling, som vi ikke kan ønske os i et demokratisk land. Grundlovens § 3 lyder: ”Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene”.

Høringsfasen blev reduceret til ingenting og man gav slet ingen mulighed for en bred samfundsdebat om dette meget vidtgående forslag, som sætter vores demokrati og retsstat under et markant pres. Bjørn Elmquist har kaldt lovforslaget ”uacceptabelt” og ”ondartet”. Eva Smith har kaldt forslaget på kant med grundloven og mener, at hvis Danmark begynder at sælge ud af vore fundamentale retsprincipper, så går vi for alvor terrorismens ærinde. Berlingskes Tom Jensen har påtalt dette brud på ordentlighed og ansvarstagning. Flere andre er på samme linje, men lovmøllen maler og efterårsferien er slut, så mon de mange advarsler vil hjælpe? Der kan skrives en længere juridisk afhandling om lovforslagets juridisk/tekniske svagheder og om den mulige konventionsstridighed.

I sidste øjeblik blev der derfor stemt for et ændringsforslag, så det nu er muligt at få dispensation, så længe borgeren har en god grund til ikke at have nået fristen. Derudover kom er der indsat en såkaldt solnedgangsklausul i loven. Dermed har loven fået en udløbsdato, så den skal op til behandling i Folketinget igen inden sommeren 2021. Der skal den vedtages igen, hvis den fortsat skal gælde. det ændrer ikke ved, at man her har begået et frontalangreb på grundlovens § 3. Hvad bliver det næste – glidebanen er farlig.

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for. Efter min mening er det en skandale. De radikale, Enhedslisten og Alternativet stemte imod. SF stemte hverken for eller imod. Det er ligeså stor en skandale.

Det er ikke mit ærinde på denne plads. Her vil jeg gerne rejse spørgsmålet: risikerer vi, at retssikkerheden udvaskes og forsvinder? Får vi polske tilstande i Danmark? Det ønsker ingen, men hvis vi i kollektiv tavshed sukker og i stilhed lader Folketinget vedtage dette lovforslag – sådan som det er sket – så har vi taget et skridt i den beskrevne vanvidsretning. Vil vi stå ved det? Eller vil vi hver for sig tage medansvar og meddele vores politikere på tinge, at det her er en ommer, som bør beklages og aldrig gennemføres i den foreslåede form.

Vil du være med til det? Eller vil du blindt og uden grund stole på, at retssikkerhed er en naturgiven og umistelig værdi? Pas på – jeg ved fra mit virke som advokat, at det gør hamrende ondt på de mennesker, der ukritisk har denne tro og som – når de en enkelt gang i deres liv – bliver part i en sag opdager, at her var der ikke den retssikkerhed, som vi havde troet på hele livet igennem.

Tegning: Jens Hage i Berlingske 28. oktober 2019