Antallet af retssager falder – hvad er forklaringen?

Antallet af retssager falder – hvad er forklaringen?

Skal vi være bekymret for at antallet af retssager falder? Både ja og nej.

Danske virksomheder har i stor stil vendt ryggen til landets 24 byretter, der har oplevet næsten en halvering i antallet af retssager siden 2010. En del af faldet kan forklares med forenklinger. Men også sager, der ikke har været berørt af forenklede procedurer, er faldet.

Især sager om beløb mellem 100.000 kr. op til 500.000 kr., et niveau hvor virksomheder ofte er involveret, undrer og bekymrer Henrik Rothe, tidligere retspræsident for Sø- og Handelsretten.

Retssager er for dyre, det er svært at forudse resultatet og de tager (alt) for lang tid. Der er altså her – nogle år efter mennesket landede på månen – en mere moderne måde at løse konflikter: konstruktiv konflikthåndtering eller mediation.

Ja, antallet af retssager falder, men en del af forklaringen er jo, at jura brugt til en retssag ikke er det optimale værktøj i ret mange situationer. Det svarer lidt til at en håndværker bruger en gammeldags hammer frem for en sømpistol, hvor en sådan er den bedst egnede.

Udviklingen tilskrives blandt andet, at det i mange tilfælde ikke kan betale sig for virksomhederne at føre en sag ved domstolene, fordi kompensationen ved en vunden sag ikke dækker de faktiske sagsomkostninger, lød det i en Rambøll-rapport fra 2015, som konsulenthuset udarbejdede for Domstolsstyrelsen, skriver AdvokatWatch.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have Retsplejerådet til at undersøge sagen. “Hvis det skyldes, at virksomhederne er blevet bedre til at løse deres konflikter uden for domstolene, så er det jo positivt. Men det lyder ikke så godt, hvis det omvendt skyldes, at det ikke kan betale sig for virksomhederne at gå i retten. Derfor vil jeg bede Retsplejerådet se nærmere på årsagerne bag udviklingen,” oplyser justitsministeren i en mail, fortæller AdvokatWatch.

En del af forklaringen på faldet i antallet af retssager er sandsynligvis, at det koster penge at føre retssag – også for vinderen. Det er fordi vi i dansk ret har valgt kun at give delvist tilskud til “krigsomkostninger” i en sag. Dette burde motivere mange til at vælge mediation, men antallet af mediationssager har været og er stadig meget lavt, så denne vinkel er ikke hele forklaringen. Mit bud på en bedre forklaring ligger i, at advokaters inderste sjæl er optaget af professionelt enøjet at varetage klientens interesse. Desværre løses denne opgave i alt for mange tilfælde på en måde, som fra dag et optrapper konflikten. Firkantet sagt bliver advokatens intervention som benzin på et bål.

Retssager kan vi ikke undvære, men vi kan ved bevidst at arbejde med sproget forsøge at undgå konfliktoptrapning og vi kan arbejde på at løse konflikten på det tidligst mulige tidspunkt. For nu at sige det lige ud og som det er: det har langt de fleste advokater ikke helt indrettet sig efter.

Juraen er ikke særlig velegnet til at løse konflikter. Når den alligevel bruges, så skyldes det to ting: for det første ved meget få mennesker hvor elendig juraen er og blandt de, der ved det, foretrækkes den primært at mennesker, der har brug for at benytte en domstolsafgørelse som håndvask. OK måske skarpt trukket op, men dog ikke helt forkert.

Hvorfor understøtter advokater så førelse af retssager? Hvorfor skriver advokater firkantede og sårende åbnings-breve? Fordi det ligger i rygraden. Sådan har vi gjort siden Arilds tid. Ikke fordi det er klogt.

Læge Line Soot har til Ugeskriftet.dk (for læger) sagt det sådan:  “Læger, der besidder evnen til at møde patienten på dennes egne præmisser, har de bedste forudsætninger for at levere en tilfredsstillende sundhedsydelse, fordi patienten tilbydes den for patienten relevante udredning og behandling, og fordi det øger sandsynligheden for, at patienten har tillid til – og derfor følger – den plan, som patient og læge i fællesskab får lagt. Evnen til at arbejde på denne måde er en selvstændig kvalitet, der desværre får alt for lidt politisk opmærksomhed. Formentlig fordi den ikke kan sættes på formel, og fordi vi ikke har nogen indikator for den”. Hvad sker, hvis du erstatter ordet “læger” med ordet “advokater”? Næppe et populært budskab – men jeg tror det er et meget vigtigt budskab.

Min norske advokatkollega, advokat Trond Lexau, gør i bogen “Juridisk Sett” op med den måde, man i dag arbejder med jura. Med udgangspunkt i mere end 40 års praktisk erfaring fører han læseren gennem en tværfaglig diskussion af konflikthåndtering og forklarer, hvorfor vi bør fokusere mere på konfliktens årsag og mindre på at vinde sagen for enhver pris. Bogen gør op med den gængse tilgang til retsvidenskab og advo­­kat­­­bistand og foreslår nye metoder til håndtering af konflikter. For skal fokus altid kun være på at vinde sagen i retten?

Trond Lexau er tilhænger af at vi som advokater bliver bedre til at forstå “mennesket i konflikten”. Hans budskab er, at vi som advokater kun forstår “juraen i konflikten”. Som en tømrer, for hvem alting er “søm”, er alting for en advokat “jura”.

Som advokater skal vi i højere grad nærme os jorden. Vi skal være empatiske og forsøge at forstå konflikten og kundens situation. Lægerne har fokus på problemstillingen – advokaterne er først ved at se, at den findes. Bedre sent end aldrig.

Der er et stort behov for at udbrede kendskabet til alternativet til de dyre, langsomme og svært forudsigelige retssager. Mit råd er: stil krav til din advokat, når du får advokathjælp til en konflikt. Ingen konfliktoptrapning. Fokus på at vende konfliktretningen. Fokus på at løse konflikten, før den vokser. Et moderne redskab hertil hedder konstruktiv konflikthåndtering.

Hvad siger klienterne om mediation ?

Peter Aalbæk Jensen: Undgå retssager

Har din advokat tilbudt dig konstruktiv konfliktløsning/mediation?
Dansk erhvervsliv har ikke taget mediation til sig

Mediation giver erhvervslivet mulighed for selv at tage ansvaret

Løs selv din konflikt – sådan

Scroll til toppen