Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Hvad er “barnets bedste” når mor og far skal skilles? Jeg har sammen med familierådgiver og mediator Ruth Juul skrevet en kronik om emnet i Berlingske. Vi peger på, at jura-vejen ikke er den bedste ved, når der sker en så voldsom hændelse som en skilsmisse. Vores erfaring er, at det i for mange tilfælde går (mest) ud over børnene. Ikke fordi forældrene ikke vil det godt, men af mange grunde.
“”Barnets bedste” er, som vi ser det, når mor og far får hjælp til selv at finde vej til enighed. Mediation tilbyder hjælp til processen med at bakke, få vejkontakt igen og finde tilbage på sporet. Det spor, hvor far og mor styrer bilen, så Emil trygt kan læne sig tilbage på bagsædet og glæde sig over fars og mors ansvarstagen”.
Det er vores konklusion. Og vores erfaring er, at “barnets bedste” for ofte drukner i forældrenes kamp. Ingen forælder vil skade deres børn, men det er ikke desto mindre det, der sker, hvis en skilsmisse ender i konflikt og kampe i Familieretshuset og i Familieretten. Juraen er ganske enkelt ikke den bedste vej frem, men mange ved ikke bedre og før forældrene ser sig om er konflikten eskaleret og den udvikles hurtigt.
Når forældre rejser en sag i Familieretshuset (tidligere: Statsforvaltningen), er der nærmest lagt op til, at du bedst gavner din sag ved at sværte din egen tidligere partner til. Du bliver bedt om at finde argumenter for at vedkommende er en dårlig forælder. Derfra er al tillid mellem forældrene jo skudt ned. De offentlige institutioner modarbejder sådan set det, som børnene er bedst tjent med: At deres forældre samarbejder. Det vil jeg påstå finder sted i mange tilfælde. Når staten træffer en afgørelse, lyder det, at det skal være til barnets bedste. Men det fører ofte til, at den ene forælder ser sig som vinder og den anden som taber. Ruth Juul og jeg er ude efter en holdningsændring, hvor vi bringer ansvaret tilbage til forældrene. Også når de er uenige. For jura egner sig ikke til følelser.
Grundlæggende burde vi som samfund fokusere mere på de værdier, som familien tilbyder børn og voksne og se skilsmissen som en relationel krise, der er behov for hjælp til at håndtere. Det kunne være gennem tilbud som forældrekurser, konfliktmægling og rådgivning. Vi skal støtte forældrenes mulighed for selv at finde løsninger. Hvis de gør det uden at have risikoen for en afgørelse hængende over hovedet, er løsningen som oftest langt mere bæredygtig. Desværre er der i højere grad lagt op til det modsatte.
Den uforberedte forælder forledes til at vælge det forkerte værktøj. Til i virkeligheden at uddelegere bestemmelsesretten til fremmede uden sikkerhed for at få en meningsfuld indflydelse på tingene. Der er et alternativ, som alle bør kende: tag ansvar sammen, også midt i jeres livs krise. Med det ene formål at skåne jeres barn/børn.
Hvert år bliver mellem 15-20.000 ægtepar skilt og endnu flere børn oplever derfor, at mor og far går fra hinanden. Men selvom skilsmisser er ret almindelige, er det desværre aldrig nemt for hverken voksne eller børn, når en familie går i stykker. Mange lykkes heldigvis med at komme igennem den svære periode på en måde, hvor både børn og voksne oplever at blive hørt og behandlet så godt som det nu er muligt i den svære tid. Alligevel møder jeg – og andre, der beskæftiger sig med konflikter mellem forældre – hvert år desværre mange børn og unge, der oplever, at deres forældres skilsmisse har været rigtig hård for dem. Alle de forældre jeg har mødt som mediator og retsmægler har heldigvis villet deres børn det bedste, men selvom deres forældre med kærlighed og omsorg har forsøgt at hjælpe dem igennem skilsmissen uden sår på sjælen, er det bare rigtig kompliceret at være barn i sådan en situation. Og det går ofte galt.
Derfor møder vi som konfliktmæglere børn, der føler sig klemt mellem mor og far og ikke ved, hvordan de skal sige fra. Jeg har selv i mit arbejde med komplekse sager haft stor gavn af at samarbejde med familierådgivere som Ruth Juul. Ruth er desuden uddannet mediator og har speciale i børn.
Og problemet med børnene er, at de gerne vil tage ansvaret for forældrenes konflikt og der er brug for stor opmærksomhed om det. Nogen føler de bliver nødt til at tage enten mors eller fars parti, for i det mindste at føle sig ”hjemme” og tryg et eller andet sted. Nogle børn fortæller, at de altid synes mor og far taler grimt om hinanden. Andre fortæller modsat, at det næsten føles helt forbudt at brokke sig over deres forældre til den anden part. De fleste vil bare gerne prøve at holde på lidt af den gode stemning og synes, det kan være rigtig svært at finde ud af, hvordan man gør det midt i en skilsmisse. Bare mor og far dog kunne enes. Det handler vores fælles kronik om. Vi skal som voksne være skarpe på at det er rigtig bøvlet at være barn i en skilsmisse, og det kan for mange være svært at få sagt til deres forældre, hvad de har brug for. Vi voksne skal lytte og tage ansvaret på os. Barnet kan og skal ikke bære det.
Uddrag: “”Barnets bedste” er, som vi ser det, når mor og far får hjælp til selv at finde vej til enighed. Mediation tilbyder hjælp til processen med at bakke, få vejkontakt igen og finde tilbage på sporet. Det spor, hvor far og mor styrer bilen, så Emil trygt kan læne sig tilbage på bagsædet og glæde sig over fars og mors ansvarstagen”. Læs hele kronikken her.
Kronikkens længde sætter en grænse for belysningen, men både Ruth Juul (mail: rj@kondia.dk og jeg (ao@forumadokater.dk) uddyber gerne overfor interesserede.
Læs også:
Anmeldelse af bogen Barnets Bedste af Ruth Juul
Skilsmissemediation gør en forskel
Har din advokat tilbudt dig mediation
Hvad siger klienterne om mediation?
Hvorfor fravælges mediation – og dyrere løsninger vælges til?
Vil du skabe en taber – så bliv skilt
