Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Berlingske lever op til redaktørerklæringen fra 1948. Denne læseværdige erklæring fortæller blandt andet, at “mådehold skal iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne”. Det var tilgangen, da Berlingske for i dag to år siden – i januar 2017 – via internationale samarbejdspartnere blev gjort opmærksom på, at Nordea og Danske Bank som banker, som havde muliggjort, at kriminelle fra Østeuropa havde hvidvasket milliarder gennem afdelinger i blandt andet Estland. Den information tog Berlingske alvorligt.
De tre Berlingske-journalister Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund har sammen med kolleger i ind- og udland afdækket historien og de tre nåede den 4. januar 2019 et foreløbigt højdepunkt: de modtog Cavling-prisen, Danmarks fornemste journalistiske pris. “I har benyttet jer af nogle af journalistikkens ældste metoder – bank på en dør, vind tillid – og nogle af de nyeste med krypteret kommunikation og et databasearbejde næppe set før,” begrunder formand for Cavlingkomiteen, Kaare Sørensen.
Den første artikel blev bragt i Berlingske 20. marts 2017 under overskriften »Hvidvaskede milliarder fossede gennem danske banker«. Siden er det blevet til flere end hundrede artikler. Berlingskes erhvervsredaktør, Peter Suppli Benson, skriver i dagens Berlingske: “Jeg er en del gange blevet mødt af spørgsmålet; »hvad er det nye i denne artikel«, når de tre journalister lagde nye lag til fortællingen om hvidvasksagen. Jeg er også blev mødt af både vrede Danske Bank-aktionærer, ledende bankansatte, bestyrelsesmedlemmer og Berlingske-læsere, som har krævet, at vi skulle skulle bruge tiden på noget bedre og vigtigere. Hver gang har mit svar været, at denne sag havde en potentiel dybde og en relevans, som intet andet jeg har mødt i snart mange år i dansk erhvervsjournalistik”. Det er genkendeligt for mange af os, der har bakket op om avisens afdækning. Selv er jeg flere gange blevet spurgt ind til min holdning fra min egen bank, Danske Bank.
Hvidvasksagen var aldrig blevet afsløret, hvis Berlingske havde svigtet. Forløbet viser, at den øverste ledelse i Danske Bank, direktion og bestyrelse, lt, alt for længe koldt afviste enhver mistanke. Derefter ofrede de 300 millioner af aktionærernes penge på at undersøge, hvad der var foregået i bankens eget hus. Og sideløbende raslede kursen på bankens værdi ned sideløbende med, at tilliden til hele den finansielle sektor røg ned ad trappen i fuld fart.
Ingen er stolte over sagen, men vi kan konstatere, at sagen altså var der og den har fået alvorlige konsekvenser. Men når det nu er tilfældet, så er det glædeligt, at Berlingske har lagt ryg til afdækningen gennem flere år. Den fri presse har gjort det, som vi betaler Finanstilsynet og højt betalte ledelser i banker for at gøre. De begåede svigt er stillet til skue – meget i kontrast til den stålsatte afvisning, der alt for længe var gældende i banken og hos de danske myndigheder.
Cavlingprisen blev indstiftet i 1944 til minde om Henrik Cavling, tidligere Politiken-journalist og initiativtager bag Dansk Journalistforbund. Prisen gives for i særlig grad at have udvist initiativ og talent i det forgangne år. Vinderen udpeges efter et længere forløb. Først bliver journalistiske projekter indstillet, i år var 24 projekter foreslået. Herefter udvælger Cavlingkomiteen et slutfelt af nominerede projekter, i år var tre journalistiske projekter nomineret. Og komiteen udpeger herefter den endelige vinder. Det er tredje gang på fire år, at Berlingskes undersøgende journalistik har været blandt de nominerede.
De tre journalister, Eva Jung, som er Berlingskes korrespondent i Bruxelles, Michael Lund, som er medlem af Berlingskes gravergruppe, og Simon Bendtsen, som er leder af Berlingske Business indsigtsgruppe, har stået for et enestående gravearbejde. De har fuldt fortjent modtaget Cavlingprisen. Vi skal i sammenhængen huske, at deres gode arbejde er muliggjort af en uafhængig og privat ejet dansk avis med rødder tilbage til 1749. Betydningen heraf må vi aldrig glemme – her har vi nøglen til håbet om, at demokratiet kan bevares.
Jeg vil – som også Berlingske gør – sige, at sagen desværre langt fra er slut. I november 2018 sigtede bagmandspolitiet Danske Bank for brud på hvidvaskreglerne. En række andre myndigheder er i gang med at kulegrave sagen. Vi kender nogle, men langtfra alle afsendere af pengene, som blev hvidvasket. Vi mangler også fundamental viden om, hvad der skete med pengene efter hvidvaskningen. Hvem ligger i dag inde med »rene« milliarder af kroner? Hvor er de? Hvem hjalp dem – udover banken? Hvad var det lige, der skete bag dørene i Finanstilsynet og hvem tjekker myndighedernes handlinger og ikke-handlinger i sagen? Hvem trak i hvilket tråde?
Foto: Asger LAdefoged, Berlingske.
