Banksagerne. Finansiel Stabilitet har på den danske stats vegne slået sig op på at være moralens vogter og derfor har man foreløbig brugt over en halv milliard kroner på at forfølge bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer og uden et resultat, der kan begrunde Finansiel Stabilitets dispositioner.
Som advokat ved jeg, at staten er en nådesløs modstander, når det handler om at få ret. Staten opfører sig generelt som om penge ikke er et problem, mens samme stat via lovregler og praksis har lagt markante hindringer i vejen for de borgere, der hives gennem systemet af den danske stat. Efter min mening lader det sig kun gøre, fordi ikke ret mange mennesker i dette land ved, hvor grelt det står til. Jeg har ved adskillige lejligheder i artikler, debatter og overfor Folketingets retsudvalg fremhævet, at staten svigter borgeren og jeg har påpeget, at retssikkerheden lider alvorligt derunder.
Banksagerne bekræfter statens skævvridning af ret og retfærdighed
Banksagerne bekræfter desværre fuldstændig billedet. Lad os lige til en indledning konstatere, at staten har tjent 17 milliarder kroner på bankpakkerne. 17.000 millioner kroner – det er dog noget. Uden at nogen har forholdt sig reelt til Finansiel Stabilitets rolle i banksagerne har vi gang på gang set direktøren, Henrik Bjerre-Nielsen, udtale, at man af principielle grunde måtte gå løs på den måde vi har set.
Den begrundelse kunne engang virke tilforladelig. I dag er det åbenbart, at den er et falsum. Der blev i går afsagt dom i Capinordic-sagen. Her skal du lægge mærke til, at Finansiel Stabilitet i landsretten led et eklatant nederlag, idet synspunktet om, at man kan holde enkeltpersoner ansvarlig for bankkrak blev afvist. Det skete så markant, at selv Finansiel Stabilitet afstod fra at søge synspunktet gennemført, da sagen blev anket til Højesteret. Her havde direktør Henrik Bjerre-Nielsen ellers chancen for at få afprøvet det principielle – men hvad skete? I stilhed opgav Finansiel Stabilitet at få prøvet det principielle spørgsmål og man fører nu kun sager om helt banale erstatningskrav. Disse sager kan ikke begrundes i de synspunkter direktøren for Finansiel Stabilitet hidtil har fremhævet.
Nogen må gribe ind og kalde Finansiel Stabilitet til orden
Advokat Michael Camphausen har i dag til Advokatwatch udtalt, at Finansiel Stabilitet bør overveje, om sagerne mod ledelserne i de krakkede banker fra begyndelsen overhovedet skulle have været anlagt og tilrettelagt på en så omfangsrig og “meget fordyrende måde,” som det var tilfældet.
Jeg er helt enig. Finansiel Stabilitet har hovedløst pumpet i hundredevis af millioner kroner i disse sager og undervejs har direktøren udtalt, at han da ikke kan gennemskue om regningerne for arbejdet var rimelige – uden at fortælle, hvad han så vil gøre ved det? Jeg må tage mig til hovedet. Tiden er ind til, at Finansiel Stabilitet erkender, at man har fejlet fatalt og misbrugt statens penge. Det yderst kritisabelt og nu må der være nogen, der i det politiske system vågner op og kalder til orden.
Staten tilsidesætter de ramts retssikkerhed
De borgere, som staten via Finansiel Stabilitet trækker i retten, behandles ufint, for at sige det pænt. Mere direkte: man damptromler henover deres retssikkerhed.
I Roskilde Bank-sagerne sagsøgte Finansiel Stabilitet en række privatpersoner for én milliard kroner pr. mand. Det er jo et fuldstændig vanvittigt krav at stille privatmennesker. Man afslog endda at give disse mennesker fri proces til sagen. De blev frifundet af landsretten og nu har staten anket sagen til Højesteret. Selvom der skete frifindelse nægter staten igen at give fri proces. Nu med en ny begrundelse om, at der er tale om erhverv og det vil man ikke give fri proces til. Det er oprørende og holdningen er uforståelig. Det minder mig om niveauet for bananstater, men det er den danske stat.
Jeg tror man indtager denne arrogante og umenneskelige holdning fordi man ved, at de ramte er ugleset i befolkningens øjne, så dem kan man mishandle uden risiko. Hvad er det for en indstilling? Retssikkerhed skal sikres både for Per og for Poul og den danske stat skal ikke tromle mennesker, der endda er blevet pure frifundet. En retsstat kendetegnes ved at de svagest stillede behandles respektfuldt og ordentligt. Det bør staten indse og handle derefter.
Pladsen her tillader ikke, at jeg kommer nærmere ind på andre sager, men hvis du vil læse en veldokumenteret beretning om statens overgreb på en borger, så tjek www.unfair modpart.dk og læs hvordan staten og statens advokat agerede overfor en borger, der måtte hele vejen gennem systemet for at blive frifundet for uhyrligheder. Den eneste, der vandt på den sag, er statens advokat.
Bruger eller misbruger staten sin magt i banksagerne? Hvad mener du selv?
Staten er skurken i banksagerne
5 grunde til at undre sig over Finansiel Stabilitets anke af Roskilde Bank-dommen
Statens forretningsmodel bør kendes af alle
Med staten som modpart – for mange er lige glade
Lad os få en kommission om retssikkerhed