»Jeg savner de advokatkontorer og de advokater, der i sin tid fik mig til at blive advokat«

Engang undrede jeg mig over to ting: I USA så man mistænkeligt på personer, der betaler kontant og man så med endnu større skepsis på advokater. Nu er Danmark blevet indhentet: betaler du kontant, så er der nok noget galt og er du advokat, så er der nok noget helt galt.

Radius (der siden 2009 har taget pulsen på danskernes tillid til hinanden) måler troværdighed. Advokaterne har følgende placeringer (jeg har sat bilforhandlere/sygeplejerskere i parantes):
2018: nr 18 (25/2)
2017: nr 15 (24/2)
2016: nr. 12 (19/1)
2015: nr. 12 (19/2)
2014: nr. 12 (ej med/1)
2013: nr. 8 (ej med/1)
2012: nr. 8 (12/1)
2011: nr. 7 (14/1)
2010: nr. 8 (14/2)
2009: nr. 4 (9/20)
Kan vi regne med det? Ja. Jeg er gift med en sygeplejerske og har været kæreste med en del af samme profession. Har derfor bidt mærke i fagets placering på listen. Jeg har også en ældre bil og har derfor hæftet mig ved bilforhandlere. Sygeplejersker og bilforhandlere har klaret det bedre end advokater. Vi er på ti år faldet i troværdighed fra nr. 4 til nr. 18. Da jeg startede som advokat i 1985 tror jeg vi – hvis man dengang havde brugt tid på at måle – ville have ligget højt. Måske i top tre.

Hvad er gået galt?

Udfordringerne for advokatens omdømme – eller på nudansk advokatens brand – er vokset ligefrem proportionalt med advokatvirksomhedernes størrelse. Og så må vi spørge, om tilsynsmyndigheden – Advokatsamfundet – er fulgt med udviklingen?
Da jeg i 2008 var med til at stifte brancheforeningen Danske Advokater så vi udviklingen mod større og større enheder, og vi var i den lille stifterkreds enige om, at den gode danske advokat er vigtig for vores kunder, vores samfund og for de store advokathuse. Det er ti år siden. Forleden fik jeg en mail fra en kollega, der skrev: ”Allan, hvornår laver vi “Jyske Advokater” (eller hvad det nu skal hedde) som alternativ til forsteningen Danske Advokater”. Kollegaen er fra et solidt, mellemstort advokatkontor i Århus og han er frustreret.

Det vokseværk vi allerede så for ti år siden forklarer, at advokatbrandet er under pres. Advokathusene er styret af et hierarki, der måske ikke har tilstrækkelig føling med ”den solide, gode danske advokat”? Det handler om strategi, regneark, profitmaksimering i advokatdøgnets 48 timer mens CSR- statements lever isoleret i en kolonne for sig.

Jeg savner de advokatkontorer og de advokater, der i sin tid fik mig til at blive advokat. Her var det ikke profitmaksimering, men jagten på den rigtige løsning, der talte. Penge var nødvendige, men aldrig målet. Ordentlighed var en selvfølge og det enkelte menneske var i centrum i enheder, der kunne overskues. Der var fokus på retssikkerhed og samfundsforhold.
Der er langt fra mit idealbillede til dagens beretninger, når store advokatfirmaer i dag omtales. Tag f.eks. www.unfairmodpart.dk, hvor der står: ”Erhvervsmanden Peer Kølendorf er nu frikendt af landsret og Højesteret for en påstand fra SKAT om ledelsessvigt. Advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten talte usandt, manipulerede og skjulte dokumenter, da han gennem 7 år prøvede at få Peer Kølendorf dømt til at betale en personlig erstatning på over 200 mio. kr.”

Peer Kølendorfs rædselsberetning står ikke alene. Vi læser om et stort advokathus, Bech-Bruun, der beskrives som i høj fart værende på vej væk fra en rådgivning, som firmaet – nu – lægger kraftig afstand til. Desværre nok uden forståelse for, at rådgivningen de facto kunne ske og skete i virksomheden, der naturligvis har en formfuldendt CSR-politik. Et andet stort advokathus, Accura, omtales for samme problem. Vi kan læse, at et tredje advokathus, Bruun Hjejle, får en ledende partner, Karsten Kristoffersen, ifølge pressen inhabilitetsbøde nr. to af Advokatnævnet, men det synes ikke at skulle ændre ved noget. Og vi læser om konkursboer, der kritiseres for at bliver kørt lige frem til den sidste 25-øre er røget i kurators pengekasse og Finansiel Stabilitet erklærer i pressen, at man ikke kan gennemskue advokatregningen på 96 millioner fra Kammeradvokaten og Holst Advokater. Og det er så bare den seneste tids pressehistorier om den danske advokat.

Det er nærliggende at tænke på en af de syv dødssynder og jeg må spørge: Skal advokatbrandet tilsøles af dem, der bor finest, tjener mest og har de mest forkromede CSR-politikker? Min norske advokatkollega, Trond Lexau har i bogen ”Juridisk sett” spurgt om en advokat skal være ”en gun for hire” eller om vi som jurister skal tjene samfundet. Han peger på, at ”når profittmotivet ligger fremst, går utviklingen imidlertid i feil retning”. Når advokathvervet kommercialiseres bliver tænkningen en anden. De økonomiske incitamenter betyder mere. Er det partnerne først eller kunderne først? Og hvordan med samfundshensyn? I Lexaus bog tales om en skadelig grådighedskultur. Han mener, at der er en vigtig sondring mellem at tjene penge eller mennesker – i hvert fald i Norge, men mon ikke forholdene her er sammenlignelige?

Og mens orkanen raser sidder Advokatsamfundet musestille i Kronprinsessegade længst muligt og tænker: går det mon ikke snart over? Der noteres irritation, når advokat Eskil Nielsen og professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen tillader sig at mene, og endda udtale til pressen, at Advokatsamfundet skal lære af en grim straffesag, hvor en advokat har erkendt at kundernes betroede midler havnede et helt forkert sted. Jeg savner fra Advokatsamfundet en kommunikeret forståelse for, at omverdenen faktisk ser med alvor på branchens evne til at holde justits i egne rækker og for, at det kræver en anderledes tankegang end for bare ti år siden.

Hvorfor går man ikke til biddet med det samme og uden opfordring? Retsplejelovens § 143 stk. 2 siger, at ”Advokatsamfundets bestyrelse… fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige”. Burde man ikke forklare lidt mere om, hvad man foretager sig, alt mens pressens nådesløse dækning af sagerne slider voldsomt på troværdigheden for alle landets medlemspligtige advokater?

Jeg har – i hvert fald de sidste tyve år – påpeget, at man bruger tilsynsressourcerne skævt. Tilsynet med de advokater, der ikke kan eller vil finde ud af det, har været for lemfældigt, samtidig med at man ikke har holdt sig tilbage fra at gå efter ordentlige advokater. Endog så voldsomt, at jeg har set en afgørelse med bøde idømt en advokat, Karoly Németh, der ikke havde haft med sagen at gøre!

I 2018 kan man ikke nå i mål, hvis tilsynet udøves på samme måde overfor et enkeltmandskontor på Lolland som overfor det store advokathus med 500 advokater. Risikoen for forfinede brud på advokatpligterne er langt større og langt mere komplekse i et stort advokathus end i et lille. Se på den finanselle sektor og tæl antallet af julenumre. Tilsynet med advokater skal tilpasses den revolution, der er sket omkring advokaters organisering og der skal være respekt for kompleksitetens omfang. Og det er ønskværdigt, at tankerne herom kommunikeres i en form tilpasset det samfund, vi som advokater skal agere i.
Den gode danske advokat findes heldigvis fortsat. I mange danske byer. Og vel at mærke også i langt de fleste kontorer i de store advokathuse – men vi har brug for, at der, især i de store advokathuse, sker et holdningsskift, så fokus ikke kun er på penge og regneark, men også på de kunder, vi arbejder for, for det samfund vi er en del af og for alle advokaters omdømme. Vi har også brug for at Advokatsamfundet italesætter kravet om ordentlighed. Lyt til kritikken, kom synligt på banen og fægt med åben pande version 2018. Og alle vi, der hører til de små fisk, skal også dagligt sætte fokus på menneskelighed, ordentlighed, faglighed og flid – uden at glemme lidt humor!

Læs også:

Berlingskes kronik (identisk med foranstående)

Trond Lexau: Juridisk Sett

Blogindlæg af Allan Ohms:

Jeg er træt af mistænkeliggørelse af advokater

Kammeradvokater under historisk pres fra borger.

Om at være advokat og om ordentlighed

Advokatbranchen – hvad er der galt?

Rigtige advokater bruger ikke empati

Koster advokater millioner?

Griskhed miskrediterer advokater

Fremtidens advokatvirksomhed. Vil du debattere emnet?

Skal en advokat være åben eller lukket?

Flere blogindlæg om advokater