Bankernes tillidsproblem

Bankerne har et tillidsproblem. Niels Lunde har begået en fremragende leder i Børsen i dag: “Det etiske selvopgør kom aldrig, og det problem svækker tilliden til bankerne. Dette skærpes af, at moderne bankforretning er så kompliceret, at kun de færreste forstår, hvad der foregår i maskinrummet. Og når man ikke forstår, hvad der foregår inde i en samfundsbærende virksomhed, så er det nødvendigt, at man har tillid til, at virksomheden opfører sig ansvarligt – og hvis den tillid er svækket, har vi alle et problem”.

Det etiske selvopgør kom aldrig. Præcis! Hvor er etikken? Var den der? Ja, det var den engang, men den blev væk. I de øverste luftlag i en lille indspist kreds, som Børsen rigtig beskriver sådan: “Ansvaret fortaber sig et sted imellem uansvarlige politikere, grådige bankdirektører, udygtige bestyrelser, usympatiske spekulanter, forbrugsglade mennesker og overfladiske medier, som i flere år iagttog og undervurderede et dramatisk voksende indlånsunderskud. Vi har alle et medansvar“.

Citatet fra Børsens leder rammer helt plet og vigtigst er nok dette: Kun de færreste forstår, hvad der foregår i maskinrummet. Og det kræver tillid. Den tillid er desværre blevet udhulet. Den manglende tillid går ud over sektorens ordentlige og duelige medarbejdere, men den er – som tingene har udviklet sig gennem de sidste 15 år – uundgåelig. Nu må ledelserne skabe rum for at deres gode og ordentlige medarbejdere kan få lov og til at enhver mistillid kan blive fejet af bordet som ganske uberettiget. Det er ikke nogen let opgave, selvom nogle banker her har det lettere end andre. Vi er bare nødt til at indse, at den finansielle sektor med dens gebyrer, prisforhøjelser, uigennemsigtighed, vaskeprogrammer, hul tale og nærmest ubegrænsede krav til dens kunder ligger som den har redt: mistilliden er enorm. Skepsis er enorm. Opgivenheden tæt på at dominere.

De syv dødssynder kender vi. Avaritia (griskhed) er nummer to. Nogle af de ansvarlige er ramt i solar plexus, når talen er om nummer to. Ikke alle, men for mange. Befriende at erhvervslivets førende dagblad tager dette op på lederplads.

Vi er mange, der savner en ordentlig forklaring renset for spin og markedsføring fra bankerne: Hvordan ser I jeres rolle i samfundet? Hvorfor er der ti år efter finanskrisen massiv mangel på tillid? Har I forstået mistilliden? Hvorfor skal vi opleve massiv hvidvask som vi hører om og som vi i alt, alt for lang tid har måttet ty til pressen for at høre om? Hvorfor denne larmende tavshed? Hvorfor fortæller I os ikke hvad det er I gør og vil og har gjort? Og skru ned for jeres belæringer til jeres kunder.

Det er meget komplekst, fordi der – som anført foran – ved fremsættelsen af kritikken kan opleves et angreb på de mange, mange ordentlige bankfolk. Det er imidlertid ikke disse mennesker, der er problemet. Problemet findes i en lille sluttet kreds, som kan blive ved med at overleve, fordi det er svært at udpege de eksakt skyldige. Tiden er imidlertid inde til at tale højt om problemet.  Derfor fortjener Niels Lunde tak for ordene.

Læs Niels Lundes leder. Den er mere end almindelig god.

Ti år efter har bankerne stadig et tillidsproblem