Jeg er træt af mistænkeliggørelse af advokater

Jeg er træt af mistænkeliggørelse af advokater . “Flere historier om advokater har desværre gjort det klart, at advokatbranchen rummer nogle brodne kar, der bryder med god advokatskik og skader tilliden til hele branchen. Regeringens udspil skal derfor skabe klarere rammer for advokaterne og give tilsynet et markant løft og flere redskaber til at opfange de brodne kar”, siger justitsminister Søren Pape Poulsen om et stort opsat udspil om “skærpet tilsyn med advokater”.

Som advokat ærgrer det mig at jeg skal føle min hæderlighed beklikket. Men det er det, der sker. Mødte i eftermiddag en god ven på gaden og hans første ord var: “hvad er det for noget med jer advokater – regeringen siger I bare rager til jer og nu skal I have større bøder”?

Nej, vi opfører os ordentligt, men der er i alle brancher nogle, der ikke kan finde ud af hvad ordentlighed er. Og i pagt med tidens ånd vender man så tingene mod en hel branche og glemmer, at ordentlige advokater i årevis har efterlyst bedre muligheder for at nå de dårlige advokater i tide. Selv har jeg første gang i 2011 efterlyst bedre muligheder og bedre udnyttelse af bestående muligheder for at stække de uordentlige. Samtidig har jeg kritiseret Advokatsamfundet og Advokatnævnet, som efter min mening arbejder for gammeldags med dette problem.

Et revisorfirma har udarbejdet en rapport, der danner grundlag for regeringens udspil. Der er ting i denne rapport, der giver stof til eftertanke. En enkelt forsvarsadvokat har f.eks. modtaget gennemsnitligt 5,5 millioner kroner årligt i salær. Det modsvarer 3.000 timer pr år brugt på forsvarerarbejde. Hvis der regnes med 220 arbejdsdage om året svarer det til en lang arbejdsdag på lige ved 14 timer om dagen og det er da noget. Men der er tale om én enkelt advokat. Vi ser også løbende eksempler i pressen på at nogle konkursadvokater fra typisk større advokathuse går til stålet, også rent salærmæssigt. Store overskrifter efterlader et indtryk af at alle advokater kun har ét in mente: at rage til sig. Det er bare ikke sandt.

Det kan for os andre give visse udfordringer. Min bankmand undrer sig højlydt over at jeg ikke profitmaksimerer og at jeg ikke “skærer ind til benet”, når krisen kradser, men beholder gode medarbejdere og ordentlige lokaler, for så kunne jeg tjene mere. Men jeg er tilfreds, også selvom jeg kunne få det dobbelt ved at profitmaksimere.

Det er ingen nyhed, at der i årevis er gjort alt for lidt ud af at gribe ind i tide overfor de advokater, der ikke kan leve op til de strikse krav, der gælder for advokater. Mit synspunkt har nu opbakning i revisorredegørelsen, som konstaterer, at bestående reaktionsmuligheder ikke er udnyttet godt nok og det siges klart, at Advokatsamfundet har været for langsommerlig og har reageret for sent. Det er lidt irriterende at vi, der er under tilsyn fra Advokatsamfundet, skal konstatere, at tilsynsmyndigheden ikke selv leverer varen og dermed er med til at initiere et kollektivt mistænkeliggørelsesindgreb.

Jeg bliver træt ved at regeringen – med applaus fra Advokatsamfundet – skal promovere sin egen handlekraft på negativ måde, når sandheden er, at de tiltag, der gøres nu for en dels vedkommende allerede er overhalet af virkeligheden og for restens vedkommende kunne være sat i værk for 10 år siden. Flertallet af advokater har i ventetiden opført sig ordentligt, og vi er mange, der ikke synes det er i orden, at vi bliver udsat for kollektiv mistænkeliggørelse. Selvom jeg er advokat, er jeg også en slags menneske – jeg arbejder i mit firma under MOFFH – værdierne Menneskelighed – Ordentlighed – Faglighed – Flid og Humor. Og det tør jeg godt sige højt.

Griskhed miskrediterer advokater