Kapitalismen. Sådan er den. Sagde man. Og nu skal vi gentænke.
“Det er ikke kun direktionsgangene, der står overfor et hamskifte. Det er også kapitalismen, der skal gentænkes. Filosoffen kalder den nye form for humanistisk kapitalisme. Den er et opgør med opfattelsen af, at en krone tjent her og en krone tjent dér er lige meget værd så lang tid, de er tjent legalt”.
Nathalie Ostrynski har i Berlingske den 21. juli 2018 en samtale med en af mine store favoritter, filosoffen og erhvervsmanden Morten Albæk. Det er et godt og tankevækkendeinterview. Jeg snupper et par citater og linker til artiklen – og nedenfor et par reflektioner over den.
Fra interviewet
Nathalie Ostrynski spørger ham:
“Hvorfor skal kapitalismen tage et moralsk ansvar, når dens formål er at tjene penge”? Og han svarer:
“Fordi det både er uprofitabelt og uværdigt ikke at gøre det. Det er ikke særlig effektivt, at vi i vores jagt på kapital oplever at have en stigende del af arbejdsstyrken enten sygemeldt eller mentalt fraværende. For det andet er det amoralsk, at vi ødelægger og udbytter menneskeligt potentiale i jagten på kortsigtet profit. Vi stoppede jo ikke med børnearbejde, fordi vi løb tør for børn. Vi gjorde det, fordi det var ineffektivt og dybt amoralsk. Den samme indsigt vil man nå frem til angående de psykiske arbejdsrelaterede lidelser. Men vi ved også, at hvis humanismen helt afviser kapitalismen, får den en utopisk, totalitær klang. For mig er der ikke en anden vej end at fusionere de to”.
Og Albæk tager fat:
“Tag bare sådan noget som Human Ressource Management. Endnu et af managementklassens sproglige favoritter, der ifølge Morten Albæk bliver slynget tankeløst ud. Under HRM-begrebet, som direkte oversat til dansk betyder menneskelig ressourceadministration, bliver mennesket efter filosoffens mening kun betragtet som en ressource, virksomheden skal administrere og udvinde:
Hvis man derimod taler om Human Potential Leadership, så ligger der i det begreb, at virksomheden påtager sig et moralsk ledelsesmæssigt medansvar for at beskytte og realisere det menneskelige potentiale hver enkelt medarbejder indeholder. Der er en semantisk ignorance af helt voldsom kaliber i mange af de danske direktionslokaler. Der eksisterer sådan en slags tungetale flere steder i erhvervslivet, der er med til at fastholde status quo”.
Morten Albæk fortæller på LinkedIn, at han i længere tid har spekuleret over det paradoks, vi står midt i netop nu. “At vi på den ene side aldrig har haft flere muligheder i livet, aldrig har været mere uddannede og aldrig har levet længere. At vi på den anden side aldrig har været mere ensomme, aldrig har været mere deprimerede og aldrig har være mere stressede. Ethvert socialt, økonomisk eller teknologisk fremskridt er for mig at se intet værd, hvis ikke det kan omsættes til et eksistentielt fremskridt”.
De mange tanker bliver til en bog, der udgives til efteråret. I interviewet med Berlingske giver han eksempler på hvad bogen indeholder af refleksioner og tematikker”. Den bog glæder jeg mig til at læse.
“Vi har opløftet hastighed til et mål i sig selv. Vi skal skynde os som ind i helvede. Ingen af os ved helt hvorfor. De unge skal død og pine tage deres uddannelse på normeret tid og skynde sig ud at arbejde, for arbejdsmarkedet er det moderne menneskes paradis. Det er en af de mest voldsomme eksistentielle, massecirkulerede løgne, vi nogensinde har produceret som samfund. Der er intet bevis for, at det menneske, der bliver færdigt på normeret tid, også bliver et mere lykkeligt menneske end det menneske, der kommer ud år senere”.
Refleksioner over interviewet
Når Morten Albæk siger, at “virksomheden påtager sig et moralsk ledelsesmæssigt medansvar for at beskytte og realisere det menneskelige potentiale hver enkelt medarbejder indeholder”, så rammer han mig. Jeg tænker: gør du det godt nok og jeg er straks klar med svaret: nej for fanden. Det er det, jeg så gerne vil, men konfrontationen banker på mit hoved. Beskytte og realisere det menneskelige potentiale hver enkelt medarbejder indeholder. Det er stort. Sådan har jeg ikke formuleret det, men det vil jeg gerne. Det giver mening. Det vil jeg forfølge. Blive dygtig nok til at fremme “Human Potential Leadership”. Ja!
Jeg er også enig i, at det ikke er ligegyldigt hvordan penge tjenes. Hårdt arbejde eller hvidvask? Rå profit eller menneskelig profit. Når jeg skal høre fra min bankmand, at han undrer sig over, at jeg ikke “skærer ind til benet” når lokummet brænder, men vælger en lavere indtjening for at undgå fyringer eller en ødelæggende begrænsning af de forhold vi arbejdrer under. En medarbejder i den bank, der har tilladt hvidvask og tjent en milliardformue på det? Det virker forstemmende på mig. Men ikke atypisk for den verden Morten Albæk – med en fortid i samme bank – kritiserer. Jeg krummer tæer og får ondt af manden. Tænk at han siger sådan?
Når jeg ser på moral og værdier er jeg ikke flov over min egen indsats, men når jeg læser Morten Albæks tanker, så bliver jeg inspireret til at gå et skridt videre. Tak for det. Gøre mig lidt mere umage. For at leve op til vores firma-værdier: Menneskelighed. Ordentlighed. Faglighed. Flid. Humor. I sandhed en ordentlig mundfuld – som kalder på handling hver dag. Hvor selvværdet og selvtilfredsheden let kommer under pres. Når Morten Albæk er målestokken. Mens jeg har det lettere ved at måle virksomheden mod andre, også de, der tjener milliarder og samtidig fortæller mig, hvordan jeg skal drive min virksomhed.
Morten Albæk advarer: »Vi skal skynde os som ind i helvede. Ingen af os ved helt hvorfor«
Lad os nu forfølge Morten Albæk! Han skal kanøfles, for han tænker.