Er retssikkerhed ligegyldig?

Mange tror, at retssikkerhed er en selvfølge. Det er vi opdraget med. Vi har lært i skolen, at Danmark er et demokratisk samfund, hvor alle har retssikkerhed. Det er bare ikke altid sandheden.

Jeg møder en del mennesker, som undrer sig, fordi de i den aktuelle situation oplever en klar mangel på retssikkerhed. Desværre opstår interessen for retssikkerhed først her. Man kan sige det sådan, at interessen for retssikkerhed først opstår, når der er aktuelt brug for den. Og så er det ofte for sent.

En del af retssikkerheden blev sikret efter anden verdenskrigs ødelæggelser. Her blev en række stater enige om den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nu er det kommet på mode blandt politikere at kritisere Højesteret for at man er for lemfældige i fortolkningen af Menneskerettighedskonventionen. Et eksempel er sagen om at Højesteret ikke vil lade rumænere afsone i deres hjemland. Højesteret redegjorde i to 41 sider lange kendelser om baggrunden og det bliver i politikerverdenen genfortalt på en måde, der ikke er rigtig.

Og her opstår problemet. Det slider på retssikkerheden. Vi bliver langsomt vænnet til at konventioner og menneskerettighedserklæringer tales ned. De skal “moderniseres” eller “fragås”, hedder det. Det siges så ofte, at det nok desværre en dag bliver en sandhed. Og så er vi på den, men så kan løbet være kørt.

Retssikkerhed handler også om at vores love bliver til på betryggende måde. Det gør de ikke altid. Der er ofte tale om at lovgivning hastes igennem, sådan at der ikke er tid nok til at kommentere på lovudkast og dermed medvirke til at undgå (alvorlige) fejl.

Talrige undersøgelser dokumenterer, at vi som borgere i Danmark ikke står ret stærkt i sager, hvor staten er involveret. Det er meget vanskeligt at få lov til at føre de principielle sager på en ordentligt dækkende fri proces. Staten derimod har ubegrænsede ressourcer – og de bruges uden skelen til omkostningerne.

Vi har også rangordnet retssagerne. De såkaldte ”småsager” skal behandles efter en forenklet proces, hvor kernebudskabet er: de her sager har ikke krav på samme grad af retssikkerhed som ikke-småsager. Det giver en social slagside og føles unfair for dem, der måske oplever behov for at føre den eneste retssag i livet.

Vi, der kan huske tilbage i historien ved, at der for ikke så mange år siden sås en udvikling i Europa, hvor man ganske langsomt, ved daglige små retoriske kneb, ændrede ved tingene. Over tid fik det en katastrofal betydning.

Dagligdagens kalden på domstolenes forventede ageren kan være med til at udhule det grundlæggende demokratiske princip om magtens tredeling – altså idéen om at Folketinget giver lovene, magten udøves inden for rammerne af disse og domstolende kontrollerer.

Vi skal tage os i agt i Danmark – vores egne politikere burde gå foran. Det vælter ind fra Europa og USA med benzin til bålet – vi bør vågne op. Og handle.

Kun derved sikres retssikkerheden. Den dag du selv får brug for den, vil du være glad for at den findes og at den er i fin form.

(Bragt i Erhvervsavisen 02. november 2017)