Rigtige advokater bruger ikke empati (findes advokatempati?)

Findes advokatempati? “Empati” er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted (ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen).

Jeg har gennemgået de 10 sidste “advokat-åbningsbreve” mine kunder har modtaget. Et “advokat-åbningsbrev” er det første brev advokaten skriver til modparten. De er kemisk renset for empati. Hvert eneste af dem.

Det er en spændende øvelse at betragte advokaters arbejde via en empativinkel. Jeg kunne også sige: en overskuelig opgave.

Der findes heldigvis empatiske advokater. Det ved jeg, for jeg har mødt adskillige. Og en hel del af dem har skrevet “advokat-åbnings-breve”, som ikke giver det indtryk. Vi advokater har i århundreder kørt efter samme koncept: advokaten bliver kontaktet, når der er ildebrand. “Hjælp mig, advokat”. Og det gør advokaten. Trøster, bekræfter, skriver løs. Uden skyldig hensyntagen til at virkeligheden sjældent er sort eller hvid.

Jeg fik i dag en mail fra en kunde. Vi har brugt nogen tid på at finde en løsning i en relativt banal sag. Har mødt den sædvanlige modstand: en advokatkollega, der ikke rigtig fil forholde sig til de fremlagte kendsgerninger, men i stedet træder vande og forsøger forskellige let gennemskuelige øvelser. Jeg beder kunden tage stilling til om der skal stævnes og får som svar, at hvis sagen er “sikker”, skal der stævnes. Her nå jeg så sige, at jeg aldrig har og aldrig kommer til at udtale, at en sag er “sikker”. “Jamen er du ikke en erfaren advokat”? “Jo, netop”.

Juraen er ikke særlig velegnet til at løse konflikter. Når den alligevel bruges, så skyldes det to ting: for det første ved meget få mennesker hvor elendig juraen er og blandt de, der ved det, foretrækkes den primært at mennesker, der har brug for at benytte en domstolsafgørelse som håndvask. OK måske skarpt trukket op, men dog ikke helt forkert.

Hvorfor understøtter advokater så førelse af retssager? Hvorfor skriver advokater firkantede og sårende åbnings-breve? Fordi det ligger i rygraden. Sådan har vi gjort siden Arilds tid. Ikke fordi det er klogt.

Jeg fik i går et brev fra en kollega. For fem uger siden afviste jeg et krav med en ret fyldig argumentation og jeg føjede til, at min kunde i øvrigt ikke ejer kongens mønt. Efter fem uger får jeg så et livstegn. Ikke med svar på min argumentation, men en anderledes pakettering af advokatens første budskab: nu skal min kunde personligt erkende at være ansvarlig for det hans selskab i første omgang blev anklaget for. Sådan kan tiden jo også bruges, tænkte jeg. Er det konstruktivt? Er det stemmende med den digitale tidsalder vi lever i? Næppe.

Læs Line Soot: “Læger, der besidder evnen til at møde patienten på dennes egne præmisser, har de bedste forudsætninger for at levere en tilfredsstillende sundhedsydelse, fordi patienten tilbydes den for patienten relevante udredning og behandling, og fordi det øger sandsynligheden for, at patienten har tillid til – og derfor følger – den plan, som patient og læge i fællesskab får lagt. Evnen til at arbejde på denne måde er en selvstændig kvalitet, der desværre får alt for lidt politisk opmærksomhed. Formentlig fordi den ikke kan sættes på formel, og fordi vi ikke har nogen indikator for den”. Og erstat “læger” med “advokater”.

Min norske advokatkollega, advokat Trond Lexau, gør i bogen “Juridisk Sett” op med den måde, man i dag arbejder med jura. Med udgangspunkt i mere end 40 års praktisk erfaring fører han læseren gennem en tværfaglig diskussion af konflikthåndtering og forklarer, hvorfor vi bør fokusere mere på konfliktens årsag og mindre på at vinde sagen for enhver pris. Bogen gør op med den gængse tilgang til retsvidenskab og advo­­kat­­­bistand og foreslår nye metoder til håndtering af konflikter. For skal fokus altid kun være på at vinde sagen i retten?

Trond Lexau er tilhænger af at vi som advokater bliver bedre til at forstå “mennesket i konflikten”. Hans budskab er, at vi som advokater kun forstår “juraen i konflikten”. Som en tømrer, for hvem alting er “søm”, er alting for en advokat “jura”.

Som advokater skal vi i højere grad nærme os jorden. Vi skal være empatiske og forsøge at forstå konflikten og kundens situation. Lægerne har fokus på problemstillingen – advokaterne er først ved at se, at den findes. Bedre sent end aldrig.

Line Soot: Empati er en basal forudsætning for godt lægearbejde

Trond Lexau: Juridisk Sett