Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Finansministeriets magt. Albert Einstein tilskrives følgende udsagn: “Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles”. Jeg har ikke selv hørt ham sige det, men jeg er meget enig i budskabet. Desværre er det vistnok ikke nået frem til Finansministeriet. Dette ministerium har lagt alle andre ministerier i benlås og hos folketingsmedlemmer møder man gang på gang udsagnet: “alt hvad der koster penge er forbudt”.
Hvor klogt er det? Til en vis grad er det klogt, men så heller ikke mere. Det er en forenkling, der truer med at udrydde lysten til selvstændig tænkning. Ikke kun hos folketingsmedlemmer, men også hos vores ministre.
Rådgivere fra konsulentbranchen fortæller, at der kun kan skabes hul igennem, hvis der argumenteres med regnearksargumenter. “Glem alt andet” er rådet. Hvorefter kunderne rundsender samme budskab til dem, der skal hjælpe med at støbe kuglerne for at påvirke den del af udviklingen, der kommer fra Borgen.
Hvis jeg nu spørger regnearksdrengene m/k om hvad denne holdning koster, så får jeg næppe et svar. Vi kan ikke hente det i Excel. Hvad koster det samfundet at universiteterne er blevet appendiks til staten og at der skal bruges mere tid på indberetning og regnearkstænkning end på fri forskning? Hvad er prisen for at uddannelsesinstitutionerne i årevis har været underlagt taxameterordninger af forskellig slags? Hvad betyder det at besparelser sker med centimetermål og grønthøster frem for ved ansvarlige beslutninger i det enkelte ministerium eller på den enkelte uddannelsesinstitution?
Hvad koster centraliseringen i “tabte lokalområde-værdier”, kridtede butiksvinduer og opløsning af lokalsammenhold eller i forureningskørsel? Forflygtiges ansvaret og stiger vreden og frustrationen? Forklares den høje stressrate af det og hvad koster det holdt op mod beregnede rationaliseringsgevinster?
Hvad koster det, når fagministerierne i lyset af Finansministeriets magt arbejder med selvcensur?
Professor Steen Hildebrandt skriver i dag i Kristelig Dagblads kronik om økonomi- og væksttænkning under overskriften “Økonomi handler om at holde ordentligt hus med det hele”. En god kronik, hvor undertonen synes meget forenelig med ønsket om at der skal være en ordentlighed og at økonomer er vigtige, men ikke skal være for vigtige. Fra kronikken citerer jeg et enkelt afsnit:
“Alt handler om økonomi, hvilket i den offentlige forvaltning fører til, at det er finansministerierne, der bestemmer. Den offentlige politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog med en række fagudtryk og indforståede sammenhænge. Ofte har man det indtryk, at de, der taler dette sprog, ikke selv forstår, hvad de siger. Og ofte må man undres over, hvor primitivt økonomer taler”.
Hildebrandt omtaler Kate Ratworths nye bog “Doughnut Economics” og de 17 FN-mål. Forfatteren, der siger, at vi alle er belemret med en masse økonomisk grafitti i vore hjerner. Og hun vil, at vi skal erkende, få øje på og få renset ud i denne grafitti med alle dens overforsimplede og ubrugelige modeller. Vi skal overmale dem med nye tegninger, begrebet og modeller, der bedre svarer til vor tid og vore behov. Meget enig.
Jeg er bange for at det er gået for vidt.
Finansministeriet er ikke altvidende. Eller som Lotte Jensen, Institutleder og professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS udtrykte det i Altinget 17. juni 2017, så har Finansministeriet “fremdrevet og udviklet et effektivt styringssystem og sat autoritet bag, men legitimiteten halter og kritikken får plads, når ministeriet ikke har den faglige skulderbredde på de områder, der styres fagligt på, og i stedet kører styringsmaskinen i stilling og forlader sig på sin magtbase”.
Jeg savner en bredere refleksion om det. Både blandt politikere og os andre. Er vi tilfredse med Finansministeriets overherredømme? Er det i pagt med vores grundlæggende idé om at vi har et demokrati? Skal budgetloven styre alt?
Tidligere departementschef advarer mod Finansministeriets magt
Finansministeriets magt er en klassiker
Løkke: Myte at Finansministeriet har magt over andre
Steen Hildebrandt: Økonomi handler om at holde ordentligt hus med det hele.
