Retssikkerhed. Et dilemma!

Retssikkerhed.

Som advokat ved jeg hvor meget retssikkerhed betyder.
Når jeg udtaler mig om det er jeg evig og altid udsat for mistanke om at jeg skal mele min egen kage. Jeg “lever jo af det”. Retssikkerhed er ikke ikke en selvfølge. Det tror mange. Jeg møder mennesker, som undrer sig, fordi de i situationen oplever mangel på retssikkerhed. Desværre opstår deres interesse først her. Ofte for sent.

Aktuelt er det kommet på mode blandt politikere at kritisere Højesteret for at man ikke vil lade rumænere afsone i deres hjemland. Højesteret redegør i 41 sider lange kendelser om baggrunden og det bliver i politikerverdenen genfortalt på en måde, der ikke er rigtig.

Min kollega, advokat Thorkild Høyer, har i dag på Facebook skrevet følgende:

Udiplomatisk immunitet – Rumænere kan ikke sendes hjem!

Jeppe Matzen omtalte i Weekendavisen #23 en nylig Højesteretsafgørelse om rumænske kriminelle, dømt her i landet, der ikke kan sendes til afsoning i Rumænien, fordi forholdene i Rumæniens fængsler er for dårlige efter Højesterets opfattelse.
Jeppe Matzen har fået afgørelsen helt galt ned i halsen. Han skriver i overskriften, “at østeuropæiske kriminelle ikke kan sendes hjem, og at de derfor potentielt kan gå frit rundt i Danmark”.
Det er en lodret forkert forståelse af Højesterets dom.
Rumænerne var dømt i Danmark og havde påbegyndt deres afsoning her. Justitsministeriet ønskede dem overført til Rumænien, så at de kunne afsone reststraffen dér. Det afslog Højesteret, idet der er en nærliggende mulighed for, at de vil komme til at afsone i et åbent fængsel, hvor de hver især kun var garanteret et personligt rum på 2 kvm. Det fandt Højesteret ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret henviste til en konkret afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen og dernæst til at en udlevering ville være i strid med den danske udleveringslov, der bestemmer, at “(u)dlevering må endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.”
Kæden falder helt af for Jeppe Matzen, hvor han skriver, at afgørelsen indebærer, at de dømte slipper for at blive udleveret til Rumænien. Nej, det bliver de, når de er færdig med deres afsoning. De kommer ikke til at gå rundt på gaden i Danmark. Det eneste afgørelsen betyder er, at de ikke kan sendes til afsoning i Rumænien, hvis der er en nærliggende mulighed for, at de kommer til at afsone i et åbent fængsel.
Artiklen er er et stykke ureflekteret og ugennemarbejdet journalistik. Justitsminister Pape Poulsen har forsøgt i pressen at fordreje konsekvensen af Højesterets afgørelse og reelt også forsøgt at så tvivl om sagligheden af den. Han taler om, at dommen “trænger til en nuancering ude i virkeligheden”.
Det havde tjent Matzen til ære, hvis han havde redegjort sagligt for dommen og dens konsekvenser og havde udfordret Pape Poulsen i hans angreb på Højesteret.

Jeg er ganske enig.

Og hvad så?

Jo, det er her problemet opstår. Det slider på retssikkerheden. Vi bliver langsomt vænnet til at konventioner og menneskerettighedserklæringer tales ned. De skal “moderniseres” eller “fragås”, hedder det. Det siges så ofte, at det nok desværre en dag bliver en sandhed.

Den dag vil vi bittert fortryde. Respekt for menneskerettigheder blev aftalt efter læringen af 2. verdenskrig. Det er uklogt at udhule dette som et uværdigt spil om magten på Christiansborg.

Senest har den ellers så seriøse avis, Weekendavisen, kolporteret den rumænske historie på en faktuel forkert måde. Vi er altså nået så langt, at en seriøs avis lader sig trække med ned i sumpen.

Mange er trætte af at høre mig advare om at den udvikling i ser i Europa på flere måder kan sammenlignes med udviklingen i 1930’rne. Dengang blev der også advaret, men ganske langsomt, ved daglige små retoriske kneb, blev tingene ændret. Vi skal tage os i agt i Danmark – vores egne politikere burde gå foran. Det vælter ind fra Europa og USA med benzin til bålet – vi bør vågne op. Og handle.

Derfor bliver jeg ved med at tale om retssikkerhed.