Advokatmillioner. Advokater ”får” 77,5 millioner i Amagerbanksagen.
Sådan var overskriften i en avis om sagen. Og sådan en overskrift får mange til at tænke: ”jeg tør ikke gå til advokat”. Det er synd, for juraen virker kun, når du bruger den før problemet opstår. Derfor ærgrer det mig, når nogle fortæller, at de har ikke fået lavet en kontrakt, et testamente eller en ejeraftale fordi de frygtede for prisen. De kommer så, når det er gået galt og her kan juraen ikke bruges til så forfærdelig meget. Heldigvis er regninger på meget store beløb undtagelsen og du skal ikke undlade at få den nødvendige hjælp i tide af frygt for regningens størrelse, se sidst i dette indlæg.
Når store sager omtales i avisen kan det give et skævt indtryk af hvad det normalt koster at gå til advokat. Amagerbanken er et eksempel herpå og det er synd, hvis det skræmmer hr og fru Danmark fra at søge advokat i tide.
Amagerbanksagen, som angik krav om betaling af markant store erstatningsbeløb (300 – 900 millioner kroner) er slut ved byretten. Alle blev frifundet og staten skal betale sagens udgifter.
Ja. Store beløb, men det er vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet med at forsvare de sagsøgte også er overordentlig betydeligt. Resultatet af indsatsen er en dom på 1.093 A4-sider, hvilket viser noget om omfanget. Der er tale om en meget kompleks sag med et usædvanligt tidsforbrug. Derfor ”får” advokaterne ikke 77,5 millioner kroner – de har arbejdet for 77,5 millioner kroner.
Desværre er en sag som denne med til at forskrække mange fra at benytte advokat. ”Det koster jo millioner”, tænker
Fra dommen har jeg klippet rettens bemærkninger om udmåling af omkostninger:
”Sagsomkostninger til dækning af udgiften til advokatbistand i en sag om så store værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt, bl.a. under hensyn til sagens karakter og omfang.
Sagens forberedelse varede fra marts 2013 til januar 2016.
Under forberedelsen blev udvekslet processkrifter på i alt 2.631 sider.
Der blev afholdt fem forberedende retsmøder. Med henblik på at lette sagen for overflødig dokumentation gennemgik parterne en betydelig mængde ikke-fremlagte bilag i et af FS Finans III A/S etableret datarum.
Sagens hovedforhandling var i perioden 6. april 2016 til 31. marts 2017 fordelt over 61 retsdage.
Til brug for hovedforhandlingen var sagens bilagsmateriale samlet i ekstrakter på i alt 20.914 sider.
Der blev under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af de 11 sagsøgte samt af en repræsentant for FS Finans III A/S. 31 vidner afgav forklaring.
Til brug for sagens procedure udarbejdede parterne sammenfattende processkrifter på i alt 1.176 sider samt materialesamling og tillægsmaterialesamlinger på i alt 5.232 sider.
De 11 sagsøgte har været repræsenteret af otte forskellige advokater. Som følge af sagens omfang
og med henblik på at sikre sagens gennemførelse i tilfælde af en eller flere advokaters lovlige forfald, har hvert kontor i vidt omfang været repræsenteret ved mere end én advokat på de enkelte retsdage.
De sagsøgtes advokater har i vidt omfang koordineret deres arbejde, således at forhold af fælles betydning for de sagsøgte er behandlet af udvalgte advokater på de sagsøgtes side. Antallet af
advokater har efter rettens vurdering derfor ikke i sig selv forøget sagsførelsens omfang væsentligt.
Det er rettens vurdering, at ingen del af bevisførelsen eller proceduren i sagen har været åbenbart
overflødig. Sagens parter har tværtimod ydet en stor indsats med henblik på at skære sagen bedst
muligt til. FS Finans III A/S har i den sammenhæng udarbejdet oversigtsbilag, der har været til væ-
sentlig gavn for hovedforhandlingens fremme. Det må imidlertid samlet lægges til grund, at det af
FS Finans III A/S iværksatte søgsmål har nødvendiggjort en advokatindsats af et ekstraordinært omfang på de sagsøgtes side.
Det har været forbundet med et vist merarbejde for de advokater, der har repræsenteret flere end én
sagsøgt.
Som følge af Jørgen Brændstrups og N. E. Nielsens centrale roller i sagen har det været forbundet
med et væsentligt merarbejde at repræsentere disse sagsøgte, ligesom disse to sagsøgtes advokater i
meget betydeligt omfang har påtaget sig at behandle forhold, der var relevante for alle de sagsøgte”.
Advokater skal overfor private oplyse hvordan der beregnes salær og der skal gives et overslag over prisen inden en opgave igangsættes. Reglerne er lidt anderledes for erhverv, men den gode advokat vil også i erhvervssager tage initiativ til at drøfte prisen for den opgave, der skal løses. Det er sjældent muligt at oplyse en eksakt pris, fordi advokatarbejde er håndarbejde og det er ikke muligt ved indledningen at forudse hvor lang tid en given sagen vil tage. Desværre tror nogle, at man kan sammenligne prisen på advokatydelser ligesom man kan med prisen på dagligvarer. En liter mælk i SuperBrugsen kan være lige så god som en liter købt hos Netto. Men et testamente købt hos den ene advokat vil sjældent være det samme som testamentet købt hos en anden. Der er stor forskel på slutproduktet, hvilket afhænger af advokatens erfaring og det gjorte forarbejde.