Forsvarsadvokatgriskhed. Radio24Syv kører i denne uge en række indslag om nogle (få) forsvarsadvokater, der udleverer reklametøj til deres kunder i fængslerne. Det er endnu et eksempel på at få advokater kan ødelægge advokatbrandet for mange.
Ifølge Radio24syv går indsatte i danske fængsler og arresthuse iklædt hættetrøjer, t-shirts og huer med firmanavne og telefonnumre på nogle af Danmarks største advokatkontorer inden for strafferet.
Advokaterne uddeler reklametøjet, fordi der er kamp om kunderne, der hver især kan indbringe advokaten store summer i forsvarersalær, foertæller Radio24Syv. Jeg tror at hr og fru Danmark kobler sådan en historie til griskhed og det er nok derfor vi har oplevet en meget voldsom reaktion i det offentlige rum.
De kritiserede advokater afviser kritikken med henvisning til at de jo bare reklamerer efter kunder. Det gør de fleste advokater og reklame er tilladt, mener de. Overfor det vil jeg stille spørgsmålstegn ved om det er rigtigt at føre reklamekampagner bag fængslets mure. Indsatte er ikke frie fugle på samme måde som mennesker, der er på den anden side af fængslesmuren. De er mere sårbare og for mig som advokat virker det upassende at gøre indsatte til levende reklamesøjler for advokaterne. Jeg er bestemt fortaler for at advokater skal kunne reklamere, men der er altså områder, hvor særlige hensyn må tages.
“Hvis en bandeleder går rundt i en bestemt t-shirt, så sender det jo et signal om “kom og vær med på det her hold”, og det synes jeg da er betænkeligt,” siger justitsministeren til Radio24syv.
“Hvis man uddeler tøj med logo, firmanavne og telefonnumre, så er det jo nok ikke for at være flink, eller fordi ens klient mangler tøj. Så er det jo nok i højere grad for at udstyre en stor, flot bandeleder, der kan gå rundt og reklamere for, hvem man skal ringe til, hvis man er i problemer. For at rekruttere. Og det, synes jeg, er meget problematisk,” siger Søren Pape til Radio24syv. Ifølge ham er der en tendens til, at rockerne og banderne i stigende grad vælger at bruge de samme advokatfirmaer, hvilket kan give længere sagsbehandlingstider.
Ministeren har opfordret Advokatsamfundet til at tage affære. Ministeren kunne jo også selv – i egenskab af chef for Kriminalforsorgen – fastsætte regler for, hvad der må udleveres til indsatte. Det er sket på andre områder og det burde efter min mening også ske her.
Det er ærgerligt at nogle få advokater ved en så aggressiv adfærd tilsmudser advokathvervet. Der er ca 5.000 advokater i Danmark og langt de fleste opfører sig ordentligt og sobert. Mange kæmper en kamp for at få tingene til at hænge sammen. Vi mærker alle at dårlig omtale i pressen rammer også de ordentlige. Når en konkursadvokat fastsætter sit salær til præcis den sum, der er i det fallerede selskabs kasse, så trækker det berettiget store overskrifter i aviserne. Det samme gælder i denne sammenhæng, hvor forargelsen over forsvarsadvokaterne helt forståeligt er ganske stor. Det går ud over de ordentlige forsvarsadvokater og også advokater der som f.eks. undertegnede slet ikke har sager for kriminelle.
En af de kritiserede forsvarsadvokater kommer fra et større advokatfirma, hvor to forsvarsadvokater er dømt af retten for at kræve betaling for arbejde, som ikke var udført. Ikke den bedste reklame for advokatbrandet.
Hvorfor, kan man spørg sig selv, er der så meget halløj om nogle ganske få advokater? En af dem siger til Politiken: “Kritikken bunder nok snarere i, at bitre advokater er ærgerlige over, at de ikke kan leve op til klienternes krav til kvalitet i forsvaret, hvorfor advokaten har behov for at finde undskyldninger for, at klienter fravælger dem”. Den forklaring køber jeg ikke – langt de fleste ordentlige forsvarsadvokater kan godt skaffe kunder i butikken uden at levere strikhuer med logo og telefonnummer. Og man kan vende “forklaringen” om og spørge: hvis du nu er så dygtig, hvorfor så gøre dine kunder til levende reklamesøjler? Det virker på mig som udtryk for an upassende aggressiv jagt på kunder. Ikke for kunders skyld, men for pengenes. Det kan være jeg tager fejl, men jeg tager ikke fejl i at sagen giver vores branche en særdeles negativ omtale. Jeg kunne godt ønske mig at de reklamerende advokater i den situation tog en smule mere alvorligt på kritikken og i det mindste tilbød at overveje om det er den rigtige fremgangsmåde.
Ifølge de advokatetiske regler, må en advokat ikke uopfordret henvende sig til en indsat, ligesom en advokat ikke må rette henvendelse til en indsat, som allerede har advokatbistand. Reklametøjet kan derfor være en måde at omgå de advokatetiske regler. Der er afgørelse fra Advokatnævnet, som godkender uddeling af reklametøj i et vist omfang, men om det fortsat er udtryk for Advokatnævnets holdning er uvist.
Læs:
Kendte advokater giver reklametøj til indsatte i danske fængsler