Højesteret. Der skelnes mellem straffesager og ikke-straffesager (civile sager). Det sidste er heldigvis det mest relevante for langt de fleste. Hvad gætter du på indenfor civile sager: er det 8 nye sager om året; 80 nye sager eller 800 nye sager?
Svaret for 2016 er 106. Nogle faldt væk, så det blev reelt 88 sager. Det viser lidt om at ens ag i Højesteret er en sjældenhed for langt de fleste advokater. Faktisk er det kun relativt få advokater, der nogensinde møder i Højesteret. Det er her de helt principielle sager afgøres.
Mere end hver 3. sag ændres af Højesteret. Helt præcist 36% i 2016. Det er mange. Østre Landsret klarer sig bedre end Vestre Landsret. Højesteret godkendte (stadfæstede) 29 sager fra Østre Landsret og 16 sager fra Vestre Landsret. Dog ikke sådan fuldt ud. Kun 4 sager (Østre) og 1 sag (Vestre) blev godkendt af samme grund som landsretten. I ”det væsentligste” af samme grund 13 (Østre) og 6 (Vestre). Med ny begrundelse 12 (Østre) og 9 (Vestre).
Gennemløbstiden for civile sager er faldet fra 611 (2014) over 516 (2015) til 382 (2016). Gennemløbstiden er den tid, der går, fra sagen modtages i Højesteret, til sagen afsluttes ved dom, kendelse, beslutning eller hæves. Gennemløbstiden indeholder således både den periode, hvor parterne forbereder sagen ved skriftveksling, indhentelse og fremlæggelse af nye beviser, herunder afhøring af parter og vidner, og perioden, fra parterne har færdigforberedt sagen, til hovedforhandlingen kan foretages, og dom afsiges. Dom afsiges normalt en uge efter, at hovedforhandlingen er afsluttet. Parternes ønsker om ny bevisførelse for Højesteret har betydning for sagernes gennemløbstid.
Højesteret forventer ved det nuværende niveau for indkomne sager at kunne fastholde den lave gennemsnitlige gennemløbstid for de civile ankesager. Der skal i 2017 særligt arbejdes på at nedbringe gennemløbstiden for straffeanker.
Se flere facts og info på linket nedenfor.
Link til Højesterets embedsregnskab for 2016