Det Grå Fyr og pip-pip? Ja. Cyklede i dag til Grenen i Skagen. Gjorde holdt ved det imposante fyr. Det er købt af Realdania og har de sidste par år været under restaurering. Fyrets nye liv bliver som et moderne formidlingscenter og et internationalt ornitologisk forskermiljø og et moderne naturformidlingscenter. I international sammenhæng er Skagen Odde i forvejen et unikt fuglested, som tiltrækker ornitologer og forskere fra hele Europa, og omdannelsen af Skagen Grå Fyr til en moderne og professionelt udstyret feltstation vil kun øge interessen.

Lanternen (detalje). Foto Realdania.
”Vores ambition har været at sikre et enestående eksempel på et fyranlæg, der i dag har udspillet sin rolle som pejlemærke for sejlende. Samtidig er der fundet en fremtidig brug af anlægget, der styrker oplevelsen af naturen for de mange besøgende, som området har. Det Grå Fyr er et af landets smukkeste og mest vellykkede fyr placeret midt i et unikt kystlandskab. Derfor har indpasning af p-pladser i landskabet også været en vigtig del af projektet, som vi glæder os til at vise frem”, udtaler adm. direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld på Realdanias hjemmeside.
Fyret er tegnet af arkitekten N.S. Nebelong og opført i 1858. Det er et smukt fyrtårn og var i mange år det højestere i Danmark.
fyrmesterboligen restaureret, og de oprindelige ruminddelinger genskabt. Gamle plankegulve, døre, fodlister og originale hængsler og greb er så vidt muligt bevaret eller genskabt. Lofter og vægge har fået farver i tråd med de oprindelige farver, der er fundet ved farvearkæologiske undersøgelser.
Overalt hvor det kan lade sig gøre, bevares det originale og patinerede tømmer. Meget af træet er stadig sundt og slidstærkt – trods over 160 år på bagen – og det kan holde mange år endnu. Samtidig er det langt mere karakterfuldt end nye materialer. Nogle steder er træet dog så nedbrudt eller skadet, at det må udskiftes med friskt træ, og så må tømrerne i gang med en af fordums klassiske håndværksdiscipliner, nemlig udlusning. Det dårlige træ fjernes og erstattes med en klods, som er udskåret, så den nøjagtig passer i hulrummet. Nogle gange bankes klodsen blot fast; andre gange limes den fast.
Det var skønt at stå og iagttage Det Grå Fyr og projektet. Det bliver stort og godt. Tænk at vi har disse muligheder. Mange steder ville sådan et fyr enten gå på private hænder eller få lov til at forfalde. Tak Realdania.
Fotos: Realdania
Se omtalen på Realdanias hjemmeside
Andre Realdania projekter i Skagen: