Den 21. november 2023 – altså om nogle få år – skal der være auktion. Og et par arvinger skal modtage en millionarv. Det står i L E. Bruuns testamente. Er det så mærkeligt? Ja, læs mere her. Også om hvordan manglende omtanke kan føre til familiefejder. Og hvordan du kan undgå det. Eller med andre ord: det er ikke nog, at du har et testamente – du skal være sikker på, at ordlyden ikke bærer kimen til en familiefejde.

Bruun skrev i testamentet, at hans møntsamling skulle sælges 100 år efter hans død. Og det er ikke en hvilken som helst møntsamling. Den er forsikret for 250 millioner kroner og klausuleret sådan at hvis statens tilsvarende sjældne mønter inden 100 årsdagen skulle forsvinde – ved brand, tyveri eller på anden vis – så skal staten uden vederlag kunne forsyne sig fra hans samling, der tæller mere end 18.000 meget, meget sjældne mønter.

Arvingerne er Bruuns to oldebørn, der ved udbetsalingen vil være 57 og 64 år. Ingen af dem har mange penge. Den ene er afspændingspædagog, den anden arbejdsløs og begge bor i lejlighed.

Er det en god idé at lave testamente på den måde? Måske. Ingen tvivl om at Bruun har tænkt nøje over det og det var jo hans formue. Dertil kommer, at hans beslutning blev truffet i en anden tid og nu skal udføres efter samfundsmæssige ændringer, der siger spar to til hvad Bruun kunne forudse.

Har du tænkt på det?

Har du tænkt på det?

Det vigtige er nu heller ikke om vi er enige med Bruun eller ikke. Det vigtige er, at vi skal tænke over hvad der skal stå i vores testamente. Hvordan  skal det udtrykkes? Hvem skal betænkes? Og hvordan vil beslutningen påvirke dem, der får og dem, der ikke får. Mange ved, at testamentet er en nødvendighed og at det skal være i orden rent juridisk. Men færre er opmærksomme på, at formuleringen er meget, meget vigtig. Altså udover juridisk korrekthed, skal der være en sproglig ordentlighed. En overvejelse om hvordan ordene virker. Du kan skære dig på ord. Hav respekt for dem.

Hvor har jeg set mange standardtestamenter, hvor dette tydeligvis ikke er overvejet. Og hvor har jeg været involveret i mange svære konflikter, der har splittet familier. De er startet, da testamentets indhold blev klart for de efterladte. For børn og ikke mindst for svigerbørn. Engang troede jeg det var en skrøne, når man siger, at du kender ikke andre, før du har skiftet med dem. Det er ikke en skrøne. Det er rå virkelighed – men den gode kendsgerning er, at der kan gøres noget ved det. Hvis du vil bruge tiden på det. Og det kræver tid – men det gør en arvingskonflikt også. Nogle af dem jeg kender, har varet mere end ti år. Sådan behøver det ikke gå, hvis du vil dedikere tid og omtanke for at undgå det.

Allan Ohms, advokat(H), retsmægler og mediator. Du er velkommen til at ringe på min direkte på: 4638 0321

Jeg har ofte timelange drøftelser med mine kunder om kunsten at skrive det gode testamente. Hvis du har du skrevet testamente, så tag det frem. Læs det med arvingernes øjne – og tænk: hvordan virker det på dem? Mange konflikter i dødsboer har deres udspring i et testamente, der er formuleret uden tilstrækkelig omtanke. Det kan være nok så juridisk korrekt, men er det ikke afpasset til læserkredsen, så kan det føre til årelange slagsmål, der kan være meget dyre. Både økonomisk og menneskeligt.

Jeg har bistået mange, som har frygtet at arvingerne ville ryge i hovederne på hinanden. Vi har lavet en proces omkring det og det er en fornøjelse at høre en kunde sige: “Nu føler jeg mig tryg. Nu tror jeg der bliver or, også når jeg ikke lever længere”. Mange overvejer at gøre noget, men orker det ikke. Det er synd, for du kan gøre noget.

Hvis du har lyst til en snak med en erfaren advokat – med flere tusinde testamenter og dødsbobehandlinger bag sig – så ring til mig på 4638 03421.

Arvestridigheder. Og løsningsveje

Se Weekendavisens trailer til historien om L.- E. Bruun