Skilsmissemediation gør en forskel

Skilsmissemediation? Jeg arbejder ikke med skilsmisse- og børnesager, men jeg er meget aktiv som mediator. Ofte bliver jeg kontaktet af familieretsadvokater, som ønsker en uvildig mediatoradvokat, der kan deltage i processen som facilitator. I flere og flere tilfælde bliver jeg kontaktet tidligt i forløbet. Jeg vil her fortælle om nogle af mine erfaringer og opmuntre flere til at overveje at bringe en madiator på banen tidligt i forløbet. Lad os dele erfaringer på området. Og lad os erkende, at der er en social skævhed på dette område. D bedst stillede benytter sig oftest af mediation.

Erfarne familieretsadvokater ved naturligvis, at en skilsmisse er krævende for begge parter. De kender hele forløbet og kan hurtigt vurdere om udsigterne for den konkrete sag. Jeg har fået lov til at være med i spændende eksperimenter, hvor parterne – tilskyndet af deres advokater – har ønsket at få hjælp til konfliktnedtrapning tidligt i forløbet. Statsforvaltningen springes over. Retten springes over. Skifteretten springes over. Det koster penge, men erfaringerne er, at det er muligt at spare penge og ikke mindst at øge muligheden for at nedbrydningen af realtionen standses. Der slås en streg i sandet og parterne tager arbejdstøjet på. Og ved siden af det økonomiske aspekt er – nok så vigtigt – de menneskelige aspekter, hvor der er meget at hente. For mange år siden kørte Falck med mottoet ”hurtig hjælp er dobbelt hjælp”. Det gælder også i skilsmisse- og børnesager.

Det der  sker er, at partsadvokaterne får en uvildig tredjepart – mediatoren – som en mulig lynafleder og ”uvildig sparringspartner”. Det hele handler ikke om at skyde på den anden. Fokus ændres til at blive målrettet samarbejde om at indskrænke problemerne og få dem løst hurtigst og bedst muligt.

Sådan har det altid været, men det ny – for mig – har været at få lov til at være med i dette arbejde tidligt i forløbet. Ofte er jeg blevet inviteret meget sent ind i et forløb – nu har jeg fået lov til at være med fra et tidligere tidspunkt. Partsadvokaterne skaffer den nødvendige faktuelle viden og de og jeg samarbejder om at inddrage konfliktejerne på det ”rigtige” tidspunkt. Det er lettere at være partsadvokat, når der er en uvildig facilitator – deadlocks undgås lettere. Facilitatoren giver plads til at partsadvokaterne fra sidelinjen kan skubbe på i den rigtige retning – uden at blive mistænkt for at være ”svage”. Facilitatoren er antaget til at opbygge det tillidsfulde rum og når det lykkes, så kører processen hurtigere og bedre. For alle.

I flere tilfælde har dette vist sig rigtig fornuftigt, men det er da også kikset i en række situationer. Og sådan må det være, når vi arbejder med højkonflikter og følelser, der sidder udenpå tøjet.

Jeg har oplevet, at man ligefrem kunne drive det til at en skilsmisse blev gennemført, men den fælles bolig blev bevaret. Bodelingen kom på plads, men boligen blev opretholdt. Det er sket ud fra et ønske om at børnene skulle have bedre tid til at vænne sig til den ny situation og når de fysiske hus-rammer har muliggjort det, har dette været en udløber af den frihåndsrtegning der trives så godt under mediationens rummelighed. Mindre vidtgående resultater kunne også nævnes, men lad mig bare nøjes med at konstatere, at konfliktniveauet er blevet nedbragt og der er skabt rum til genopbygning af tilliden.

Baggrunden har også været et ønske om at undgå følgevirkningerne af en pludselig stoppen-op for dobbeltøkonomien. I stedet for at købe to dårlige huse er det fælles hjem opretholdt og økonomien har fået luft, der hvor det modsatte kunne være konfliktoptrappende. Vi har så hjulpet parterne til en aftale, der tager højde for den ny situation og som forsøger at tage højde for de udfordringer løsningen også indebærer. Det er bestemt ikke uden problemer, men det er alternativet heller ikke. Her er partsadvokaternes samarbejde naturligvis vigtigt og mediator kan inddrages i ønsket omfang, ligesom parterne hele tiden holdes motiveret til at tage medansvar.

Processen kan – hvor parterne har kræfterne til det – være virkelig givende og sætte fokus på det nødvendige samarbejde frem for de unødvendige slagsmål.

Vi advokater kan godt bidrage til udviklingen ved at tænke alternativt og mere proaktivt gå til kunderne. Og – ikke overraskende og lidt ærgerligt – mulighederne for at afprøve dette er nok størst for de parter, der har økonomi til at købe rådgivningen. Det koster jo noget mere at medfinansiere en mediator, men de penge, der betales her kan være givet godt ud. Menneskeligt og økonomisk. Men ja – det er de ressourcestærke, der har de bedste muligheder, men det er jo ikke kun på dette område. Og det bør ikke afholde nogen fra at gå proaktivt ind i rådgivningen og drage erfaringer med en mere proaktiv tilgang.

Mediation koster penge, men i forhold til retssager er udgiften lille. Desværre afholder udgiften nogle til at bruge mediationen. Jeg har haft den glæde at nogle velstillede har påtaget sig at betale og det har fungeret, selvom den anen part kan føle en vis underlegenhed derved. Min erfaring er, at hvis det tages op til åben drøftelse, så findes der en løsning. Men der er en social skævhed her og den får vi ikke udlignet, da der ikke er udsigt til at politikerne i større grad vil hjælpe med udgifter til mediation. En del klares så heldigivs via retsmægling, men tilbage står at også dette område vender den tunge ende nedad.

Hvordan er dine erfaringer?

Læs også:

Har din advokat tilbudt dig mediation eller retsmægling?

Om Løsning Af Konflikter – Hvorfor Giver Advokaterne Kunderne For Dårlige Råd?