“Hvad er retfærdighed”?

“Hvad er retfærdighed”? Sådan spurgte min Facebook-ven Carsten Sommerskov. Og jeg gav ham dette input:

Godt spørgsmål Carsten.

Nu spørger du om hvad jeg som advokat siger. Her vil jeg først og fremmest advare. Jeg møder så mange mennesker, der har en fast tro på, at hvis de støder ind i et problem, som de ikke selv kan løse, så kan de gå til domstolene og her forventer de ”retfærdighed”.

Det får de ikke. Aldrig. For de venter retfærdighed i ”moralsk forstand”. Rimelighedsbetragtninger er der ikke plads til, når juraen bruges. De får en dom, der er ”juridisk retfærdig” (i de gode tilfælde), hvilket betyder, at resultatet ud fra gældende ret skal være forudsigeligt. Men ”retfærdigt” i moralsk forstand – nej.

Alf Roos Om ret og retfærdighed

“Retfærdighed er en skøge, som er til fals for hvem som helst,” sagde dansk juras måske største tænker i det 20. århundrede, professor Alf Ross fra Københavns Universitet i sin tid.

Jura er en videnskab på linje med anden naturvidenskab, hvor alt kan måles og vejes. I den sammenhæng er retfærdighed og moral “metafysiske” begreber, som ikke giver nogen mening. Man kan dog sige, at en dom er retfærdig eller uretfærdig, det vil sige, man kan måle, om den følger loven. Derimod kan man ikke betegne selve loven som retfærdig eller uretfærdig.

Stærk kost. Derfor anbefaler jeg altid mine kunder at lade være med at gå i retten. Jeg opfordrer dem til at løse deres konflikter selv. Ved mediation (ikke medi-ta-tion). Det går langsomt med udbredelse af mediation – fordi hr og fru Danmark tror, at dr findes ”retfærdighed” ved domstolene.

”Retfærdighed” har en indbygget fælde: den kalder nærmest på vores selvmedlidenhedsknap og motiverer til at springe det vigtigste over: hvad er det jeg selv har gjorty eller ikke gjort? Overser jeg noget? Burde jeg gøre noget anderledes? Den slags vanskelige spørgsmål er gode at holde op, før vi ringer efter ”retfærdigheden” og bare forlanger. Det gamle princip ”noget-for-noget” gælder også her.

Måske er mit svar lidt tåget. Det er der to grunde til: spørgsmålet er stort og vanskeligt og jeg ved for lidt til at kunne være mere præcis. Men nu har jeg forsøgt.