Kære Klaus Kjøller – den går ikke!

Kære Kjøller. Du har skrevet en god kronik i Berlingske, hvoraf vi skal forstå, at politikersprog skal vi leve med som en slags TV for folket. Vi må ikke forvente, at politikere vil diskutere for åbne døre. De vil kun udtale sig om egne fortræffeligheder, tale uden om og glide af på ønsket om konkrete løfter. Ellers går det ikke, argumenterer Kjøller. Det er lige før jeg begyndte at få ondt af politikerne, men da jeg kom halvvejs igennem til det afsnit, jeg citerer i næste sætning, så faldt kæden af for mig:

”Se f.eks., hvordan Thulesen Dahl (DF) har fået problemer nu, fordi han ved Europol-afstemningen gav folk indtryk af, at man kunne få en ny afstemning – uden at oplyse, at DF så først ville kræve en folkeafstemning om Schengen”.

Hvis du, Klaus Kjøller, skal forstås sådan, at vi som vælgere skal tåle denne type helt bevidste usandheder, så stopper festen altså. Jeg vil ikke som borger i et land, der holder den demokratiske fane højt, høre på at et eksempel som dette skal kunne udvide vores forståelse for politik som den mispraktiseres. Det er simpelthen ikke i orden at lyve strategisk, sådan som Thulesen Dahl har valgt og bagefter forklare det om en slags fortalelse.

Det citerede eksempel er i virkeligheden anskuelsesundervisning i Dansk Folkepartis farlige og bevidste politik. Den går ud på at brede vejen for et helt andet og meget anderledes samfund. Det sker ved strategiske løgne, vel tilrettelagt prøveballoner og ved still og roligt at værre befolkningen til mere og mere vanvittige tankegange. Smykkeloven var et andet godt eksempel på at DF helt bevidst kører ud og vender på den anden side af stregen. Vel vidende at den ikke går, men den rykker grænser.

DFs strategi om at sikre et nej ved afstemningen om en helt unik mulighed for Danmark er også kynisk tilrettelagt. DF vidste, at der er et markant flertal for Europol også blandt DF egne vælgere. Derfor opfandt man to løgne: den ene gik på, at vi ”bare” kunne få en parallelaftale og den anden gik på  at DF ville anbefale et ja, hvis vi skulle have en folkeafstemning om medlemskab af Europol. Et helt klart ubetinget ja.

Vi var mange, der påviste, at EU allerede sidste gang Danmark fik særrettigheder advarede om, at parallelaftaler fremover ville være no go. Alle der satte sig bare lidt ind i sagen vidste godt, at en parallelaftale ikke ville være en mulighed. Efterfølgende har DF beskyldt regeringen for ikke at forhandle seriøst. Enhver, der kan tænke, vil vide, at en parallelaftale efter Brexit er en 122% umulighed. Alligevel lyves der om regeringens intentioner.

Da den så ikke gik og da DF længe har søgt at tale udenom deres strategiske vælgerløgn, så hedder det nu, at Thulesen Dahl vist fortalte sig (lidt). Det skriger til himmelen. Berlingskes leder siger herom i dag: ”Det som Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har kastet sig ud i med dansk medlemskab af det europæiske politisamarbejde Europol, er anderledes og meget værre. Det er en alvorlig manipulation med vælgerne forud for en vigtig folkeafstemning”.

Klaus Kjøller du konkluderer i din kronik: ”Det politiske sprog er derfor langt værre i ethvert diktatur, præstestyre og etpartisystem”. Det er sandt, men når du nedtoner betydningen af Thulesen Dahls bevidste lyvestrategi, så giver du medvind til en retning, der går direkte mod en tilstand som den, du konkluderer ud i. Jeg tror det er DFs ønske, at Danmark skal den vej.

Kalus Kjøller i Berlingske: Politikernes sprog-skabte virkelighed

Berlingskes leder: En grov manipulation af vælgerne