Lykkepiller. Et fantastisk ord. Lykken på recept? Nej, den holder ikke, vel. Poul Joachim Stender har for nylig sagt nogle meget tankevækkende ord om dette og en del andet. Det har fået mig til tasterne, fordi jeg gerne vil dele Stenders vid og opfordre mange til ag bruge ti minutter på at læse de kloge ord.
Stender er præst – nogle kalder ham folkekirkens frække dreng – og nogle vil måske på automatpiloten springe over. Af frygt for at der missioneres. Frygt ikke det. Det sker ikke. Og sker det, så spring over, som det hedder i en kommentar fra Grete Vangsø Nielsen, psykologi på Aarhus Universitet: ”Jeg udgiver om 2 måneder en lignende bog sammen med Anne-Marie Dahl, men den læner sig ikke op af Gud. Jeg er med på du er præst, Stender. Men filosofien og eksistenspsykologien kan komme med de samme svar som dem du giver. Man behøver altså ikke at være kristen eller at have Gud som reference for at vælge livet. Men tak for et nærværende sprog og fordi du har holdninger til livet”.
Lad mig lige vende tilbage til lykkepillerne. Stender siger: ”Når 450.000 danskere er på lykkepiller, når 30.000 sygemelder sig hver eneste dag, når 300.000 føler sig udbrændte, og jeg ved ikke, hvor mange hundredtusinde, der har en stressdiagnose, så må der være et eller andet galt. Det er tegn på et nødråb fra det indre univers. Så bliver vi nødt til at gøre noget ved, at det er galt. Og så skal man måske lære at bremse op. Fordi man er mismodig, er man altså ikke depressiv og lider af en sygdom. Fordi man ikke gider gå på arbejde, er man ikke udbrændt.”
Spot on. Eller er det bare (alt for) lette og gratis ord fra en overskudsmand, der har sit på det tørre? Jeg vil argumentere for det første. Og citere lidt mere: ”Når vi ikke er lykkelige, så er vi altså heller ikke diagnoseramte. Så er det bare, at sådan er livet indimellem, og at det ikke altid er særlig sjovt at være menneske. Men ind- imellem er det helt fantastisk. Vi svinger som et pendul mellem de to punkter, men vi skal passe på, at vi aldrig låser os fast i mismodet”.

En god grafik om livet.
Denne pointe uddybes. Poul Joachim Stender filosoferer over dette med lykken. Vi mener måske ubevidst, at vi er født til evig lykke og alt andet er bare urimeligt. Sådan er livet bare ikke. Det ved vi jo godt, men vi halser efter lykken. Måske skal vi i stedet acceptere, at det ofte er hårdt at være menneske og så betragte lykkestunderne som de fantastiske højdepunkter, som vi skal huske at nyde. Vel vidende, at de ikke varer ved. En klog mand har sammenlignet livet med en Sinuskurve. Et fint billede, som vi skal huske, både når vores liv er i en dal og når det er på toppen.
Stender siger noget også interessant om kirken og tiden:
”Kirken bliver anklaget for at være alt for umoderne, og gudstjenesten for at være langsommelig. Men man kan jo gå i kirken for at tage noget af langsomheden fra gudstjenesten med hjem i sit køkken, i samtaler med andre mennesker og i sit liv. I en tid, hvor man snakker med hinanden om, at benzinprisen er faldet fra 10,98 til 9,42, og nu slår vi til, og der er tilbud i Rema på køkkenruller, så kan man jo gå over i kirken og lade sig inspirere af det helt fantastiske sprog, som udfolder sig i salmer og bønner, som er poetisk højt sprog, hvor hvert ord har så mange tydninger, at der skal bruges lang tid på at forstå det. Og så tage nogle af de ord med hjem.”
Tag dig tid til at tænke over det. En god idé synes jeg. I det samme rum, på de samme stole, hvor interviewet med Stender foregår, sidder ofte pårørende til afdøde, der kan fortælle om alle de drømme, de har haft sammen med den døde om ting, de ville have gjort, men nu var det for sent. Jeg møder også efterladte som led i mit job. Og jeg møder det samme: vi nåede det ikke. Det bør vi alle sammen tænke mere over og gøre mere ved. Jeg kan jo dybest set kun tale for mig selv, men måske er mit gæt ikke helt ved siden af skiven.
450.000 danskere på lykkepiller. Og hvor mange synes bare livet er hårdt? Kunne vi hver for sig få det lidt lettere ved at bide fast i pointen om at livet bare er hårdt? Kan en åben debat om det fjerne noget af ”succes-fimsen” ved de sociale medier. Altså det forhold at flertallet kun flasher de lykkelige stunder. Her går det godt. Men hver gang der flashes en her-går-det-godt-nyhed er der jo mange, der sidder og bokser med problemer og som er i bunden af Sinuskurven. Lad det være en hjælp at vi åbent taler om både op- og nedture. Læs interviewet med Poul Joachim Stender – Dorte Remar har virkelig gjort et godt stykke arbejde her. Stender erkender både op- og nedture på en måde, som vi andre kan lære af. Lad os gøre det. Rigtig god fornøjelse. Og lad os så bruge livet og nyde rejsen. På godt og ondt.
Poul Joachim Stender er aktuel med bogen ”Vil du være rask? 40 indbydelser til at turde leve livet”. Jeg vil senere anmelde bogen her på bloggen.
Poul Joachim Stender: Gå med Gud i ryggen, sæt trygheden på spil og lev livet. DORTE REMAR, Kristeligt Dagblad interviewer Poul Joachim Stender.