Hvad siger Uberdommene?

Skrevet af: Allan Ohms den 8. juli 2016 i Advokat, jura & retssikkerhed, Debat, politik & samfund, Erhverv, produkter & CSR 2 kommentarer 2,233 visninger 0

Uberdommene kom i dag. Københavns byret har afsagt dom i nogle prøvesager om ”Uber-kørsel” mod en række chauffører. Der venter en formentlig en sag mod Uberselskabet, men den kommer først, når ankesager er afsluttet. Selskabet blev allerede politianmeldt i 2014 af Trafikstyrelsen, få timer efter at selskabet startede sin drift i Danmark.

“Uberkørsel” er kørsel med passagerer, som har bestilt en vogn til kørsel via en Uber-app, og som dermed skal betale for kørslen efter Ubers takster og i en bil, som ikke var godkendt og registreret til taxikørsel. Læs om dommene og begrundelserne og til allersidst min kommentar.

Det er ikke lovligt, siger byretten. Hvis chaufføren ikke har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring er det også strafbat. Der er ikke taget stilling til om passagererne har handlet ulovligt.

I alle 6 sager fandt en enig domsmandsret det bevist, at de tiltalte havde haft passagerer, som havde bestilt tiltalte til kørsel via Uber-appen, og som dermed skulle betale for kørslen efter Ubers takster, i et køretøj, som ikke var godkendt og registreret til taxikørsel.

Bøderne blev fastsat efter en konkret vurdering af de forhold, de blev fundet skyldige i, og de tiltaltes indtægtsforhold. Der var tale om beløb på mellem 2.000 og 6.000 kr.

Samkørsel eller taxikørsel?

Chaufførerne nægtede sig skyldige i at have kørt pirattaxa, men hævdede, at der var tale om samkørsel. Tre af de seks ville dog ikke udtale sig i retten – men ingen har benægtet, at have kørt for Uber.

De tiltalte nægtede sig skyldige, idet de navnlig gjorde gældende, at kørsel med personer, som de kom i kontakt med via Ubers app, var samkørsel, der ikke var ulovlig efter reglerne om taxikørsel. Uber selv definerer sig ikke som et taxixelskab, men som en samkørseltjeneste som delebilen.dk og GoMore, hvor man kan søge en køretur eller selv stille sig til rådighed som chauffør. Ubers direktør i Danmark, Carl Endresen, har tidligere sagt til Børsen, at han sammenligner dét at køre med en Uber med at benytte boligtjenesten Airbnb. Begge tjenester er private, der udbyder hhv. kørsel og ophold udenom taxi- og hotelbranchen.

Til støtte for det blev det anført, at der var tale om et fuldt lovligt samkørselsarrangement, sådan som dette fænomen er beskrevet i loven. Anklagemyndigheden havde ikke dokumenteret tal for de direkte omkostninger ved kørsel i personbil, og hertil bemærkede retten, at ”retten ikke er afskåret fra at bruge sin almindelige viden”.

Retten fandt, at taxitransportområdet ikke er reguleret af EU-retten og fastslog, at et motorkøretøj, der anvendes til taxikørsel skal være godkendt og registreret til det. Desuden kræves at chaufføren har kørekort til erhvervsmæssig befordring. – I alle 6 sager var domsmandsretten enig og fandt det bevist, at de tiltalte havde haft passagerer, som havde bestilt tiltalte til kørsel via Uber-app, og som dermed skulle betale for kørslen efter Ubers takster, i et køretøj, som ikke var godkendt og registreret til taxikørsel, står der i dommen og til priser, der oversteg driftsudgifterne.

Stifteren af GoMore, Matias Møl Dalsgaard, har udtalt til Ritzau:

»Samkørsel er, når en person skal køre fra a til b og tilbyder at sælge ledige pladser i bilen til andre passagerer, som giver et bidrag til udgifterne. Taxakørsel er, når en passager skal en tur, som du kører for at tjene penge. Det er det, Uber gør.« Københavns Byret er enig.

Konsekvenserne af dommen?

6 chauffører er døt. Der ventes yderligere mindst 40 chaufførsager og siden en sag mod selskabet bag Uber.

De økonomisk set små bøder er ikke så afgørende. Spørgsmålet er hvad det betyder for Uber. Sagerne kan ende med at den amerikanske transporttjenesteende må forlade markedet i Danmark, hvis også ankesager tabes. Det kan derfor forudses, at landsretdommene vil blive forsøgt indbragt for Højesteret.

I maj måtte Uber trække Uberpop-tjenesten af det svenske marked efter en række lignende sager, og sidste år måtte Uber droppe Uberpop i Tyskland efter flere domme, skriver DR og fortæller, at man i en stribe andre lande har også ført sager mod Uber, og i Paris måtte Uber sågar se sine kontorer ransaget af politiet, alt imens direktørerne blev anholdt og fik bøder. I de fleste lande har sagerne haft samme karakter som i Danmark – og omhandlet, at chaufførerne kører uden tilladelser og godkendelser.

Baggrund

Køretjenesten Uber bliver meldt af Trafikstyrelsen til politiet for ulovlig taxakørsel i 2014. Adskillige chauffører blev efterfølgende sigtet for at have overtrådt taxilovgivningen, men først i april 2016 kom de første prøvesager for retten og nu er der så i dag afsagt dom.

Retten har i alle 6 afgørelser skrevet følgende generelle bemærkninger:

Ad forhold 1

Efter lov om taxikørsel m.v. § 1 skal den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring, herunder taxikørsel, have tilladelse hertil.

Ved bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 § 1, stk. 1, er erhvervsmæssig personbefordring, herunder taxikørsel, defineret således:

“Ved erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport og offentlig servicetrafik) forstås kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet

1) med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, jf. dog stk. 5,

2) som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller

…”

Af samme bekendtgørelses § 1, stk. 5, fremgår:

“Samkørselsarrangementer og kørsel ved benyttelse af køretøjer tilknyttet delebilsordninger anses ikke som erhvervsmæssig personbefordring, jf. stk. 1, såfremt der alene ydes godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger.”

“Som udføres mod vederlag”

Retten finder, at ordene “som udføres mod vederlag” skal forstås således, at den omfatter alle situationer, hvor der skal betales vederlag for kørslen, uanset om betaling først sker ved kørslens afslutning. Der er derfor tale om erhvervsmæssig kørsel allerede fra det tidspunkt, hvor passageren sætter sig ind i køretøjet med henblik på at blive befordret mod betaling og kørslen påbegyndes. Overtrædelsen af lov om taxikørsel m.v. fuldbyrdes således fra kørslens begyndelse. Der er derfor ikke tale om forsøg som anført af forsvaret, såfremt kørslen afbrydes undervejs, ved at føreren standses af politiet, før der er sket betaling.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig kørsel og samkørselsarrangement

Advokaterne xx og uu har på vegne af virksomheden Uber ved brev af 28. september 2015 redegjort for Uber Partner Drivers kompensationsmodel. Heraf fremgår blandt andet:

“…Ad Partner Drivers kompensationsmodel

Uber Partner Drivers anvender en generisk og transparent kompensationsmodel, hvor User betaler kr. 9,00 pr. kilometer og kr. 2,50 pr. minut samt et basisgebyr på kr. 20,00, heraf betaler Partner Driver 20 % i service honorar til Uber for brug af Uber Services og Driver App.

Kompensationsmodellen indebærer, at en Partner Driver for en helt sædvanlig gennemsnitstur på 2,29 km med en varighed af 5,28 minutter oppebærer en kompensation fra User på i alt kr. 53,81. Heraf har Partner Driver en omkostning til Uber på kr. 10,76 (20 %) for brug af Uber Services og oppebærer dermed kun kr. 43 i kompensation til at dække øvrige omkostninger forbundet med kørslen.

Hvorvidt eksemplets kompensationsbeløb vil modsvare, overstige eller være mindre end de med kørslen forbundne direkte omkostninger vil helt afhænge af omstændighederne omkring den konkrete kørsel og den enkelte Partner Drivers individuelle forhold. Hvilken bil køres der i? Har Partner Driveren måtte køre en kortere eller længere strækning for at komme hjem, samle en anden User op efter samkørslen m.v. Det er ganske enkelt en umulig opgave at beregne og vurdere, hvilket da også er baggrunden for, at der i praksis tillades generisk/standardiserede kompensationsmodeller for samkørselsmodellen for samkørsels- og delebilsordninger under Bekendtgørelsen.

Det er Ubers opfattelse, at den af Partner Drivers oppebårne kompensation for samkørsel ligger inden for rammerne af den kompensation, som kan accepteres for tilladelsesfri samkørsels- og delebilsordninger, såfremt Taxiloven og Bekendtgørelsen overhovedet kan anvendes på Partner Drivers, hvilket som anført bestrides, jf. …

Der henvises i den forbindelse til, at tilsvarende tur som i eksemplet med en delebil fra eksempelvis den af Hertz udbudte delebilsordning – delebilen.dk – ville koste kr. 47,50 med en mediumklasse bil som f.eks. en Ford Focus stationcar. Der er her set bort fra indmeldelsesgebyret til delebilen.dk på kr. 295.

Uber bekendt benytter samtlige kommercielle delebilsordninger i Danmark kompensationsmodeller, der er baseret på standardtakster uden hensyntagen til den konkrete kørsel. For de fleste delebilsordninger, herunder delebilen.dk, er det endda således, at der skal betales takster for minimum en times kørsel uanset om der kun køres – og dermed genereres omkostninger – i kortere tid.

Det anførte viser, at Ubers kompensationsmodel, hverken adskiller sig eller overstiger de modeller, som allerede findes på markedet, og som Uber bekendt ikke bliver anset for ulovlige.

…Hvordan virker “surge” pricing? Er der tale om faste tidspunkter eller stiger prisen automatisk, når der er travlhed på App’en?

Surge – eller dynamisk pricing – er en retfærdig og særdeles effektiv metode til regulering af ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

På tidspunkter, hvor efterspørgslen på samkørsel fra et givent område langt overstiger tilstedeværelsen af Partner Drivers stiger kompensationen for kørsel fra det pågældende område automatisk for at motivere og kompensere Partner Drivers til at køre hen til det pågældende område og stille deres bil til rådighed.

Denne funktion trigges automatisk via en algoritme, som i realtid monitorerer udbud og efterspørgsel, og sikrer hurtig retablering af en balance. Så snart balancen mellem udbud og efterspørgsel er retableret reduceres taksterne automatisk igen. Dette sker som oftest inden for ganske få minutter.

Users orienteres automatisk om de forhøjede takster via en pop-up besked i forbindelse med deres anmodning om kørsel og gives herefter mulighed for at vælge imellem at acceptere og gennemføre anmodningen om kørsel eller vente og modtage besked, når surge perioden er overstået. Tilsvarende kan Partner Drivers løbende følge med i om der er områder med stor efterspørgsel og dynamisk pricing.

…”

Hvad er samkørsel?

For så vidt angår forsvarets henvisning til andre “delebilsordninger” bemærkes, at det ikke fremgår, om der er tale om ordninger, hvor udbyderen stiller chauffør til rådighed. Endvidere bemærkes, at i det omfang andre ordninger måtte medføre kørsel i strid med taxilovgivningen, fritager det ikke for ansvar i den foreliggende sag.

I det omfang den betaling, som passageren betaler til føreren alene dækker “de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. benzin eller olie” vil der efter bekendtgørelsen ikke være tale om vederlag for kørslen, og kørslen vil være omfattet af begrebet samkørselsarrangement. Der skal således være tale om udgifter til dækning af de direkte omkostninger ved kørslen i modsætning til de indirekte omkostninger. Dette vil som udgangspunkt være omkostninger til benzin og olie, men ikke omkostningerne til ejerafgift, forsikring, værkstedsbesøg med videre.

Retten finder, at den væsentligste direkte omkostning ved kørsel er udgiften til benzin, idet udgiften til olie og evt. sprinklervæske, må anses for minimal pr. kørt kilometer. Henset til prisen på benzin, som for tiden ligger på omkring 10 kr. literen, sammenholdt med, at personbiler i almindelighed kører omkring 10 km/l eller mere, finder retten, at den betaling, der finder sted ved Uber-kørsel, må anses for et vederlag, idet en kilometer pris på 9 kr. klart overstiger den direkte omkostning ved kørsel, hvortil kommer basisgebyret på 20 kr. og minuttaksten på 2,25 kr. Der er således ikke tale om samkørselsarrangement i bekendtgørelses forstand, som forsvaret har gjort gældende. Det bemærkes, at selvom anklagemyndigheden ikke har dokumenteret tal for de direkte omkostninger ved kørsel i personbil, er retten ikke afskåret fra at bruge sin almindelige viden.

EU-ret m.v.

Forsvaret har henvist til, at der ved afgørelsen skal tages hensyn til “COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPERAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITEE AND THE COMMITEE OF THE REGIONS. A European agenda for the collaborative economy” af 2. juni 2016, som indeholder en beskrivelse af “collaborative economy”. Det er gjort gældende, at denne beskrivelse skal inddrages ved fortolkningen af begrebet samkørselsarrangementer i bekendtgørelsen om taxikørsel m.v.

Retten bemærker, at taxitransportområdet ikke er reguleret af EU-retten, og det påberåbte dokument indeholder ikke en retlig regulering. Retten finder derfor ikke, at dokumentet skal inddrages i fortolkningen af bekendtgørelsen om taxikørsel m.v.

Forsvaret har endvidere påberåbt sig åbningsskrivelse af 25. maj 2016 fra Efta Surveillance Authority til det norske transportministerium angående “certain provisions governing access of transport operators to the market for taxi services and their complience with Article 31(1) of the EEA”, idet der rejses spørgsmål om, hvorvidt de norske regler om adgangen til at opnå taxilicens er strid med etableringsfriheden. Den omhandlede åbningsskrivelse angår den norske regulering af taxiområdet.

Retten finder, at åbningsskrivelsen til det norske transportministerium ikke kan føre til, at tiltalte ikke kan straffes for overtrædelse af lov om taxikørsel og bekendtgørelse om samt færdselsloven.

Ad forhold 2 – kørsel uden førerkort

Af bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 § 33, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at godkendelse i henhold til § 32, det vil sige godkendelse til at føre eksempelvis taxi, meddeles i form af et førerkort, som føreren skal medbringe under kørslen. Såfremt tiltalte findes skyldig i at have udført taxikørsel uden godkendelse, finder retten, at han ikke tillige kan straffes for ikke at have medbragt et førerkort, da dette forudsætter, at tiltalte har godkendelse til at udføre taxikørsel. Dette ville svare til at straffe en person for ikke at have erhvervet kørekort og tillige for ikke at have medbragt sit kørekort.

Ad forhold 3

Efter bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006, om særlige krav til taxier mv., § 1 skal motorkøretøj, der anvendes til taxikørsel være godkendt og registreret hertil. I det omfang tiltalte findes skyldig i at have kørt taxikørsel uden tilladelse i en bil, som ikke var godkendt og registreret hertil, vil tiltalte tillige blive fundet skyldig i dette forhold.

Ad forhold 4

Efter færdselslovens § 56 må motorkøretøj og stor knallert kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort, § 7, stk. 2, at der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. I det omfang tiltalte findes skyldig i at have kørt taxikørsel uden tilladelse og uden at have erhvervet kørekort til erhvervsmæssig befordring, vil tiltalte tillige blive fundet skyldig i dette forhold.

Anke til landsretten?

Uberdommene er anket til landsretten af fem af de dømte. Det vide ikke om den 6. dømte vil anke.

– Vi anker sagerne, og det er min klare forventning, at vi får lov at anke dem. Alle seks chauffører er fundet skyldige i at overtræde taxilovgivningen i byretten. Københavns Byret mener ikke, at Uber er samkørsel. Vi håber nu, at Landsretten kommer frem til noget andet, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der er forsvarsadvokat for fire af de dømte, til Fagbladet 3F. Når bøden er på 3.000 kroner eller derunder, kan anke kun ske med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Sådan tilladelse forventes, men nogle af bøderne er over 3.000 kr, så der vil komme en prøvelse for landsretten og måske siden for Højesteret (hvilket vil kræve særskilt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet).

Uber dommene er afsagt den 8. juli 2016 i sagerne SS 2-4688/2016, SS 2-4689/2016, SS 2-4690/2016, SS 2-4691/2016, SS 2-4692/2016 og SS 2-4693/2016.

Kommentar:

Dommene overrasker ikke. Der er ret oplagt tale om taxikørsel. Uber afprøver nogle grænser og udnytter det faktum, at juraen altid er bagefter udviklingen. Alene det forhold at det skal tage flere år at nå hertil viser, at jura har sine begrænsninger. Uber er ikke samkørsel, men en smart brug af ny teknologi i kombination med en lyst til at afprøve grænse og tjene penge i mellemtiden. Jeg er helt enig med iværksætteren, Jonathan Løw, der i en kommentar i JP bl. a. siger, at “jeg skal ikke blande mig i, hvorvidt Uber er lovligt eller ej. Det afgøres formentlig ved domstolen i denne uge på trods af to tidligere udsættelser. Jeg opfordrer blot til, at vi ikke gør Uber til noget, det ikke er. Det er hverken disruption, fri konkurrence eller samkørsel…Uber er taxaer, der ligger og cirkler rundt inde i København, og som du kan booke via en app. Jeg gør det selv, og jeg glædes over serviceniveauet og den simple brugerflade. Men som virksomheder kan vi lære ganske lidt af Uber og langt mere af ægte disruptere som Netflix, Gomore og andre”.