EMRK og folkestemning. Husk på det. Mens vi alle sender tanker til ofrene i Nice, Bagdad og alle andre steder i verden, hvor krig, terror og rå kapitalspekulation hersker, er noget farligt på vej i Europa. Også i Danmark. Terroraktionen i Nice og andre steder har til formål at gøre os bange og at få os til at handle overilet. Vi skal i stedet vælge at tænke os om og opføre os klogt.
I det lys er det uhyggeligt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat under pres. Efter nazisternes forbrydelser under anden verdenskrig samledes verden om et sæt internationale regler, der skulle forebygge en gentagelse. Det er tankevækkende, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti nu voldsomt markerer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal ændres. Hovedargumentet synes at være, at Højesteret ikke ville udvise Gimi Levakovic. Menneskerettighedskonventionen er til hinder for, at vi kan smide en hærdet forbryder på porten, lyder argumentet. Og blå blok er med på den og Socialdemokratiet – trods en vis lunkenhed – er også positiv stemt.
Det er ikke noget godt argument for at bryde ind i det, der har fungeret siden anden verdenskrigs afslutning. Det er heller ikke Dansk Folkepartis reelle argument. Kun Dansk Folkepartis vælgeres argument. Men bag ønsket ligger formentlig det forhold, at en bestemmende kerne i DF ønsker sig tilbage til start. Som det lå, da Hitler kom til magten i 1930’rne med et ønske om en ren, ny, hvid verden. Er det ikke vejen frem, så vi effektivt får fjernet alle dem, vi ikke kan lide? Det er da ikke nok at udvise en enkelt mand, nej der skal renses ud. For alvor.
Det smuttede i 1930’rne, men vi har lært af det og hvis vi får fjernet bremseklodserne, f.eks. EMRK, og hvis vi får hidset hr og fra Dannevang op, så kan vi gøre det.
Når denne tankegang tages frem bliver de fleste bange. En del bliver forargede, men de fleste lukker øjne og øren og vil ikke se faren. Sådan var mønstret også i Berlin i 1930’rne. Man gik på kaffesalon, lyttede til skønne klavertoner og da man kom hjem var naboen hentet. Så rystede man sig lidt og læste avisen. Ingen gjorde noget. Ingen ville se og høre. For alle vidste, at “dét” kunne ikke ske.
Men det skete.
Gå rundt i Europas hovedstæder og se de små mindebronzesten, som markerer, at her blev den og den familie hentet og henrettet den og den dag. Lige her, hvor vi står og hygger os som turister, vel vidende, at en gin-tonic venter om hjørnet. Vi skutter os og sukker “forfærdeligt, tænk at det skete – dengang” og ryster os og går videre. Rundt om hjørnet og bestiller. Tanken om at det kan gentage sig er strengt forbudt.
Det kan godt være, at sammenligningen er for dramatisk og at min frygt for rigtigheden er uden grund. Jeg kan deroverfor med sikkerhed sige, at hvis vi begynder at pille EMRK fra hinanden lige nu, hvor hele Europa står og vakler, så er det begyndelsen til enden. Tiden skal ikke bruges på årelange konventionsdrøftelser, men på at finde en europæisk konsensuspolitik. Her er det afgørende at skabe interesse og forståelse for betydningen af Europa og et europæisk sammenhold og en fornuftig europæisk politik.
Og om Levakovic. Her skriver advokat Thorkild Høyer i dag på Facebook: “Kravet tager først og fremmest sit afsæt i en enkelt sag, nemlig Levakovic dommen, hvor Højesteret afviste udvisning under henvisning til hensynet til hans børn. Der altså i den sag modsatrettede interesser – ønsket om udvisning af Levakovic overfor hensynet til børnene. Menneskerettighederne står ikke i vejen for at udvise Levakovic, men de står i vejen for at fratage mindreårige børn deres fader, som er den eneste af forældrene, som de har kontakt til. Kan DK virkelig ikke bære sådan en afgørelse? Selvfølgelig kan vi det. At begynde at lave om på fundamentet for vore grundlæggende værdier med udgangspunkt i en enkelt sag som denne, er ikke sagligt”. Heri er jeg ganske enig.
Enhver, der har viljen til at åbne øjnene, kan se, at Gimi Levakovic-forbryderen er en helt uinteressant detalje i det spil.
Mit råd er: Pas på folkestemninger og på ERMK.
Blå blok: Menneskerettighederne er forældede og skal laves om
EU-kollaps: På vej mod sammenbrud og krig i Europa?