Putin hjælpes af danske EU-modstandere

Putin, EU, krig og økonomisk sammenbrud? Putin vejrer morgenluft og gnider sig i hænderne over manglen på dygtige og visionære politikere i EU. Og de mange EU-borgere, som uden nærmere omtanke bare er imod EU for at være imod påtager sig et enormt ansvar for fremtiden, som let kan byde på økonomisk sammenbrud og derefter på krig og uro i Europa. Danmark er i front, når det angår selvhøjtidelighed og manglende ansvarstagning omkring udviklingen i Europa.

Støtte til Putin er begrædelig

Den seneste EU-afstemning i Danmark var præget af uvilje mod EU. Kun  de færreste har kunnet forklare, hvorfor de stemte nej. Og i de fleste tilfælde var den reelle årsag, at EU ikke skal tro de skal komme her og spille smart. Ingen nærmere refleksion om EU’s betydning, kun et uartikuleret nej-brøl. Og nu sidder den samme gruppe og venter spændt på at briterne skal benytte samme metode og så forlade den fælles union.

Det er alvorligt og begrædeligt. Min egen forklaring på det er, at vi er forkælede og bedrevidende. I vores selvforståelse og arrogance overser vi, at den førerposition vi har vænnet os til, allerede er gledet os af hænde. Danmark klarer sig ikke særlig godt i konkurrencen med andre lande og vi er ikke parate til at tage et medansvar. De fleste elsker at skælde lille Lars ud og klandre ham for at tilbringe tiden enten med en fadbamse eller i hængekøjen. Problemet er bare, at lille Lars ikke er alene. Han har selskab af alt for mange, ikke mindst nej-sigere.

Det er så let at sige nej og stille krav. Men hvad vil nejsigerne opnå, hvis det lykkes dem at få unionen splittet?

Mikkel Vedby Rasmussen skriver i Berlingskes kronik i dag, at Europa vil ikke forsvinde med EU, men en måde at være europæer på vil forsvinde. Ja. Det åbne Europa vil være væk. Mange af de hippe nej-sigere har været vant til at rejse frit rundt i Europa og jeg forstår ikke, at de nægter at værne om fællesskabet. Jerg er flov over at Danmarks flertal kun er optaget af hvad de kan få ud af EU, mens de bliver fornærmede, hvis man spørger: hvad skal Danmark bidrage med. Har vi ikke en moralsk pligt til at gå foran? Har vi ikke en pligt til at lade vores politikere gå foran i EU frem for at landets nyhedskanaler i ugevis kan få en ministerstorm til at fremstå som det mest centrale spørgsmål i verden?

Det er en  ynk at se på danske politikeres manglende viden om, manglende forståelse og interesse for EU’s betydning. Det danske fedtspil er uudholdeligt, men det kører kritikløst i en endeløs sløjfe.

”Hvis EU bryder sammen, vil Kreml med ét slag have fået et spillerum større end nogen russisk regering har haft siden Den Kolde Krig, ja, måske siden Anden Verdenskrig”.

Det er på tide, at vi i Danmark vågner op og erkender, at vi med vores fem millioner borgere kun er en meget lille del af Europa. Vi skal vedkende os en forpligtelse til at få familien til at stå sammen. Vi skal kæmpe for de værdier, der er karakteristisk for europæere. Vi skal gå imod den nedsmeltning af fællesskabet, som flygtninge- og immigrationsdebatten har initieret. Vi skal erkende, at problemer ikke går væk – de skal løses. Vi skal erkende, at store problemer kun kan løses i fællesskab.

Jeg håber EU-skeptikerne vil holde op med at bakke op om Putins håb om at se den europæiske union sprængt i atomer. En sprængning vil føre til en opsplitning af økonomien. Det vil føre til, at en række landes økonomier vil blive sat under pres. Nogle vil bryde sammen. Samhandlen vil blive nedkølet, Økonomien vil få det sværere og til sidst kommer krigen.

Læs også På vej mod krig i Europa?