Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Kammeradvokaten. Her er brug for en advokatundersøgelse.
Her er lagt op til juridisk historieskrivning: borgeren mod statens advokat, Kammeradvokaten. En enestående fortælling om en borger, der blev kørt over af statens damptromle, kom levende ud og nu har rejst sig op. Det bør føre til en uvildig advokatundersøgelse, som Folketinget bør iværksætte.
Kammeradvokaten er nu sat under voldsomt pres.
Peer Kølendorf har sat Kammeradvokaten under markant pres. Men det er ikke kun Kameradvkasten, der presses. Også staten, og primært skatteminister Karsten Lauritzen, bliver presset. Det her ligner ikke en sag, der vil dø med påskens feriestemning. Det ligner en sag, der vil overleve og det ligner et fundament til at gøre op med statens damptromling af borgerne. Der har i årevis fra advokatside lydt kritik heraf og denne sag ligner – bedømt ud fra hjemmesiden www.unfairmodpart.dk – en velegnet prøvesag. Med mit kendskab til retspolitikere på Christiansborg tror jeg, at der er gode muligheder for at vi får en advokatundersøgelse.
Peer Kølendorf blev sagsøgt af SKAT. Påstanden var, at han ikke havde orden i egen virksomhed og derfor skulle han betale SKATs tab på 144 millioner kroner + renter – samlet mere end 200 millioner kroner. På samme tid sendte SKAT ni milliarder kroner til udenlandske forbrydere – fordi SKAT ikke havde orden i virksomheden. Borgeren var truet af personlig konkurs og statens advokat tonsede på, selv da landsrettens krystalklare og 132 sider lange dom forelå.
Østre Landsret og Højesteret frifandt Peer Kølendorf. Statsrevisorerne dømte SKAT. Ingen har udtalt sig m SKATs rådgiver, Kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen, men nu går Peer Kølendorf målrettet mod Kammeradvokaten, som efter hans opfattelse ikke har rent mel i posen i denne sag. Det redegør han for i en bog, der udgives på hjemmesiden indeholdende ti teser:
Peer Kølendorfs 10 teser
1.Hvorfor blev sagen rejst, når der ikke
var antydning af beviser for noget erstatningsansvar?
2.Hvorfor sagde SKAT ja til, at en sag
kunne føres, og hvorfor sagde SKAT ikke
stop undervejs?
3.Har SKAT undersøgt mulighederne for
at rejse krav mod Kammeradvokaten for
tabsgivende rådgivning? Foruden et tab
på 144 mio. kr. har SKAT sagsomkostninger
til modparten på 9 mio. kr. foruden
Kammeradvokatens salær.
4.Hvorfor kan man ikke stole på SKAT
og Kammeradvokaten?
5.Hvorfor udarbejder SKAT og Kammeradvokaten
ikke retvisende materiale?
6.Hvilke konsekvenser får usandhederne
for SKAT og Kammeradvokaten?
7.Hvad løber regningen for skatteborgerne
op i, når vi tæller salær til Kammeradvokaten
med?
8.Hvad er de menneskelige omkostninger
ved en syv år lang grundløs retssag,
der på bizar vis starter i en indkørsel?
9.Er det nok for retssikkerheden, at det
i denne sag mere eller mindre tilfældigt
endte med, at domstolene fik et rigtigt
grundlag til at træffe afgørelse, eller er
der et synligt bjerg at bestige, før vi har
reel retssikkerhed?
10.Hvad sker der for de personligt ansvarlige
i sagskomplekset?
Advokatundersøgelse ønskværdig
Jagten på de 10 svar er i fuld gang, fortæller Peer Kølendorf og han ser frem til, at jagten vil vise “hvordan det står til med retssikkerheden i Danmark!” Her må jeg som praktiserende advokat med interesse for området sige, at svaret nok vil være mere bedrøveligt end de fleste forestiller sig. I relationen borger-stat er Danmark efter min mening på et niveau, der om ikke er, så dog stærkt nærmer sig bananrepublikkens.
Forfatteren – der altså vandt 8-0 over den danske stat, skriver:
”Skal der mirakler til, hvis man skal slippe helskindet fra sager, der føres af SKAT og Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten? Kun fordi erhvervsmanden Peer Kølendorf havde gemt 15 år gamle e-mails og tilfældigt fandt dokument, som Boris Frederiksen hævdede ikke fandtes, blev han frifundet for et personligt erstatningskrav på i alt 220 mio. kr. Hvem sagde uholdbar sagsførelse”? Det er teksten på den hjemmeside Peer Kølendorf har oprettet. Her kan du læse mere om den historiske sag. Sagen dokumenter – tusindvis af sider – kan læses på hjemmesiden.
Foreløbig har skatteminister Karsten Lauritzen ifølge hjemmesiden dejlig åbent og ærligt erkendt, at sagen aldrig burde været anket til Højesteret, hvilket den ifølge Peeer Kølendorf blev på grund af Kammeradvokatens udsagn om at Østre Landsret havde misforstået det hele (hvilket fem højesteretsdommere siden ikke var enige i):
”Som sagen er beskrevet, kan jeg godt forstå dem, der spørger, om den sag overhovedet skulle være gået til Højesteret.” Sådan siger skatteminister Karsten Lauritzen til Finans.dk med henvisning til Peer Kølendorf-sagen. Ministeren meldte dette ud mandag eftermiddag til journalisten Jesper Høberg på Finans.dk.
Skatteminister Karsten Lauritzen tilføjer bl.a.: ”Jeg forventer selvfølgelig, at en sådan afgørelse giver anledning til at se indad – både hos Kammeradvokaten og SKAT.”
Skatteministeren fortæller iflg Finans.dk, at han allerede samme dag, dommen i Peer Kølendorf-sagen faldt, bad ministeriet finde ud af, hvad der var op og ned i sagen og at han vil drøfte den med Folketingets partier. Ja tak, må man sige, eftersom SKAT allerede i brev af 14. marts 2016 har nægtet Peer Kølendorf aktindsigt:
”Ministeriet har endeligt overvejet, om de resterende oplysninger i dokumentet helt eller delvist burde udleveres efter princippet om meroffentlighed jf offentlighedslovens § 14, stk 1. Skatteministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn til den interne beslutningsproces, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk, nr. 1, og på den anden side de interesser, der må antages at ligge bag din anmodning om aktindsigt. Skatteministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere de resterende oplysninger. Der henvises til vedlagte kopi af ovennævnte dokument”, svarer SKAT ifølge www.unfairmodpart.dk.
Derfor bør skatteministerens drøftelse føre til ét eneste resultat: en uvildig advokatundersøgelse, som Folketinget kan igangsætte. Kun på denne måde kan vi finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag, som ud fra de her tilgængelige informationer ligner en sand skandale. Der er ikke behov for at bruge meget tid på andet end at iværksætte en grundig undersøgelse. Det må være rimeligt efter en borgers syv års lange kamp.
SDU-forskeren og juristen Frederik Waage er forfatter til en artikel på www.unfairmodpart.dk med overskriften ”Om loyalitet, forvaltningsretlige principper og det offentliges retssagsførelse”. Heri præsenteres Kammeradvokatens selvforståelse som læseren så selv kan holde op mod Peer Kølendorf-sagen. Det er to helt forskellige verdener.
Peer Kølendorf sætter en helt ny standard for borgerens kamp mod den danske stat. Det skal blive ganske interessant at følge udviklingen.
Lad os få undersøgt den sag til bunds. Nu. Ved en uvildig advokatundersøgelse.
Må jeg erindre om, at det gennem tiden har været fremhævet som et ønske, at statens adgang til at anke sager, der vindes af en borger, burde begrænses. Advokat René Offersen skrev i Berlingskes kronik 23. oktober 2011: “Som det fjerde bør vi overveje regler, der begrænser statsinstitutioners adgang til at anke dommen i en retssag tabt til en borger. Som altovervejende hovedregel bør borgeren ikke skulle tilbringe mere tid i det opslidende retssystem, når vedkommende har vundet første gang. Det er byrdefuldt for borgeren at føre sag mod staten med alle dennes ressourcer, og en tur i retssystemet er både tidskrævende, dyrt og opslidende“. Hvordan kan vi i dag se Kammeradvokaten indstille til SKAT, at en helt klar og grundig dom på 132 sider skal ankes?
Anken sendte Peer Kølendorf gennem endnu en langvarig og dyr sag. Det er i Kølendorfs bog anført, at Kammeradvokaten i Højesteret fuldstændig grundløst kaldte ham grådig, skødesløs og inkompetent.
Jeg spørger: Har SKAT fortrudt, at de hoppede på Kammeradvokatens ankeanbefaling? Har SKAT fået kolde fødder, fordi de har fået læst på sagen? Søger SKAT at distancere sig fra deres beslutning om at anke ved – korrekt eller ukorrekt – at udlægge den reelle beslutning som er truffet af Kammeradvokaten? Vi har ingen viden fået om, hvad SKAT præcis har foretaget sig i forbindelse med Kammeradvokatens indstilling, men det virker påfaldende, at SKAT nu som meroffentlighed giver aktindsigt i et ellers undtaget internt dokument, der giver indtryk af, at SKAT ikke har forholdt sig til holdbarheden af en tvivlsom begrundelse fra Kammeradvokaten for at anke og jeg når det resultat, at den af SKAT fremlagte begrundelse for at anke er uforenelig møde såvel landsrettens som Højesterets præmisser. SKATs fremlagte bilag med ankebegrundelse kan findes på dette link. Gå til Delafgørelse om aktindsigt Punkt 1 og tryk på pdf-filen og scroll ned, hvor du kan læse SKATs interne presseberedskab fra 11. februar 2016 – og mærk, at presseberedskabet er den dag Højesterets dom afsiges, hvor det FØR afsigelsen er anført i presseberedskabet, at “SKAT tager dommen til efterretning. SKAT har ikke yderligere kommentarer til sagen”. Det læser jeg sådan at SKAT har været beredt – måske meget beredt? – på, at Højesteret ville stadfæste landsrettens dom. Siger det så noget om berettigelsen af ankesagen?
Det fremgår af Peer Kølendorfs side, at han har opfordret Advokatrådet til at se på sagen og for at vurdere, om sagen bør forelægges Advokatnævnet. Du kan læse henvendelsen her (tryk på linket “Henvendelse til Advokatrådet”).
Det skal blive spændende at følge udviklingen. Det er historisk at en borger magter for alvor at kaste sig ud i et slagsmål af denne karakter. Det kræver enorme ressourcer, men af hensyn til retssikkerheden må det hilses velkomment, at det sker. Hvis Kammeradvokaten har ageret som det beskrives af Peer Kølendorf er det helt uacceptabelt for et retssamfund.
Læs videre:
SKAT – Hvorfor Har Du Tillid, Kære Skatteminister
Hvad er det, der er gået så galt hos SKAT?
I den følgende artikel – “Ja tak….” er der en række henvisninger til andre artikler om emnet:
Sælger statens advokat elastik i metermål?
Kære Justitsminister Søren Pind – Hvad Siger Du Til Det Her?
Gider vi passe på retssikkerheden. Kronik i Berlingske af Allan Ohms
Advokat René Offersen:
