Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Statsrevisorerne har afdækket skandalerne i SKAT. Eller måske nogle af dem, men det afslørede er tilstrækkeligt til at chokere alle, dog ikke skatteministeren. Når man sammenligner med SKATs nidkære forfølgelse af borgerne med de krav skatteministeren åbenbart stiller til SKAT, så er der et enormt gab. Derfor dette spørgsmål til skatteministeren:
Kære Karsten Lauritzen – hvad med ledelsen i SKAT?
Peer Kølendorf-sagen blev tabt af SKAT i landsret og Højesteret. I mere end 7 år gjorde SKAT gældende, at borgeren, Kølendorf, havde forsømt at tilrettelægge en forsvarlig kontrol, som kunne have afsløret, at nogle handler ikke var reelle.
Omsat til jura, mente SKAT, at Peer Kølendorf “på grov uagtsom vis undlod at forholde sig til de risici, som visse handlerne indebar, eller at han indså, at handlerne var uden realitet, og de sædvanlige forretningsmæssige risici derfor ikke var til stede”, som det hedder i kammeradvokatens processkrift.
Højesteret fastslog,med fem højesteretsdommere mod nul (ligesom landsrettens tre dommere mod nul), at borgeren, Peer Kølendorf, ikke var erstatningsansvarlig for SKATs tab, idet Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at borgeren, Peer Kølendorf, havde udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med organiseringen af eller tilsynet med selskabets virksomhed. Borgeren, Peer Kølendorf, blev derfor frifundet.
Landsretten var kommet til det samme resultat. Landsrettens dom er på 132 sider og den er krystalklar og umisforståelig. Alligevel mente dit ministerium og din advokat, at denne dom skulle ankes, idet landsretten bare “havde misforstået sagen”. Foreløbig ved vi, at det ikke var tilfældet, men vi har endnu ikke fået afdækket, hvem der så havde misforstået noget – men kan du ikke godt se, at det ligner et godt spørgsmål: hvad får SKAT til at gå efter en borger, der har orden i penalhuset, mens SKAT selv dumper så eftertrykkeligt, at vi må hører formanden for statsrevisorerne fortælle, at han gennem sit 24-årige virke aldrig har set noget så slemt.
Sagen viser, at SKAT har nogle klare idéer om hvordan ledelse af en virksomhed skal ske. Men jeg må forstå, at hverken du eller SKAT mener, at disse krav gælder for SKAT zselv. Det undrer mig?
Den liberale tænketank CEPOS mener, at sagen bør mane til eftertanke hos SKAT:
»Denne sag, hvor man først tabte 3-0 i Landsretten og bagefter 5-0 i Højesteret bør give anledning til selvransagelse i Skatteministeriet om, hvad det er for tabte sager, man indbringer for Højesteret,« siger Henriette Kinnunen, chefjurist i CEPOS. Hvad tænker du om det, kære skatteminister?
Hvordan gør SKAT selv? Det er jo nedslående, for SKAT følger overhovedet ikke den opskrift de mente Kølendorf skulle have fulgt (og som han fulgte). Fra statsrevisorerne ved vi bl.a. at ledelsen i Skat ikke prioriterede kontrollen:
• Der var ingen nedskrevne regler eller procedurer for, hvad der skulle kontrolleres for at undgå svindel
• Skat har end ikke kontrolleret helt basale forhold, f.eks. om selskaber overhovedet har haft aktier og betalt udbytteskat i Danmark – der er bare blevet betalt
• Skat har ulovligt uddelegeret dele af kontrollen til tre banker (aftalerne med bankerne er nu opsagt)
• Ansvaret sejlede, fordi det var spredt ud på forskellige afdelinger
Dertil kommer, konkluderer Rigsrevisionen, at det ville have været relativt enkelt i hvert fald fra 2013 at gøre store dele af kontrollen automatisk ved at samkøre oplysninger.
Da Skatteministeriet spurgte til, hvorfor refusionen steg så voldsomt, svarede Skat, at det skyldtes amerikanske pensionsselskabers opkøb i Danmark. Skatteministeriet kontrollerede ikke, om det var sandt, heller ikke da Skat året efter brugte samme begrundelse. Det viste sig i øvrigt ikke at holde stik.
SKAT sad talrige advarsler – helt tilbage fra 2010 – overhøring. Der skete først noget, da SKAT udefra fik en advarsel om at noget måtte være helt galt.
Læs Susanne Sayers glimrende artikel i pov
Rigsrevisionen skriver: “Undersøgelsen viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have peget på problemer på området.” Det er samme foretagende, der i syv år har forfulgt en privat borger hånd i hånd med statens advokat, Kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma. Man kunne ønske sig, at Kammeradvokaten var blevet brugt til at rådgive om hvordan SKAT skulle lede deres virksomhed og som kunne påpege nødvendigheden af at ikke alene borgerne, men også SKAT, skal tilrettelægge en forsvarlig kontrol, som kan afsløre, når der svindles og bedrages.
I går sagde du til Politiken: »Jeg er overbevist om, at man ville have reageret med det samme, hvis man i Skatteministeriets departement havde været klar over, at der blev svindlet med refusion af udbytteskat. Det siger sig selv, at alle i Skatteministeriet tager kritikken alvorligt, og det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for, at sager som denne ikke gentager sig«. Så vidt jeg kan se er der intet i statsrevisorernes rapport, der giver dig belæg for at sige som du gør?
Det er efter min mening en himmelråbende arrogance, som er helt uforståelig. Kan det virkelig være rigtig, at den myndighed, der gennem syv år forfølger en borger for dårlige ledelseskontrol bliver taget med bukserne nede i denne og andre sager og så har ministeren fuld tillid til at alt er godt og det var da ikke med vilje?
Kære skatteminister: forfølger SKAT ikke de forkerte? Vil du ikke nok forklare os, der skal finansiere SKATs mange fadæser hvordan du fortsat kan have tillid til SKATs ledelse? Mener du ikke SKAT skal leve op til de krav om ledelse, som SKAT selv stiller overfor borgerne?
Læs også:
