Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Teaterchef på Det Kgl. Tater, Morten Kirkskov, beskylder i en kronik i dag regeringen for i flygtningedebatten at gøde jorden for fascismen i Danmark.
Berlingske har i den anledning skrevet en leder – Retten til at skælde alle ud”, hvor man på en grotesk måde viser, at i hvert fald Berlingskes lederskribent er en historieløs mikrofonholder og ikke journalist. Jeg kan ikke linke til den, idet den ikke er på avisens hjemmeside. Jeg har kommenteret lederen her.
Det er desværre nødvendigt at rejse den debat, som Morten Kirkskov og andre rejser, når de sammenligner udviklingen i Danmark med fascismen. Det er i den sammenhæng en ulempe, at der ikke er nogen ensartet tolkning af fascismen og dens karakteristika. Der er og har altid været stor uenighed. Det skal imidlertid ikke hindre flygtningedebatten. Jeg har kommenteret kronikken her.
Vi kan hver for sig fremdrage, hvad vi vil, når vi debatterer. For mit vedkommende har jeg – siden Martin Henriksen bakket op af DF-ledelsen – argumenterede for at tage vielsesringe fra flygtninge – sammenlignet den nuværende udvikling med udviklingen i Tyskland i 1930’erne. Jeg har registreret, at mange, der er uenige med DF, bliver bange for sammenligningen. De finder den for voldsom. Ikke mindst på facebook er der en tendens til at vi skal flashe os selv i egen succes og det er ikke populært at ødelægge hyggefimstonen. Denne modvilje er farlig. Den fratager mange lysten og modet til at tale højt om, hvad der sker og ddet kævvrider flygtningedebatten.
Jeg kan så fortælle, at det da heller ikke er spor hyggeligt at skulle sige disse alvorlige ting. Det er lettere at lade være. Bare øffe med det selskab, man er iblandt. Jeg kender det at for godt. Og det er da ikke spor sjovt at sige det overfor medlemmer af DF som jeg betragter som gode og ordentlige mennesker, der aldrig kunne finde på at støtte noget der blot ligner fascisme eller dennes følgeeffekter. Jeg kender medlemmer af Folketinget, af byrådet og jeg kender mennesker, der stemmer på DF og ingen af dem har den holdning, som jeg mener deres parti har. På samme måde var der kun meget få mennesker i Tyskland, der i 1930’erne ønskede den politik, som kom. Der var ikke mange tilhængere af den helt umenneskelige politik, som blev resultatet. Her små hundrede år efter får vi alle ondt i maven af at tænke på udryddelsespolitikken, lejrene, ondskaben.
Men, og det er det væsentlige, udviklingen kom. Og det mindretal, der orkestrerede udryddelsen af jøderne og krigens ondskab, de gennemførte ikke dette projekt som et enmandsprojekt. Der var opbakning til det, men uden flertallet gjorde sig klart hvad det var man bakkede op.
Flygtningdebatten skævvrides
Kan det ske igen? Ja. Det kan se igen. Historien gentager sig. Men kender man ikke historien, så ved man ikke, hvilken risiko der gemmer sig i den. Frygt og uvidenhed i kombination med demokratisk dovenskab er en cocktail, der giver fascisme medløb. Alle elementer er til stede i dag: befolkningen har mistet tilliden til politikerne. Man har giv et op. Det er farligt. Se hvad debatten går på, f.eks. på facebook, twitter og Linked-In. Det første medie er mest brugt til personlig flashing og samfundsdebat og politik fører en stærkt tilbagetrukket tilværelse, hvis man ser bort fra en indholds- og tankeløs mudderkastning af floskler. twitter er mediet for en udvalgt nørdgruppe, hvor der heller ikke bliver plads til samfundsdebat i større stil. Den handler mere om andre ting, her måske mest en slags nyhedskanal. På Linked-In anses politiske indlæg i bedste fald som forstyrrende for den højtidelige erhvervsdialog.
Også flygtningedebatten er overladt til professionelle. Journalisterne, der dybest set kun findes, fordi staten betaler. Spindoktorerne, der kun findes, fordi staten betaler. Og politikerne, hvis egenindlæg i debatten i medierne fylder meget lidt i forhold til deres opgave.
Lad mig tl sidst gøre et par sammenligninger. Bare til overvejelse.
Historien:
Rigspræsident Hindenburg udnævnte – efter to regeringskriser – Hitler til kansler i januar 1933.
Regeringen Hitler blev vel modtaget ud fra devisen, at det dog var bedre med ”klare linjer”, men Hitlers fascistiske parti havde andre tanker og det kom til at gå helt anderledes.
Nu:
Kan man forstille sig et regeringssammenbrud i foråret? Kiksede koalitetionsforsøg og derefter en regering Thulesen Dahl?
Kan man forestille sig, at en sådan lovlig regering vil få held til – som i Tyskland – at ophæve demokratiet og i stedet sætte nye og mere klar regler, ligesom den fascistiske regeringsmagt gjorde det for 80 år siden? I Tyskland (og før også Italien) foretrak det gode borgerskab Hitlers tanker frem for det rod, de havde set i demokratiet. Kunne det ske i Danmark og andre lande i EU?
Regeringskrisen i Tyskland i 1930’erne førte til, at man betjente sig af nødlove. De var ”nødvendige” for at gøre noget ved krisen.
I Tyskland var det fra 1930 umuligt at samle en koalition og regeringen styrede med nødlove for at kunne imødegå den økonomiske krise. I Danmark så vi i november, at fem partier i Folketinget gennemførte lov nr. 62 som nødlov. Det skete med en falsk argumentation om, at det var nødvendigt og at der ikke var tid til at følge den lovgivningsproces, som Folketinget selv har foreskrevet. Det skete uden høring af normale høringsparter, uagtet der ved loven blev gjort op med f.eks. retssikkerheden på en uhørt brutal måde.
Jeg vil vove den påstand, at kun ganske få mennesker i flygtningedebatten er opmærksomme på betydningen af novembermasakren. Det store flertal er ikke klar over hvor alvorligt det var. Men det, der skete, var at Folketinget for første gang i nyere tid testede af, om befolkningen er klar til nødlove. Og et er befolkningen og ikke mindst pressen. Der er ikke fra pressens side gjort noget seriøst forsøg på at grave i masakren. Og stilheden er farlig, for den baner vejen for nye ”nødlove”.
Berlingske har den 10 januar en forfærdelig leder, som dels afslører en grotesk historieløshed og dels en mikrofonholderattitude, som en fri dansk presse aldrig burde vedkende sig. Jeg har kommenteret det her. Lederen er på nuværende tidspunkt ikke gjort tilgængelig på avisens hjemmeside.
