Morten Kirkskov: ”Anstændigheden og f-ordet”.

Morten Kirkskov: ”Anstændigheden og f-ordet”.

Tak til teaterchef Morten Kirkskov for en fin og nødvendig kronik i dagens Berlingske. Hvor har du ret, Kirkskov. Det er nødvnedigt at tale højt om f.ordet. Jeg citerer:

Morten Kirkskov og f-ordet

”Ikke bare i det sydøstlige Europa, men nu også i Danmark har de senere års udvikling vist, at det ikke længere er en hysterisk overreaktion at trække fascisme- eller nazismekortet. Flere har gjort det i den seneste tid. Og jeg melder mig gerne i det blandede kor. Nok er nok. Det er ikke engang rettidig omhu, det er stærkt påkrævet at trække de store kort. Det er blevet gjort mange gange siden Anden Verdenskrig i en slags overdrivelse-fremmer-forståelsen-strategi. Nu er overdrivelsen ikke længere overdrevet, den er blevet overhalet indenom af virkeligheden”.

Vi er i krise. Danmark har tabt værdierne. Det skete, da Fogh gjorde Finansminisiteriet til konge i Danmark og Corydon fulgte op i fuld enighed. Alt handler om penge og væk er enhver tale om – og overvejelse om – vores værdier. Det går helt galt, når vi glemmer værdierne og når et ”går helt galt”, så kan vi læse i historiebøgerne, hvad der sker. Udfordringen er, at vi jo er blevet et historieløst samfund, fordi folkeskolen er blevet ødelagt og nu trives dårskaben den besværlige referencer til historien.

Faren ved at pille værdier væk er desværre svær at se. For værdier virker på den lange bane. Både når vi har værdier og når vi ikke har. Lad mig give et eksempel: Fogh rensede ud, da han i sin tid var skatteminister. SKATs virkemidler var for effektive til et liberalt samfund og derfor lavede man markante ændringer. Vi kan nu se hvad det om til at betyde. SKAT er brudt sammen og har i årevis bevidst ageret ulovligt i forfølgelsen af danske skatteydere samtidig med at man har sendt over ni tusinde millioner kroner til forbrydere i udlandet. 9 milliarder! Det oste 7,5 milliarder helt at fjerne topskatten.

I Tyskland brød demokratiet sammen fordi politikerne måtte opgive at få det til at virke. Jeg har skrevet mere om det i dette indlæg.

Vores folketing har lige nu en alvorlig krise. Den minder om det politiske miljø, der var i Tyskland i 1930’erne. Jeg har skrevet om det her.

Jeg er helt enig med Kirkskov i, at kombinationen af stærk nationalisme og racisme eller fremmedhad er en hovedingridiens i fascismen. Det farlige er, at tingene kommer snigende. Glidebaneeffekten. Og det er også en alvorlig barriere, at vi ikke vil eller tør se sandheden og risikoen i øjnene. Vi kan slet ikke holde det ud. Mens vi tøver i velbehagelighed arbejder den lille bestemmende og hardcore gruppe videre. Ligesom vi så det i Tyskland.

Hvis du er uenig i dette, så vil jeg spørge dig om følgende:

Hvordan vil du forklare, at Folketinget siden november 2015 har foretaget alvorlige handlinger, som man hævder er nødvendige og som man hævder hjælper med til at løse flygtninge- og migrantkrisen. Der er ikke foretaget noget, som forbedre situationen, men meget, som forværrer den. Det er forklaret i at vores politikere ikke tør indrømme, at de ikke aner hvordan de skal løse opgaven. Her skal vi sige f-ordet højt. Morten Kirkskov har ret. I stedet for at indrømme det foretager de adskillige – og skadelige – symbolpolitiske handlinger. I Danmark, i Sverige og i andre lande. Det hele vil falde til jorden. Sådan skete det også i Tyskland. Og vi ved, hvad der kom ud af den stærke regering med Hitler, som havde sin egen dagsorden og som fik lov til at føre den ud i livet mens ordentlige borgere så til og gjorde ingenting.

Morten Kirkskovs kronik ”Anstændigheden og det påtrængende f-ord”. 10. januar 2016.

Pøj pøj Kirkskov 

Scroll til toppen