Kan vi forene de to blokke i flygtningesagen?

Kan vi forene de to blokke i flygtningesagen?

Flygtningesagen er vigtig. Behov fro at forene to blokke.

Hvordan får vi samlet befolkningens to grupper. Den ene er ”for flygtninge” den anden ”imod flygtninge”. Eller kan vi sige strammere og slappere? VEnstre er i store problemer, fordi menige medlemmer ikke er enige i partilinjen. I Socialdemokratiet har Mette Gjerskov sagt fra overfor smykkedirektivet, som hun – modsat Socialdemokratiet – ikke vil stemme for.

To blokke i flygtningesagen. Hvad kan vi gøre?

Jeg debatterede i går i P1 Debat med bl.a. Søren Espersen om at man i udlandet har travlt med at sammenligne det nye danske “smykkedirektiv” overfor flygtninge med nazisternes behandling af jøderne i 30’ernes Tyskland. Og herhjemme hævder modstandere af den stramme kurs på udlændingeområdet ofte, at regeringen og Dansk Folkeparti med sin udlændingepolitik gøder jorden for en fascistisk udvikling i Danmark og at fascismens sprog allerede flyder ud i medierne hver dag. Men har sammenligningerne med 30’ernes fascisme og nazisme overhovedet noget på sig? Er det nødvendigt at diskutere om nutidens politik har fællestræk med fortidens fascisme? Eller er det at “trække fascisme-kortet” et tarveligt kneb i debatten?

De sidste minutter af udsendelsen spurgte redaktøren, Christian Schou, om fascismedebatter i virkeligheden forplumrede debatten og måske virkede stik imod hensigten. Jeg svarede hertil, at jeg lytter til debtten og at jeg er blevet klogere af det. Jeg tror nemlig mange bliver skræmt af at blive mindet om fascismen og Tyskland i 1930’rne. Det er næsten ikke til at holde ud.

Jeg har dilemmaet skrevet i det indlæg, der gav anledning til at invitere mig med i P1 Debat:

“Vi kan hver for sig fremdrage, hvad vi vil, når vi debatterer. For mit vedkommende har jeg – siden Martin Henriksen bakket op af DF-ledelsen – argumenterede for at tage vielsesringe fra flygtninge – sammenlignet den nuværende udvikling med udviklingen i Tyskland i 1930’erne. Jeg har registreret, at mange, der er uenige med DF, bliver bange for sammenligningen. De finder den for voldsom. Ikke mindst på facebook er der en tendens til at vi skal flashe os selv i egen succes og det er ikke populært at ødelægge hyggefimstonen. Denne modvilje er farlig. Den fratager mange lysten og modet til at tale højt om, hvad der sker.

Jeg kan så fortælle, at det da heller ikke er spor hyggeligt at skulle sige disse alvorlige ting. Det er lettere at lade være. Bare øffe med det selskab, man er iblandt. Jeg kender det at for godt. Og det er da ikke spor sjovt at sige det overfor medlemmer af DF som jeg betragter som gode og ordentlige mennesker, der aldrig kunne finde på at støtte noget der blot ligner fascisme eller dennes følgeeffekter. Jeg kender medlemmer af Folketinget, af byrådet og jeg kender mennesker, der stemmer på DF og ingen af dem har den holdning, som jeg mener deres parti har. På samme måde var der kun meget få mennesker i Tyskland, der i 1930’erne ønskede den politik, som kom. Der var ikke mange tilhængere af den helt umenneskelige politik, som blev resultatet. Her små hundrede år efter får vi alle ondt i maven af at tænke på udryddelsespolitikken, lejrene, ondskaben”.

Blandt reaktionerne på P1 Debat kom denne mail. Jeg gengiver den anonymt, da jeg ikke har fået lov til at offentliggøre afsenderes navn. Jeg bringer den, fordi jeg synes der er nogle rigtig fine overvejelser i mailen. Jeg er enig i det, der skrives om mulighederne for at få budskabet forstået. Der er en kommunikationsbarriere, som skal tackles. Mailen lyder sådan:

“Tusind tak for dit indslag i P1 debat den anden dag.
Jeg er (desværre) meget enig i dine synspunkter.

Det er beskæmmende at høre hvordan Søren Espersen med en meget vred retorik faktisk forstærker dine synspunkter yderligere.

Det er en farlig vej de (Dansk Folkeparti og Venstre og nu også Social demokraterne) lægger og jeg synes vi skal være oppe på dupperne – på samme måde som du er. Jeg har ikke de samme evner som dig men vil gerne støtte op under dine synspunkter.
Jeg tror at der et vigtigt element som ikke fremgik af debatten i dag og det er hvad der er årsag til at det sker nu. Og der tror jeg det er vigtigt at forstå at mange mennesker føler sig presset på økonomien og ser andre komme ind og ”stjæle” deres penge. Med nedskæringer i ydelser for kontanthjælp og dagpenge vil de forsvare sig mod ”konkurrenter”.

Det bliver lige pludselig ikke dem der har mange penge men dem der kommer ind i landet udefra. Den retorik Espersen fremfører er jo direkte vand på deres mølle og er en retorik der er nem at forstå og forholde sig til.

Derimod er det du siger svært at forstå fordi det kræver at man kan tænke frem og associere. Jeg ved ikke hvordan man kan gøre det mere pædagogisk end du gjorde – jeg tror det er en næsten umulig opgave hvis man ikke har lært befolkningen op til det gennem en demokratisk skolegang for eksempel (og der har vi nok selv i Danmark ikke gjort nok).
Som jeg ser det er det derfor vigtigt at man forsøger at løse problemet med dem der kommer udefra på en sådan måde at det kan håndteres. Og der har EU jo desværre spillet fuldstændig fallit. Der er ingen samlet politik der forsøger at løse problemerne.
Som almindelig uvidende dansker har jeg også svært ved at se hvor slemt omfanget af problemer udefra er. Vil der komme 1M, 20M eller 100M til Europa indenfor de næste år. Og hvor mange vil der komme de næste 20år?

Der er behov for en åben debat hvor også venstre fløjen deltager sammen med Socialdemokrater radikale og venstre om hvordan man kan hjælpe verden – ikke ved at bygge hegn men ved at hjælpe, så folk hellere vil forblive i deres egne lande. Sådan tror jeg i øvrigt langt de fleste foretrækker det – men der kan være så meget armod at man søger væk.

Skal man satse på at lave massiv uddannelse af de mennesker der kommer og sende dem tilbage for at forbedre i deres nærområde?

Skal vi acceptere en lavere velstand for at kunne finansiere en meget større indsats?
Skal vi bruge flere penge på kontanthjælp osv for at gøre vores samfund mere lige igen – så risikoen for fascisme nedefra ikke opstår? Det vil jo i første omgang betyde at vi skal beskatte arbejde højere. Og så bare acceptere at dem der ikke har den sociale vilje til at betale til fælleskabet rejser. Forskellen på de to blokke er stor.

Endnu engang tak. Det er virkelig godt at du stiller dig frem”.
Det er fantastisk at modtage en så velargumenteret refleksion. Jeg sender gode taknemmelige tanker til afsenderen. Og jeg er meget enig med ham.

Faktum er, at S+V+LA+C er mere eller mindre følgagtige overfor DF. Det er lykkedes DF at trække Danmark i en højrekonservativ retning i flygtningesagen, hvor Danmark er delt i to blokke. Vi har set lovgivning begrundet i flygtningespørgsmålet, som er kritiseret voldsomt af Dommerforeningen, Advokatsamfundet og alle organisationer fra CEPOS i den ene ende til Amnesty i den anden ende. Vi ser, at vælgerne har givet folketingets politikere den hidtil mest negative anmeldelse i seneste troværdighedsanalyse. Der er en stor usikkerhed om, hvad det hele betyder og hvad det vil koste. Og Folketinget kan ikke finde ud af, hvad de skal gøre. Vi har signaleret ”ingen EU-interesse” og står isoleret i Europa. LA har trukket støtten til regeringen og Mette Frederiksen venter utålmodigt i kulissen. Kommer hun til, bliver det formentlig kortvarig. Og kan vi så risikere det samme som vi så i Tyskland i 1930’erne, hvor Hitler blev demokratisk valgt, men herefter brugte han uden reel modsigelse en række træk, der enten med at gøre ham til fører. Resten kender vi.

Som anført foran, så er et for uhyggeligt. Vi kan ikke holde det ud. Vores fantasi sætter en solid grænsebom for scenariet. Men – forestil dig hvad en arbejdsmand i Tyskland i 1933 ville have svaret, hvis han var blevet spurgt om han kunne forestille sig Krystalnatten fem år senere og et Holocaust? Han ville skrige af vrede over spørgsmålet. Så uartigt, som også Søren Espersen flere gange vredt fastslog i P1 Debatten i går. Ikke desto mindre blev det virkelighed. Og her er det jeg advarer: det utænkelige kan ske igen. Jeg ved blot ikke hvordan jeg skal få udbredt forståelsen og langt mindre hvordan jeg skal få forenet de to blokke og få dem i en konstruktiv dialog.

Der er to blokke. Flygtningesagen er for vigtig til at de ikke forenes.

Lad mig til sidst citere fra en klog leder af Troels Mylenberg i Fyns Amts Avis:

“Verden og menneskerne i den kan ikke stilles op på den sort-hvide facon. Vi skal alle lytte bedre, og vi skal alle give plads til argumenter. Kun hvis alle sænker skuldrene og breder dem ud, kan vi sammen løfte og bære den byrde, det er, at der sker ting, som der ikke findes lette løsninger på. Kun hvis vi forlader de fastlåste positioner, kan vi få talt ordentligt om de vigtige ting uden kun at ville høre på os selv”. Læs lederen – den er god.

Læs også:

Er Venstre under nedsmeltning på grund af flygtningesagen?

DF og fascisme bør sammenlinges

Advarsel Fra Morten Kirkskov: ”Anstændigheden Og Det Påtrængende F-Ord”.

Folketinget Er Bange Og Aner Ikke Hvad De Skal Gøre – Det Er Livsfarligt

Berlingskes Historieløse Og Anonyme Lederskribent Tager Helt Fejl

I Humanismens Fangenskab? Svar Til Sørine Gotfredsen.
Tak For ”Historien” Til Gitte Simonis Væbner, Hr Lorentzen (DF)

Alting Har En Pris. Om Demokrati Og Debat.

Hvor Er Mit Danmark? Politikerne Er Ramt Af Frygt Og Handler I Panik.

“Er Vi Blevet Nogle Sure Gamle Mænd”..?

Scroll til toppen