Panik – fem partier til angreb mod god lovgivningsskik

Lovgivningsskik. God lovgivningsskik. Hvorfor angribes det af fem midterprtier?

”Trofast værner af demokrati og retsstat kan man sagtens være, når der er fred og ingen fare. Sindelaget bliver sat på prøve, når trusler og frygt rammer. Da er der for alvor brug for fasthed i principperne.Derfor er det forstemmende, at Venstre-regeringen nu har fået et folketingsflertal af Socialdemokraterne, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med på en uoverlagt »delaftale om asylpakke«. Aftalen er præget af uværdig panik – både i sit indhold og i sin gennemførelse”. 

Sådan indledes Informations leder i dag. Læs den her.

Informations smukke forside i dag.

Jeg deler Informations opfordring til danske parlamentarikere: ”Vis dansk besindighed. Afvis angsten – stå fast på retsstaten”. Desværre tyder ikke meget på, at disse kloge ord vil blive hørt på Borgen. Og det er alvorligt. Det er et angreb på retssikkerhed og principperne om god lovgivningsskik.

Advokatrådet skrev 6. november 2015 – altså for to uger siden – tre ønsker til Folketingets politikere. Ønsker nummer 1 lyder: ”Kvaliteten af lovgivningen trænger til et løft og folketingsmedlemmers arbejdsvilkår i forhold til behandlingen af lovforslag bør forbedres. Advokatrådet foreslår derfor, at Folketinget iværksætter et bredt sammensat udvalgsarbejde med repræsentanter for Folketinget, regeringen, organisationer, forskere mv., som får til opgave at opstille en række grundlæggende principper for behandlingen af lovforslag, som især skal sikre en højere kvalitet i lovgivningen og større transparens i lovforberedelsen, herunder en øget inddragelse af eksterne interessenter og eksperter”.

Inger Støjberg – bliver hun undtagelsestilstandsminister?

Svaret fik vi nu fra Venstre, Socialdemokraterne, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti: Fra lovforslaget formelt blev fremsat onsdag og til det endelig vedtages ved tredjebehandlingen fredag – inden Folketinget lukker ned de næste to uger på grund af folkeafstemningen om retsforbeholdet – går der nemlig kun to døgn. 48 timer.

Folketingets egen anbefaling om en høringsfrist lyder på mindst – m-i-n-d-s-t – fire uger for lovforslag. Og fra partiernes ordførere modtog lovforslaget tirsdag kl. 17.10, gik der under et døgn, til de begyndte drøftelserne af det ved førstebehandlingen i Folketinget onsdag kl. 16.27.

I dagens Information dækkes historien med den vægt, den fortjener, herunder en flot forside. Herfra fremhæves:

»Det er næsten som at smide nøglen væk. Det strider imod alt, hvad vi hidtil har stået for i Danmark.« Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening.

»Vi er målløse over, at man vil gennemføre så vidtgående stramninger på en 48-timers tour de force igennem Folketinget«. Torben Jensen, generalsekretær for Advokatsamfundet, der opfordrer regeringen til, at den piller de mest vidtgående dele ud af lovpakken og underkaster det en ordentlig lovforberedende proces med høring af relevante parter.

»Det er så gyldent et princip i et retssamfund, at jeg ikke kan forstå, at man forlader det hverken helt eller delvist. Problemet her er, at der nu ikke er en grænse for, hvor længe man kan sidde frihedsberøvet.« Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp.

»Det er et retssikkerhedsmæssigt paradoks, at hvis der er tale om at frihedsberøve rigtig mange udlændinge, så skal de ikke for en dommer, for så bliver det for besværligt for myndighederne. At man således i realiteten siger ’kun hvis det er praktisk for os’, vidner om, at vi er på vej væk fra retsstaten. Man piller ved noget af det allerhelligste: domstolskontrollen. »Noget helt centralt i den danske retsstat er, at vi har ét korps, der må anvende magt over for borgerne, nemlig politiet, som er særligt uddannet og underlagt et system, der giver klageadgang. Nu siger man så, at vi kan komme i situationer, hvor det er småt med politifolk, og så kan ministeren altså beslutte, at man kan bruge Blackwater eller et andet privat vagtværn – det kan være folk, der ikke bestod adgangsprøven til politiskolen. Det er et vildskud.« Claus Juul, jurist, Amnesty International

Bare der ”gøres noget”…

Jeg, der stemmer konservativt, er fuldstændig rystet. En ting er, at Naser Khader får lov til at køre på frihjul høje om Søren Espersen, men at “mit” parti kan gå med til dette frontalangreb på demokratiets grundpille og på retssikkerheden, der gør mig frustreret og ked af det.

Alle, der forstår – og interesserer sig for – demokrati og retssikkerhed er enige om, at det her er farligt og uacceptabelt. Problemet er, at de nævnte politiske partier ikke interesserer sig for det. Jeg har haft fornøjelsen af at høre retspolitikerne i Folketingets Retsudvalg ved gentagne møder med Danske Advokater, hvor jeg var i bestyrelsen fra 2008-2014 fortælle om vigtigheden af at undgå lovsjusk og vigtigheden af at respektere og sikre retssikkerheden.

De samme mennesker går i dag ind for dette demokratiske frontalangreb. Begrundelsen er, at “det haster”. Hvilket er noget vrøvl, men det accepteres åbenbart ukritisk af befolkningen, som tilsyneladende tror, at vi ved at sætte plankeværk op og komme udlændinge i fængsel på ubestemt tid uden at sætte dem for en dommer, så bliver verden bedre. Enhver, der vil, kan se hvor tåbeligt det er, men stort set alle jeg diskuterer med har købt, at “noget skal der altså ske”. ”Nu”.

Jeg så i dag på Facebook, at min kollega, advokat Jan E. Jørgensen, Venstre, glædede sig over at være med til at fastfryse grundskylden og derfor gik med armene over hovedet. Jeg skrev sådan til ham:

”Tak for det Jan, men jeg kan på ingen måde se, at denne gode sag kan give dig ret til at have hænderne over hovedet. Skandalen med hastebehandlingen af udlændingesagen, hvor man i strid med også Venstres gyldne løfter om ordentlig lovgivningspraksis, haster en lov igennem, selvom den tilsidesætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper og behandlingen sker uden reel høringsmulighed. Som advokat og med din interesse for retssikkerhed forstår jeg ikke, at du ikke skriger op. Din kollega, Preben Bang Henriksen, har til min skuffelse offentligt erklæret, at det er “nødvendigt”. Al respekt for min gode advokatkollega Preben er væk. Det her er virkelig alvorligt, Jan”.

Jan E. Jørgensen svarede på Facebook: ”Godt er det ikke – og så siger jeg ikke mere offentligt om den sag”.

Vi kan altså se, at manden, der ville melde sig ud af Venstre, hvis han ikke måtte se dokumentation i Lars Løkkes underbuksesag – og ikke fik det, men alligvel forblev i partiet – Preben Bang Henriksen, er banket så meget på plads, at han trods sin viden taler for Venstres angreb. Hans kollega, Jan E. Jørgensen, siger så meget man åbenbart kan i Venstre.

Socialdemokraterne er med i angrebet. Her formand Mette Frederiksen.

Og – husk nu – det her er ikke en triviel eller ligegyldig sag, hvor det er blå eller blå blok, der har gjort eller ikke gjort et eller andet, som ikke har betydning på sigt. Her er det vores parlament – hen over midten – der begår et frontalanreb på god lovgivningsskik og et historisk brud med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper. På 48 timer og uden høring udenfor Borgen. Det historisk. Det er alvorligt.

Mange af dem jeg har diskuteret med, tænker så ikke videre over om det, der her sker, er godt eller skidt. Bare der “gøres noget”. Det her er dybt alvorligt. Det samme sker andre steder i vesten og samlet set er det en trussel mod vores verdensorden. Når jeg siger det, lukkes øjnene hos dem, jeg taler med og der lyder suk. Når jeg hævder, at dialog er en stærkt underdrevet og værdifuld metode også mos ISIS, så ser folk på mig og siger med fast stemme: “Er du blevet fuldstændig skør”.

Lad mig slutte af med tre gode spørgsmål:

Preben Bang Henriksen, Venstre

”At et forslag hastebehandles – som reglerne netop giver mulighed for – er bestemt ikke ensbetydende med lovsjusk.« Preben Bang Henriksen, advokat, Venstre.

Spørgsmål 1: Hvordan i alverdens riger og lande vil du begrunde det synspunkt, advokat Henriksen? Du har a altid hævdet det modsatte og altid udtalt dig til støtte for, at der skal ske ordentlig behandling af lovforslag. I august sagde din kollega, skatteminister Lauritzen til Information: »Det handler om i højere grad at bruge de demokratiske kanaler, vi har besluttet, man kan bruge til at øve indflydelse på lovgivning«, og at der »skal være tid til, at folk kan blive hørt: at de kan sætte sig ind i det materiale, som er sendt ud, og at de kan sende nogle gode, gennemarbejdede svar tilbage«.

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har tidligere understreget vigtigheden af, at høringsparterne har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar på lovforslag, og at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under fire uger. Særligt i forbindelse med udsendelsen af danske soldater er der dog blevet dispenseret for denne frist. Hvorfor er Folketingets formand tavs?

Spørgsmål 2: Pia Kjærsgaard, du har taget dig tid til at revse folketingsmedlemmerne for at læse iPad i Folketingssalen. Hvor er du henne i denne meget alvorlige sag?

Spørgsmål 3: Hvad skal der til før hr og fru Danmark vågner op og forstår, at det, der foregår nu, er meget alvorligt? At det kan gøre ubodelig skade og at det overhovedet ikke kan begrundes sagligt i hastværk? Hvornår indser de, at de fire partier på Christiansborg simpelthen agerer i ren panik?