Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
OPDATERING: Dette blogindlæg er bragt den 20. november. Region Syd har i dag offentliggjort den endelige advokatrapport. Rapporten kan ses på hjemmesiden under dagsorden, punkt 22 “Endelig rapport”. Der er i rapporten, side 4-6 en omtale af sagsforløbet, sådan som Region Syd har oplevet det. I den redegørelse Carl Holsts advokater har fremlagt, er ikke hele mailkorrespondancen, men den er nu fremlagt på dagsordenen, bilag 3. Det fremgår af den endelig rapport, side 6, at Carl Holsts høringssvar er indarbejdet “i relevant omfang“. Rapporten er udarbejdet med henblik på politisk behandling på regionrådsmødet den 23. november 2015. Det fremgår, at når foreløbig rapport er udarbejdet, er det sket “for at give Carl Holst mulighed for at blive bekendt med og kommentere de oplysninger“, der er modtaget og den foreløbige vurdering heraf. Foreløbig rapport blev sendt 5. november med svarfrist 9. november. Holst bad telefonisk 5. november om at hans bemærkninger blev indarbejdet, hvilket regionen imødekom, dog således at svarfristen så måtte blive 8. november, da rapporten skulle sendes til regionen dagen efter. Samme dag meddelte Holsts advokat, at han på grund af udlandsophold først ville kunne bistå Holst den 9. november. Af en foreløbig rapport af 9. november fremgik, at høringsproces var igangsat og det blev fremhævet, at rapporten var foreløbig. Rapporten blev tilsendt Holsts advokater 9. november med svarfrist 16. november. Holsts advokater bad om forlængelse af fristen, der blev rykket til 18. november. Denne frist blev også afvist. Høringssvar fra Holst fremkom 19. november 12:48 (bilag 2 på dagsordenen) Det hedder i den endelige rapport om lækningen af den foreløbige rapport: “Den eller de personer, der har videregivet rapportudkastet til medierne, har tilsidesat sin/deres tavshedspligt, og dette brud har stillet Carl Holst i en vanskelig situation, idet lækket har afskåret ham fra muligheden for i en lukket og fortrolig proces at berigtige faktuelle forhold og kommentere den foreløbige rapport forud for udarbejdelsen af den endelige rapport“. Det efterfølgende blogindlæg – som handler om spørgsmålet: er der sket misbrug af advokatundersøgelsesinstituttet” er som anført datgeret 20. november 2015 og det bør derfor sammenholdes med de faktuelle informationer, der i dag er stillet til rådighed på Region Syds hjemmeside.
—Herefter fremkommer blogindlægget af 20. november 2015 uændret—
Ud fra en gennemlæsning af rapport fra Carl Holsts advokater kritiserer jeg i dette blogindlæg brugen af advokatundersøgelse som den er sket og sker i Carl Holst-sagen. Det ser ud som om advokatundersøgelsen er udført uden hensyntagen til mange af de anbefalinger, der i 2012 er givet om udarbejdelse af advokatundersøgelser fra brancheforeningen Danske Advokater. Er det rigtigt, så er det dybt kritisabelt.
Jeg har for tre-fire år siden både overfor Advokatsamfundet og overfor Danske Advokater, hvor jeg dengang selv sad i bestyrelsen, rejst kritik af, at advokatundersøgelserne af Finansiel Stabilitet efter min mening blev brugt på en måde, som ikke er i orden. 
Jeg udtalte min bekymring for, at vi som advokater bliver brugt til at udtale os i advokatundersøgelser, der kan komme til at indgå i en kamp, hvor ordet “advokat” får en vægt, som der måske ikke er belæg for. Dette førte til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe i Danske Advokater med følgende kompetente medlemmer: Lars Svenning Andersen, formand, Bech Bruun, Henrik Lind, Gorrissen Federspiel, Carsten Fode, Kromann Reumert, Per Magid, Bruun & Hjejle, Ulrikke W. Krogbeck, Danske Advokater og Helle Hübertz Krogsøe, Danske Advokater. Dette førte til, at vi i bestyrelsen for Danske Advokater vedtog ”en praktisk vejledning til udførelse af advokatundersøgelser”.
Det hedder i denne vejledning bl.a.: ” Det er en kernekompetence for advokater at undersøge og foretage en retlig vurdering af et givet sagsforhold, og advokatundersøgelsen giver en mulighed for at få gennemført en effektiv og ressourcebesparende undersøgelse af høj kvalitet.
Der har i offentligheden været debat om og kritik af brugen af advokatundersøgelser og af måden, disse er blevet gennemført på. Derfor vil Danske Advokater gerne bidrage med information om fordelene ved anvendelsen af advokatundersøgelser, og med forslag til, hvad kollegaer bør være opmærksomme på, når de bliver anmodet om at gennemføre en advokatundersøgelse”.
Med denne historik i bagagen har jeg, der selv er kritisk overfor Carl Holst, undret mig meget over forløbet i sagen. Det har undret mig, at der kunne florere en foreløbig advokatundersøgelse (og åbenbart ikke én, men to) og jeg har været foruroliget over forløbet, fordi jeg som nævnt for tre-fire år siden netop tog skridt til at rejse spøgsmålet om risikoen for at vi som advokater ville kunne bruges som redskaber i forskellige sammenhænge. Selv opfattede jeg, at advokatundersøgelserne blev brugt på denne måde af Finansiel Stabilitet og jeg har genkaldt mig denne bekymring i Holst-sagen. Efter læsning af den rapport, jeg omtaler her, er min bekymring vokset voldsomt.
I dag læser jeg så, at Carl Holst har givet interview til Fyens Stiftstidende, der vel mest markant har kørt sagen om Carl Holst. Der er samtidig i Fyens Stiftstidende i dag offentliggjort et svar fra Carl Holsts advokater, advokat K. L. Németh og Noaman Azzozi. Jeg må blankt erkende, at jeg måbede mere og mere efterhånden som jeg vendte side efter side i denne rapport. Efter læsningen må jeg stille mig selv det spørgsmål, der er overskriften på mit blogindlæg her: “Har region Syd misbrugt advokatundersøgelsesinstituttet?”
På baggrund af det offentliggjorte svar fra advokat Németh må jeg siger, at det her ud fra ser ud som om advokatundersøgelse er udarbejdet uden hensyntagen til de retningslinjer, der af brancheforeningen Danske Advokater er lavet for at sikre, at advokatundersøgelser ikke misbruges. Jeg kan ikke ud fra det oplyste vurdere region Syds lod i dette, men jeg må sige, at alle mine advarselslamper er aktiveret efter læsning af rapporten fra Carl Holsts advokater og jeg er som advokat rigtig ked af at se, at advokatbrandet bruges på denne måde. For mig at se er det misbrug.
Jeg kan naturligvis ikke alene ud fra advokat Némeths og Noman Azzozis svar vurdere, om der er en god forklaring på de ting, der kritiseres. Jeg må henvise læserne til selv at læse rapporten, herunder konklusionens 13 konklusionspunkter samt Kromann Reumerts to foreløbige rapporter, der er optrykt som bilag C og I til rapporten. . Jeg kan tillige, når nævnte rapport lægges til grund, læse, at adskillige af de anbefalinger, der gives af Danske Advokater om udarbejdelse af advokatundersøgelser, ikke ses at være overholdt.
På nuværende tidspunkt kan jeg i hvert fald konstatere, at brugen af advokatundersøgelse i Carl Holst-sagen er sket på en måde, der fuldt ud rammes af den bekymring for (mis)brugen af advokatundersøgelser, som i sin tid fik mig til at reagere og rejse debat om hvordan vi som advokater kan og vil bruges. Der må stilles meget høje krav til advokater, som lægger navn til en ”advokatundersøgelse”. Disse krav er ikke indfriet sådan som forløbet i Carl Holst-sagen har været. Dermed udsættes advokatbrandet for et slid, som ikke er rimeligt. Det er set fra en advokatpolitisk vinkel uheldigt og kritisabelt. Samfundsmæssigt synes det ikke spor bedre.
