Dronningens ceremonimester: Følg mig. Om ledelse.

Dronningens ceremonimester Kim Kristensen har skrevet en god bog om ledelse: Følg mig. Om ledelse.

Denne ledelsesbog er spændende. Der er ikke ledelsesmæssige nyheder, men de kendte sandheder sættes i en ny og anderledes dramatisk sammenhæng. Med 140 km/t tager Kim Kristensen os med på en udviklingsrejse og under vejs giver han mange helt rigtige pointer om ledelsens opgaver. Det sker med fynd og klem og ikke mindst med en dokumenteret troværdighed fra en mand, med baggrund i en stilling, hvor forkert eller manglende ledelse koster menneskeliv. Og det er tæt på, helt fremme i skudlinjen. Vi tvinges på en god måde til at forstå, at der med lederansvaret følger – ja, et ansvar.

Følg mig

En af mine ledelsesmæssige helte, Alfred Josefsen, har skrevet om den bog, som jeg også vil fortælle om. Jeg citerer lige Alfred først:

”Jeg har lige læst Kim Kristensens bog. ”Følg mig. Ledelse fra Fronten”. Kim er leder med et stort og personligt L. Han er oberst, militærmand og Ceremonimester i Kongehuset. Danmarks bedste leder for et par år siden.

Kims bog og ledelsesfilosofi er stærk. Det er ledelse i virkeligheden og ledelse lige der, hvor det kan være forskellen mellem liv og død. Den handler om alt andet end curling-ledelse. Nærmest det modsatte af curling-ledelse.

I Kim Kristensens ledelsesunivers handler det om det personlige lederskab. Træde i karakter. Påtage sig sit ledelsesansvar og gå forrest. Vise vejen. Skabe retning og motivation. Men der er ikke nogen hierarkisk tænkning eller nogen kommandodisciplin involveret. Det handler derimod meget mere om at skabe mening, holdånd, fællesskab og reelt set være tilstede for sine medarbejdere. Det handler om at lytte til sin indre intuition og ikke kun basere sig på analyser og kvantitative data. Det handler om at gøre agil, fleksibel og træne evnen til at kunne agere i situationen. Det handler om at skabe de rammer, som gør, at den enkelte soldat kan og vil tage ansvaret for sig selv og være noget for kammeraterne.

Det er stærk ledelse. Og resultatet af denne bevidste ledelsesform er stærke soldater, som selvstændigt kan og vil handle, træffe beslutninger og eksekvere disse. De danske soldater er meget bedre trænede i denne disciplin end andre landes soldater, som venter på at få besked på hvad de skal gøre. I mellemtiden kan det have været for sent. Beskeden kan have været for længe undervejs.

Hvis ikke du har læst Kim Kristensens bog ”Følg mig” – så er der ingen grund til at udskyde det længere. Jeg har læst den – følg mig! Kims soldater blev best in class. Ikke bare gode – men best in class.

Vi skal som et lille land bl.a. leve af god ledelse. Det sker ikke gennem curling-ledelse. Det er gennem bevidst-ledelse. Konsekvent-ledelse. Nærværende-ledelse. Tilstedeværende-ledelse. Personligt lederskab som det klart kommer til udtryk i Kims bog.
Citatet er fra bloggen Alfred AS.

Det er en meget fornem anmeldelse. Fornem på den måde, at den på meget kort plads lykkes med at indramme, hvad Kim Kristensens bog handler om. Der er faktisk ikke brug for flere ord, der er blot at gentage Alfred: ”Hvis ikke du har læst Kim Kristensens bog ”Følg mig” – så er der ingen grund til at udskyde det længere”.

Så let slipper du nu ikke. Du får også nogle af mine egne ord.

Først: jeg havde ikke lyst til at læse bogen. Men den ville bare i hænderne på mig på Bogmessen. Og jeg satte den på plads, men den ville igen med mig hjem. Og det kom den. Tak for det. Bogen har givet mig et spændende og tiltrængt løft i min forståelse af hvad danske soldater gør og kan. Stor respekt og tak for det. Dertil har jeg fået bekræftet to af mine egne teser:

“Her minder jeg lige om,
at vi har to ører og kun
én mund. Måske lige
netop i en multikulturel
sammenhæng er det
meget klogt, at vi øver
os i at lytte dobbelt så
meget, som vi taler”

og

”Når det handler om udviklingen
af de personlige og menneskelige
lederegenskaber, bliver det slet ikke
grebet lige så målrettet og
professionelt an. Her oplever jeg,
at vi er tættere på et gult
advarselssignal eller et rødt minus.
Vi har slet ikke nok fokus på, at
lederen personligt skal udstråle ro,
selvtillid og selvindsigt”.

Kim Kristensens bog er et opgør med Rambo-ledelse og kæft, trit og retning. ”Du skal elske dine medarbejdere”, lyder hans kloge budskab. Det er dem, der i sidste ende skal skabe resultaterne, og først når de mærker din omsorg, er de parate til at følge dig gennem ild og vand.

Bogen øser af personlige ledelseserfaringer, hvor forfatteren tydeligt har udviklet sig. Spændende at følge og meget lærerigt at kunne sidde og markere de mange kloge ord i et lønligt håb om, at noget må hænge ved.

1.
”Jeg har erfaret, at de grundlæggende ledelsesprincipper, når der skal toppræsteres, er nøjagtig de samme i kunstens og sportens verden, i erhvervslivet, i kommunerne og i kongehuset: Evnen til at gå forrest, især når det er ubehageligt. Evnen til at vise omsorg for medarbejderne. Evnen til at give dem noget og nogen at stå op for”.

2.
”Ledelsen vil ofte gerne springe et banalt, men uhyre vigtigt, spørgsmål over: ”Hvad er formålet med det, vi gør?” Eller mere præcist: ”Hvorfor er vi her?”

3.
”Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl”.

4.
”Husk, at alt, hvad du foretager dig som leder, bliver observeret af dine medarbejdere”.

5.
”Er du i tvivl, så lyt til din hjerne og dit hjerte. Er der overensstemmelse mellem dem, er der ingen problemer overhovedet. Hvis der ikke er overensstemmelse, så lyt til dit hjerte”.

6.
”Ledelse er nu engang intuition, etik, ansvarlighed, ordentlighed og omsorg. Det er derfor, ledelse er en disciplin i sig selv”.
7.
”Når klassiske dyder som ordentlighed og redelighed er dybt forankret i en koncern – fra topledelse til yngste medarbejder – kan man skabe en uhyggelig stærk enhed”.

8.

”Alt, som kan understøtte opbyggelsen af korpsånd, sammenhold og værdier, skal have ledelsen udelte opmærksomhed”.

9.
”Medarbejdere med mangelfuld information og dermed manglende mening kan ikke præstere og tage initiativer”.

10.
”Tag beslutninger!”
”Smag på de to ord: ”Tag beslutninger!”

I et interview med Lederne har forfatteren sagt: ” “Jeg har stor respekt for involvering og gruppearbejde og bruger det ofte selv, men jeg tror fuldt og fast på, at når de alvorlige beslutninger skal tages, må det være slut. Så er der kun én chef. Det er her, jeg ser en stor mangel hos mange ledere. De har ikke modet til at stille sig i forreste linje og sige: ‘Følg mig.’ Snarere tværtimod. Det er oftere: ‘Fremad, jeg er lige bag jer.’ Det holder ikke i længden”.

“Ledere kan kun toppræstere, hvis de har rammerne for at kunne lede. Hvis de har for snærende bånd, kan de ikke præstere ordentligt. Lad nu være med at lave alle medarbejdere til robotter med alt for meget styring, rapportering og skemaer og så videre. For hvis vi bruger robotledelse, bliver vi aldrig innovative. Så sker der tværtimod det, at dem, der ikke helt mister motivationen, bliver konforme og begynder at nøjes med noget, der er ‘godt nok’,” siger Kim Kristensen og fortsætter:

“Jeg hører tit ledere i niveauet under topledelsen, der siger: ‘Det må jeg ikke’ eller ‘Jeg har fået besked på…’. Vi bliver nødt til at skabe nogle rammer, hvor ledere kan få lov til at være ledere. Jeg har stort set aldrig oplevet at give folk ansvar og så blive skuffet eller føle, at min tillid er blevet misbrugt. Tværtimod. Vi har muligheden for at have sublime ledere i det her land, men det kræver et ekstremt fokus på, hvilke rammer man giver dem. Det tror jeg, vi kan blive meget dygtigere til.”

“Der er simpelthen rigtig mange ledere, der ikke har modet til at gøre krav på at være leder. Men ledere skal turde være ledere. Og man skal som leder ikke være bange for at markere, at man sidder bag rattet og styrer bussen. Og tage den tungeste rygsæk på og gå forrest.”

Ledelse er et håndværk, siges det i bogen.ganske vist i en anden rækkefølge, men dette er essensen.

Kim Kristensen er forberedt på, at hans bog muligvis kommer til at støde nogen på manchetterne – ikke mindst på grund af de mange konkrete eksempler på god, men sandelig også mindre god ledelse, der findes i bogen.

Jeg vil varmt anbefale bogen. Til ledere eller til medarbejdere, der gerne vil give deres leder et kærligt spark. Lad mig slutte med at bringe ti af mine indstregede citater. Køb den og læs resten – det fortryder du ikke.

Blå bog – Kim Kristensen
• Født 1964 i Vordingborg
• Udnævnt til tamburmajor som 7-årig i Prins Jørgens Garde
• Forsvarsattaché i Paris og deltog i operationer i Krajina (eks-Jugoslavien) og Kosovo
• Chef for den danske styrke i Helmand-provinsen 2007-2008
• Sergent og officer ved Den Kongelige Livgarde med tjeneste i internationale missioner
• Tiltrådte i 2012 som ceremonimester i kongehuset
• Forfatter til bogen “Følg mig”, som udkom i september 2015

Ledelsesportræt af Kim Kristensen – ceremonimester i kongehuset