Larsen. Kim Larsen. Jeg elsker vores nationalskjald. Politisk er vi ikke helt enige, men jeg er fuld af respekt for Larsens musikalske talent. Og også for hans politiske standhaftighed. Hans velvalgte enøjethed. Hans fansden-i-voldsk-hed. Nationalskjalden, som bare har været her “altid”. Og tak for det.
Larsen: ”Særson for kærlighed” er bare så sød. Se lige de her linjer:
”Sæson for kærlighed
Hvad var det nu du hed
Var det Lisbeth eller Dorthe
Alle navnene er borte
Og kyssene gik samme vej”.
Larsens evne til at fange tingene, sætte dem på versefødder og prikke til os. Hvem kan ikke genkende det her fra fortidens testning af livet:
”Sæson for kærlighed
Og hvad så
Det er der ingen der ved
For når natten er forbi
Er der så så meget mere at sige”.
Er der så mere at sige? Ja: tillykke Larsen. Du er sgu en ener. Jeg er fantastisk glad for at have oplevet dig, mens du er her. Tak for alle koncerterne. Tak for alle provokationerne. Tak for det hele.
Og her kommer så teksten (nederst et link til sagen).
Sæson for kærlighed
Relax og slå dig ned
I min kærlige favn
Imens jeg hvisker dit navn
Sæson for kærlighed
Hvad var det nu du hed
Sæson for kærlighed
Kys mig når solen går ned
Så vil jeg give dig dit hjerte
Og meget mere end det
Sæson for kærlighed
Hvad var det nu du hed
Var det Lisbeth eller Dorthe
Alle navnene er borte
Og kyssene gik samme vej
Sæson for kærlighed
Sæson for kærlighed
Og hvad så
Det er der ingen der ved
For når natten er forbi
Er der så så meget mere at sige
Sæson for kærlighed
Sæson for kærlighed
Hvad var det nu du hed
Var det Lisbeth eller Dorthe
Alle navnene er borte
Og kyssene gik samme vej
Sæson for kærlighed