Hvornår får vi rimelighed i de gyldne håndtryk?

Lise Kingo blev i sommer udnævnt som ny direktør for FN’s Global Compact-organisation, der betragter sig selv som verdens største initiativ inden for udbredelse af virksomheders samfundsansvar. Hendes opgave er at overbevise direktioner over hele kloden om, at de hver for sig kan bidrage til løsningen af de sociale og økonomiske uligheder i verden. Da Lise Kingo hos Novo Nordisk ikke ville være direktør for CSR sagde hun op. Hun fik et gyldent håndtryk på 32,2 mio. kr.

Eksempler på fratrædelsesgodtgørelser:

Laurids Jessen, VT Holding, 2005: 55 mio kr.
Jørgen Rasmussen, Carlsberg, 2015: 51 mio kr.
Henning Dyremose, TDC, 2006: 46 mio kr.
Kåre Schultz, Novo Nordisk, 2015: 42 mio kr.
Lisa Drakerman, Genmab, 2011: 41 mio kr.
Allan Leighton, Pandora, 2014: 34 mio kr.
Lise Kingo, Novo Nordisk, 2014: 32 mio kr.
Klaus Kjærulff, Torm, 2008: 29 mio kr.
Eivind Kolding, Danske Bank, 20133: 23 mio kr.
Finn Strier Poulsen, EBH Bank, 2008: 23 mio kr.
Sten Scheibye, Coloplast, 2008: 23 mio kr.
Jørgen Brændstrup, Amagerbanken, 2013: 18 mio kr.
Ulf Wiinberg, Lundbeck, 2014: 14 mio kr.
Peter Pietras, Odense kommune: 4,5 mio kr.
Funktionær med 11 års ansættelse: 0 måneders løn.
Funktionær med 12 års ansættelse: 1 måneders løn.
Funktionær med 17 års ansættelse: 3 måneders løn.

Eivind Kolding har i løbet af de sidste tre år fået 43 millioner kroner for at blive fyret to gange – først fra Danske Bank, derefter fra Novo. Småpenge i forhold til de 73 millioner kroner, som Novos tidligere topchef Kåre Schultz tog med sig som afskedsgave, da han året før forlod virksomheden.

For slet ikke at tale om direktøren for Nets – det selskab, der står for Dankort og den slags – der ifølge Børsen personligt står til at score op mod 700 millioner kroner, når virksomheden bliver børsnoteret. Gode penge for et par år med at strømline en virksomhed, der vel ret beset på mange måder er opbygget over årtier af hele Danmark, skriver Marcus Rubin i Politiken.

Jeg synes det er uforståeligt mange penge. Nogle siger, at det er peanuts i forhold til udlandet. Martin Winterkorn, VW, får efter forlydender 500 mio kr og det er jo noget værre. I USA er det også almindeligt med gigantbeløb.

Men lad os nu holde os til vores egen andedam. Her giver Odense kommune 4,5 mio kr til en mand, der fyres, fordi han systematisk har brudt loven til skade for børn. Det forstår jeg bare ikke. Jeg forstår heller ikke, at Lise Kingo kan vrænge på næsen af et tilbud om at blive CSR-direktør og derfor går i vrede med 32 mio kr og derefter bliver CSR-direktør i FN, hvor formålet er at sikre, at virksomheder tage medansvar for samfundet…

Kåre Schultz bliver sur over, at han ikke er garanteret topstilling hos Novo og skrider med 42 mio kr for dagen efter at blive direktør hos konkurrenten Lundbeck. Forstår du det?

I Schweiz har man lavet lovindgreb mod de store gyldne håndtryk. Enhedslisten ønsker at gøre det samme i Danmark. Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af lovindgreb, men jeg kunne godt tænke mig en større offentlig interesse om det. Så må virksomhederne tvinge sig selv til at indtage anstændige synspunkter. Det er ikke anstændigt at betale 42 mio kr til en medarbejder, der selv siger op og får til konkurrenten. Hold nu op.

Jeg kommer til at tænke på den svundne tid, hvor godsejere og herremænd kunne gøre, som de ville.Og gjorde det. Jeg kommer til at tænke på griskheden som en afd e syv dødssynder og spørger mig selv: hvornår er nok nok? For en direktør og for et samfund? Hvornår sætter virksomhederne moral og etik på dagsordenen og hvordan begynder den enkelte topdirektør at gøre det samme. Også på egen dagsorden?

Læs også:

Allan Ohms: Griskhed – hvornår er for meget for lidt

Allan Ohms: Er griskheden vor tids svøbe?

Marcus Rubin i Politiken: Griskhed i toppen smadrer samfundet