Historien har det med at gentage sig. Jeg er bekymret og tænker på 1933.

Jeg sidder og lytter til Thulesen Dahl.
Må indrømme, at jeg igen får et flashback til 1933.
Det er så let at skrive. Jeg har ikke lyst til at skrive det, men jeg gør det. Fordi jeg får dette flashback.

Dengang i 1933 tror jeg ikke, at der var et menneske, som havde besluttet sig for at være ond. Nej, der var en oprigtig vilje til at gøre noget godt. Thulesen Dahl gør ikke noget for at gøre det dårligt. Han er ikke en ond mand. Jeg tror bare han er en farlig mand.

Lige nu holder jeg af at lytte til ham. Han er nok den mest begavede retoriker i Folketinget. Han taler pænt. Er iført nystrøget skjorte og slips. Han udstråler troværdighed. Han beroliger. Og han taler godt.

Jeg forstår ham bare ikke. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der ville ske, hvis han fik lov til at fortsætte den dygtige retorik og hvis Danmark ikke var på størrelse med Hamborg, men var en stor nation?

Jeg hører Thulesen Dahl forsvare pigtråd. Forsvare Ungarn – fra hvem vi i 1956 tog imod flygtninge. Med hvilken ret kan vi i vesten vende ryggen til problemerne? Vi har så mange penge, at det for mange er stressfremkaldende at finde ud af, hvad de skal bruge til. Den dårligst stillede i Danmark har en levefod, der er langt, langt højere end mange andre. Har vi krav på at holde det for os selv? Har vi ret til at opsætte en ny Berlin-mur rundt om hele Europa?

Efter min mening er vi nødt til at overveje om tiden er kommet til at vi overvejer om vi er nødt til at dele velstanden med andre. Tænker tilbage på Danmarks tid som kolonihavemagt. Når vi i dag ser på den tid, så er vi vel enige om, at Danmark ikke kan være stolt af det kapitel. Er tiden ikke inde til at vi må dele noget af vores overflod? Ville det være ubærligt om vi gik ned i levestandard?

Realisme uden humanisme er kynisme. Sådan har Mette Frederiksen udtrykt det i dag. Det er en god måde at sige det på. Tingene kan udtrykkes på mange måder.

Jeg har ikke nogen patentløsning. Jeg levede ikke i 1933. Derfor kan jeg heller ikke give en præcis beskrivelse af, hvad der egentlig førte til den udvikling, som kostede så mange døde og først blev sluttet 12 år efter. Jeg synes bare vi skal huske, at historien har det med at gentage sig.