Opfordringen til Folketinget: fremtidsfuldmagter skal oprettes på samme måde som testamenter

Folketinget bør tænke sig om og ændre lovforslaget om fremtidsfuldmagter på i hvert fald ét område. Ellers vil der opstå en række triste misbrugstilfælde. Det bør naturligvis undgås.

Folketinget behandler i øjeblikket et forslag om en lov om fremtidsfuldmagter. Der er enighed om at der er behov for en sådan lov. Det er imidlertid uheldigt, at et flertal har ladet sig overbevise af Justitsministeriet til at gå ind for, at en fremtidsfuldmagt kan oprettes uden nogen grad af sikkerhed for, om opretteren nu også er i stand til at overskue dispositionen.

En fremtidsfuldmagt skal først anvendes, når fuldmagtsgiver ikke længere selv kan kontrollere, hvordan den bliver brugt. Der er en betydelig risiko for misbrug og derfor bør loven indeholde samme retsgarantier som kræves ved oprettelse af testamente. Det vil være meget let og enkelt, hvilket kendes fra årelang praksis på testamenteområdet.

Lovforsalget om fremtidsfuldmagter viser, at for meget viden kan være en barriere for gode love. Problemet er her, at Venstres ordfører, Preben Bang-Henriksen, er advokat og sagligt har argumenteret for en ændring af lovforslaget. Der er intet politisk i det, kun noget juridisk-fagligt. Det har været nok til at regeringen er gået i baglås.

Det gør ondt at se. Det lovforslag man ser på, har EU i over 15 år opfordret os til at tage hånd om og nu er der ved at ske noget. Der er enighed om at der er behov for en sådan lov. Det er imidlertid uheldigt, at et flertal har ladet sig overbevise af Justitsministeriet til at gå ind for, at en fremtidsfuldmagt kan oprettes uden nogen grad af sikkerhed for, om opretteren nu også er i stand til at overskue dispositionen.

En fremtidsfuldmagt skal først anvendes, når fuldmagtsgiver ikke længere selv kan kontrollere, hvordan den bliver brugt. Der er en betydelig risiko for misbrug og derfor bør loven indeholde samme retsgarantier som kræves ved oprettelse af testamente. Det vil være meget let og enkelt, hvilket kendes fra årelang praksis på testamenteområdet.

Justitsministeriet har erkendt, at lovforslaget ikke giver samme sikkerhed som ved en notarordning, men finder at den begrænsede sikkerhed “i et vist omfang” (altså langt fra udtømmende) opvejes af, at Statsforvaltningen har en vis prøvelsespligt når fuldmagten skal sættes i værk. Det er imidlertid ikke en holdbar begrundelse. På dette tidspunkt prøves intet om fuldmagtens givelse og Statsforvaltningen har reelt ingen mulighed for at vurdere, om fuldmagtsiver – da fuldmagten blev skrevet under – var i stand til at overskue dispositionen.

Begrundelsen er, at det offentlige har en digitaliseringsstrategi. I strid med sandheden anfører ministeriet tillige, at den danske notarordning er “tung”. Det er den ikke. Den fungerer upåklageligt og ved at vælge den ville Danmark komme på linje med retsstillingen i Norge og Finland og med det svenske lovforslag. I de nævnte lande er indført et vidnesystem, idet man ikke kender notarsystemet. Det gør man imidlertid i Danmark og det er synd og skam, at der er gået partipolitik i dette. Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative går ind for en notar/vidne-ordning, mens regeringen og Enhedslister går imod. Meget mærkeligt, at især det retssikkerhedsmæssigt bevidste Enhedslisten skiller sig ud her.

Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, er et kedeligt eksempel på en politiker, der ikke har fattet en meter af problemet. Det er rent ud sagt chokerende at et medlem af Folketinget kan agere som her. Hun siger tl Information:

“Når man opretter en fremtidsfuldmagt, får du en kvittering, og myndighederne vil under alle omstændigheder vide, om personen, der laver den, har en eller anden diagnose, når fuldmagten er lavet”.

Trine Bramsen har ikke forstået kerneproblemet. Denne udtalelse kan jeg sige er rent vrøvl. En total misforståelse af manglerne ved lovforslaget. Problemet er, at der ikke er nogen form for kontrol med oprettelsen af fremtidsfuldmagten. Kontrollen kommer først, når fuldmagten skal sættes i værk. Men hvad hjælper denne kontrol, hvis fuldmagtsgiver er blevet manipuleret, da hun eller han skrev under? Eksempel: Et (voksent) barn presser en forældre til at lave fuldmagt. Forælderen er under pres og skriver under digitalt. Senere – kortere eller længere tid efter – sættes fuldmagten i kraft. Det kan den kun, hvis fuldmagtsgiver er ude af stand til selv at varetage sine interesser. Og det bliver kontrolleret. Men – der er ingen kontrol med om fuldmagtsgiver var lige så dement da fuldmagten blev givet.

Indenfor testamenteområdet kan der ikke oprettes et notartestamente hvis den, der er betænkt i testamentet er til stede. Vedkommende bliver bedt om at holde sig væk, mens notaren tjekker om opretteren er ved sine fulde fem. Det samme system kan let og smertefrit indføres her.

Hvorfor vil Trine Bramsen ikke det? Det er politisk drilleri og det bevirker at tilliden til hende som politiker må være ikke eksisterende. Tænk sig at argumentere så svagt som hun gør.

Blandt høringssvarene er der eksempler som får mig til at tage mig til hoveet, f.eks. dette fra Alzheimerforeningen:

Alzheimerforeningen afviser samtidig brancheforeningens frygt for, at muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt via Nem-ID udgør en risiko. Foreningen henviser til at fremtidsfuldmagten ifølge lovforslaget ikke vil træde i kraft før der foreligger dokumentation for at personen for eksempel på grund af en fremskreden demenssygdom ikke længere er i stand til selv at varetage sine økonomiske og personlige interesser. Derudover skal Statsforvaltningen sørge for, at alle formalia er overholdt, og endeligt skal pårørende underrettes. Der er altså flere uafhængige personer og myndigheder involveret, hvilket faktisk er mere betryggende end de gældende regler om fuldmagter, hvor blot to tilfældige vidner kan underskrive en fuldmagt.

Alzheimerforeningen er samtidig bekymret for at advokatbranchens misforståede hensyn til demenspatienter vil føre til forsinkelser i Folketingets behandling af det fremlagte lovforslag.

Jeg ved du har travlt, men tillad mig at kommentere. Indsigelserne er ganske enkelt forkerte.

1. Foreningen henviser til at fremtidsfuldmagten ifølge lovforslaget ikke vil træde i kraft før der foreligger dokumentation for at personen for eksempel på grund af en fremskreden demenssygdom ikke længere er i stand til selv at varetage sine økonomiske og personlige interesser. 

KOMMENTAR: De har helt misforstået problemet, Pernille. Det er rigtigt den først træder i kraft, når demens er dokumenteret. PROBLEMET er, at hvis der oprettes en fuldmagt i 2015 og demens indtræder 2021, så er det umuligt at afgøre om fuldmagtsgiver var ved sine fulde fem i 2015. Det er jo denne problematik der gør, at testamenter skal bevidnes af en offentligt ansat notar, der skriver under på at opretteren er ved sine fulde fem.

2. Derudover skal Statsforvaltningen sørge for, at alle formalia er overholdt, og endeligt skal pårørende underrettes.

KOMMENTAR: Dette er først når fuldmagten skal bruges. Ikke ved OPRETTELSEN.

3. Der er altså flere uafhængige personer og myndigheder involveret, hvilket faktisk er mere betryggende end de gældende regler om fuldmagter, hvor blot to tilfældige vidner kan underskrive en fuldmagt.

KOMMENTAR: Det er gedigent sludder. Der er INGEN KONTROL ved oprettelsen.

Hvis fuldmagtsgiver er svag kan et barn påvirke til oprettelse af en fuldmagt. Selvom der kun går to uger før den begæres sat i kraft vil der efter forslaget ikke være nogen garanti imod udnyttelse af opretteren.

Jeg ved ikke om Alzheimerforeningen har været ude i det virkelige liv. Jeg har været autoriseret bobestyrer ved skifteretten i Roskilde siden 1996. Jeg har aldrig set et sådant misbrug af afdødes midler som efter vi fik NEM-ID. Kolleger oplever det samme.

4. Alzheimerforeningen er samtidig bekymret for at advokatbranchens misforståede hensyn til demenspatienter vil føre til forsinkelser i Folketingets behandling af det fremlagte lovforslag.

KOMMENTAR: Undskyld mig, men det lovforslag har vi venter på siden 1999. Kan det så ikke tåle omtanke. Og er faktum ikke at lovforslaget er gået tilbage i udvalget efter 2. behandling. Her kan man uden tidstab ændre § 3 – det er der jo forslag om.

Vi kender fra arvelovens §§ 63 og 64 er notarsystem, som virker. Det har bevirker, at vi har været forskånet for ulykker i større omfang. Praktikere ved, at når det går galt med testamenter, så er det næsten altid kun vidnetestamenter, men ikke notartestamenter, der tilsidesættes. Det virker som om politikerne og Justitsministeriet har en tro på, at når en fremtidsfuldmagt sættes i kraft, så kan man finde tilbage og sikre sig at den var i orden, da den blev registreret. Det er bare ikke rigtigt. Der er ingen mekanismer, der sikrer dette og her vi en velfungerende og let administrerbar notarordning, som kunne sikre det. Hvorfor sige nej til den? Skal det næste være, at en langvarig tradition omkring testamenter i digitaliseringens hellige tegn skal gøres til et nyt forsøg med retssikkerheden?

EU har siden 1999 anbefalet den lov, vi nu omsider er ved at indføre. Hurra for at vi nu handler her 16 år efter, men få nu opdateret forslaget så vi ikke skal bebyrde retssystemet med en række kedelige sager om at et stærkt familiemedlem har presset en fremtidsfuldmagt ned over en svag forælder. Den sikring kan fås ved at ændre lovforslagets paragraf 3, så det bliver en gyldighedsbetingelse at en fremtidsfuldmagt oprettes og underskrives for en notar eller under samtidig tilstedeværelse af to vidner (som det kendes fra både 1964- og 2008-arveloven).
Der er en række andre mangler ved loven, som kunne være fremlagt for 16 år siden. Men det kan alt sammen bedre repareres hen ad vejen. Paragraf 3 bør ændres nu – ellers går det galt.

PS: Advokater mistænkes jo altid for at mele egen kage. Jeg forestiller mig ikke at advokater skal løbe til notaren. Vi er blot belastet med en faglig viden der gør, at vi må stige fra her.

Lovforslaget efter 2. behandling 24. marts 2015 kan læses her