Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Mange tror, at ret og retfærdighed er ét fedt. Det er det så bestemt ikke. Berlingske har i dag to meget velskrevne eksempler på det modsatte. Det ene handler om revisorer, der gjorde et meget dårligt stykke arbejde, men slap for ansvar. Det andet om Cheminovaskandalen og uenighed om at deltage i den moralske oprydning.
Cheminova var ejet af Århus Universitet. De har tjent mange hundrede millioner og har nu solgt og får et milliardbeløb i kassen. Nu foreslår Århus Universitet at de bidrager med 125 millioner som moralsk plaster på såret – miljøskandalen, der har forårsaget ufatteligt stor skade. Men bestyrelsen siger nej og ATP siger nej. De henviser til at Vestre Landsret har afgjort, at Cheminova ikke var juridisk ansvarlige. Overfor dette argumenterer nogle med at en virksomhed også har et samfundsansvar. ATP afviser at de lovligt kan udvise samfundsansvar på den måde.
Denne sag er dagens andet eksempel i Berlingske på at det er svært at forstå de resultater juraen når frem til. Jeg møder mange mennesker, der undrer sig (mildt sagt) når de oplever hvad juraen kan føre til. Og hvorfor går det så så galt?
Fordi: jura er ikke velegnet til at løse allerede opståede konflikter. Juraen er konservativ og altid bagefter. Den er 4-kantet – mens verden er 66-kantet og foran. Derfor bliver det til overraskende resultater, når et 66-kantet problem skal løses med et 4-kantet værktøj. Det fører til en skepsis og en følelse af urimelighed, således som Berlingskes artikel her beskriver så glimrende.
Det andet eksempel handler om et stykke revisorarbejde, hvor både landsret og Højesteret var enige om, at revisorerne havde udført et dårligt stykke arbejde. Der blev lidt et tab på mange mange millioner. Landsretten dømte revisorfirmaet, mens Højesteret frifandt. Ikke fordi det var OK arbejde – det mente Højesteret heller ikke – men Højesteret fandt ikke, at skaden ikke ville være sket trods revisorfejlene og så er den såkaldte adækvansbetingelse ikke opfyldt og derfor frifandt Højesteret, hvilket får Berlingske Business Jens Chr. Hansen til at spørge: hvad skal vi så bruge revisorer til? Samfundets vagthund? Han opfatter resultatet som både uforståeligt, overraskende og uretfærdigt.
Som advokat er jeg vant til disse dilemmaer. For nylig overtog jeg en sag, som en kommune havde vundet i byretten og i landsretten. Der blev givet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret og her fik jeg lov til at føre sagen. Højesteret frifandt to bestyrelsesmedlemmer, som begge var dømt personligt erstatningsansvarlige af de to forudgående retsinstanser. Der er også eksempler på at A har vundet over B i byretten. B har så vundet med dommerstemmerne 2-1 i landsretten og A vinder så i Højesteret med dommerstemmerne 3-2. Det har de involverede ofte svært ved at forstå. Som advokat ser jeg sådan på det at det skyldes juraens karakter og natur. Den vil altid være bagud og den vil ofte ikke være rummelig nok til at matche de opståede problemer Derfor er jeg varm tilhænger af at bruge mediation til at løse problemer.
Læs Berlingske Business:
Cheminovas giftregning – de gode og de onde slås
Højesteret frifinder selv dårlige revisorer
