Jeg gider ikke føre retssag. Lav et forlig. Jeg optog klippet med Peter Aalbæk den 26. marts 2015 i Roskilde. Spot on: Jeg gider ikke føre i retssag. Lav et forlig.
Jeg gider ikke føre retssag. Lav et forlig!
Så enkelt og koncist kan det siges. Alligevel er der alt for mange retssager. Jeg forstår ikke hvorfor, men en af forklaringerne er efter min mening at advokaterne i Danmark ikke er dygtige nok til at forstår værdien i at bruge mediation til at løse konflikter tidligt i et forløb.
Folketinget har nu med en ændring i retsplejeloven vist, at politikerne vil have en bedre og mere effektiv behandling af retssager. Formålet er at undgå de meget lange ventetider, der ofte er ved domstolene. Her skal advokaterne nu arbejde på en anden måde og det skal blive interessant at se, hvordan det går.
Det har væsentlig betydning for sagsforløbet, hvordan parterne og ikke mindst deres advokater tilrettelægger en sag, herunder omfanget af bevisførelsen. Der er ikke efter retsplejeloven en udtrykkelig pligt for parterne til at fremme sagen med fornøden hurtighed og til at undgå unødige sagsskridt, men det følger af retsplejelovens § 341, at bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke kan finde sted. De advokatetiske regler indeholder desuden regler om fremme af sagen med fornøden hurtighed.
Folketinget har lagt vægt på, at sagens parter medvirker til, at en civil sag fremmes hurtigst og bedst muligt, samt at sagens parter så tidligt som muligt indgår i drøftelser om sagen, herunder om muligheden for forlig, men også om andre forhold, der f.eks. kan føre til en tilskæring af sagen.
Derfor er der nu indsat en bestemmelse direkte i retsplejelovens § 336 a: “Parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige retsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg.” En undersøgelse af muligheden for en forligsmæssig løsning forud for sagens anlæg vil bl.a. kunne omfatte en undersøgelse af muligheden for mægling i form af f.eks. mediation.
For at understøtte den ovennævnte forpligtelse fastslår lovændringen, at det kan få omkostningsmæssige konsekvenser, hvis det eksempelvis i forbindelse med hovedforhandlingen bliver klart, at en af parterne har forhalet sagen, herunder nægtet at indgå i drøftelser med modparten om f.eks. forlig.
Loven bestemmer, at parterne på det forberedende retsmøde skal redegøre for, hvilken dialog der forud for mødet, herunder også forud for udtagelse af stævning, har været mellem parterne om bl.a. mulighederne for forlig.
Og hvad betyder det så? Det svarer loven ikke på, men det fremgår altså af lovens forarbejder, at f.eks. mediation kan være et velegnet forhandlingsredskab. Som bekendt byder mediation på de bedste løsninger, og da mediation samtidig er et både hurtigere og billigere alternativ til en almindelig rets- eller voldgiftssag, er der intet at betænke sig på. Opsøg en mediator så tidligt som muligt, når en konflikt er opstået.
Den ændrede lovgivning er fornuftig. En konflikt løses bedst og billigst så hurtigt i forløbet som muligt. Det er derfor meget underligt, at mediation (konfliktmægling) i Danmark ikke bruges særlig meget. Jeg møder tit udsagn fra kolleger om at ”lige netop denne sag kan ikke medieres”, hvilket kun er sandt, hvis parterne ikke ønsker en løsning. Og det gør parter altid. Jeg synes derfor du skal stille krav til din advokat om at konflikter søges løst ved mediation og hvis din advokat ikke kender tilstrækkeligt til mediation, så forlang, at advokaten sætter sig ind i den moderne måde at løse konflikter.