”Hvis du vandt 315 millioner kroner?”

Vi har vel alle leget med tanken: Den store lottogevinst. Aktuelt har en 47-årig mor med fem børn i Helsingør vundet godt 315 millioner kroner og det sætter da gang i fantasien. Hvad ville du gøre? Og hvad ville jeg gøre?

Først ville jeg selvfølgelig hoppe i luften. Ti meter. Tyve meter. Tredive meter. Knibe mig i armen og smile bredt. Dernæst ville jeg aftale med min viv, at ”den holder vi for os selv”. Og så tror jeg vi ville – afhængig af tidspunktet på dagen og dagen – snuppe et glas champagne. Kigge hinanden i øjnene og love, at det ville vi lade blive en glæde for os og for mange, men uden udbasunering.

315 millioner kroner er så mange penge, at de bør komme mange til gode. Hvordan ved jeg ikke helt præcist, for det bør der tænkes tanker om. Jeg tror jeg ville dele op i nogle tanke og reservere rimelige beløb til at være tilbage, hvis jeg skulle komme til at kaste resten af pengene i grams. Nogle private afdelinger og så en portion, der skulle gå til andre.

Det er klart, at mine nærmeste måtte få del i mulighederne, men hvordan det skulle ske uden at skabe splid og skuffelse, det ville jeg skulle tænke over. Derudover ville jeg gerne lave en fond, som kunne dele ud. Risikoen er jo, at jeg ville kunne blive meget selvfed og sådan en ping, som alle ville lefle for, alene med det formål at få adgang til kassen. Det skulle derfor tænkes nøje igennem – fordi der er en risiko for selvfedme, men også for konservatisme på den ufede måde.

Det ville være fristende at lege Guds stedfortræder på jord. Måske man kunne lave en hemmelig fond, hvor ingen rigtig vidste andet end her kan man søge. Turde jeg så lade andre have bestemmelsesretten? Det ville være en interessant øvelse…

Hvis jeg nu lagde 15 millioner til min private kasse. Heraf kunne ungerne og de nærmeste godt blive hjulpet og jeg ville selv kunne få lukket et par huller. Og måske ville det ved granskning ikke være 15 millioner, men 30 eller 50 millioner. Ved det ikke. Er ikke vant til de store tal. Jeg ville ikke holde op med at arbejde, men jeg ville arbejde på en anden måde. Nogle af pengene skulle bruges til at købe mig råd til at lave den arbejdsplads jeg altid har drømt om. Jeg ville ikke købe et slot, men ville blive boende i Smedegade og antage en arkitekt og en havearkitekt, opføre et orangeri og købe Susanne fri til at bruge al tid på hus, have og på Smilla 😉 Jeg ville tage mig tid til at rejse med familien og vennerne. Opleve og jeg ville købe en bolig i Trastevere og være der mindst hver anden torsdag-søndag. Og så et intensivt italiensk-kursus. I vennekredsen ville jeg lave events på en god måde. Ud og se. Sammen. Og få mine udenlandske venner hertil på den måde, som jeg ikke i dag magter økonomisk. Bilen ville nok også blive skiftet til en lidt nyere og en sød ekstrabil.

Så ville der være 300 eller 270 eller 250 millioner i en fond. Hvor langt kunne det række, hvis fonden nu arbejdede i udlandet, Afrika, Indien……eller ? Hvad kunne den gøre for hvem i Danmark og eller i udlandet? Det ville kræve eftertanke og jeg ville samle en lille gruppe af folk, som jeg kender. Kloge lokale. Selvfølgelig min kære hustru. Og et par stykker, som sikkert gerne – også her – vil være anonyme. Min udfordring ville her være, at min indledende beslutning om at holde det hemmeligt ville komme under pres. Betroede m/k kan godt holde tæt, men alligevel er der en risiko, når flere ved noget, som skal være hemmeligt.

Man kan komme langt med 250 millioner. Udfordringen ville være: hvor skal vi gøre det. Det vigtige måtte være, at jeg ikke skal lege Vor Herre. Omvendt vil jeg gerne selv bestemme lidt. F.eks. hjælpe Roskilde på nogle udvalgte områder, men ikke kun Roskilde og ikke kun Danmark. Jeg kan ikke her og nu sige, hvilke områder jeg ville vælge. Et overordnet tema kunne måske være: ”hvor penge kan skubbe til menneskets personlige udvikling og ansvarstagning i ind- og udland”. Men med vægt på at mit ejerskab ikke måtte give mig storhedsvanvid – derfor måtte magten deles.

Lykken kan ikke købes på et skrabelod. Derom er jeg bevidst. Lykken er hårdt arbejde. Men det kan vel gå an at lege med tanken og spørge sig selv: hvilken forskel ville det gøre. Måske er svaret, at problemer og udfordringer ville fortsætte, men på et andet niveau? Ikke nødvendigvis lettere, men med problemer og udfordringer, der stillede sig anderledes, fordi mange penge giver muligheder, som ikke er der uden mange penge. Men mange penge er jo også som en medalje: der er både en forside og en bagside.

Det går mere og mere op for mig, at det nok vil være temmelig hårdt arbejde at vinde 315 millioner kroner. OK – jeg er trods denne udfordring aldeles klar til at tage arbejdstøjet på.