De radikale vil gøre Danmark til en politistat – mens Thorning soler sig

Statsminister Helle Thorning-Schmidt soler sig i 15 minutters berømmelse, der ulykkeligvis opstod efter mediernes amokløb på grund af de to mord i København. Politikerne er gået i gang med at skændes om hvordan de bedst formøbler en milliard for at lade som om tilsvarende kan forebygges. Deri er intet overraskende. Det er der derimod i at de radikale har solgt deres sjæl og nu siger højt, at man er ligeglade med retssikkerhed.

Det overrasker at de radikale er blevet så bovlamme i regeringen, at de nu vil medvirke til at gøre Danmark til en politistat. Hele regeringens snak om deres interesse for retssikkerhed er et falsum. Nu finder man det nødvendigt at give Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at aflytte danske borgere uden dommerkendelse. Og man er iskold overfor ethvert modargument, uanset hvilke eksperter, der fremkommer med dem.

Juraprofessor Eva Smith er direkte i sin kritik.

Juraprofessor Eva Smith, der ellers elskes af regeringen og har  fået lov til at undervise den i basal jura (med begrænset  succes), har ifølge Politiken sagt det meget klart:

»Hvis man som politiker mener, at en efterretningschef kan  være lige så god en garant for retssikkerheden som en  dommer, så har vi begyndelsen til en politistat«.

Det er uhyggelig præcist udlagt. Jeg er helt enig. Dette er det  første synlige skridt mod politistaten og jeg frygter den  kommer. Vores politikere er reelt ligeglade med retssikkerhed. De ser kun dette som en handelsvare og et objekt for skåltaler – men de har slet ikke forstået vigtigheden af retssikkerheden. Jeg har selv haft den tvivlsomme fornøjelse at opleve medlemmer af Retsudvalget gennem en del møder og der er ikke spor af ægte interesse eller en viden, der burde afspejles hos medlemmer af Retsudvalget. Deres interesse er at kunne tale om emnet, men de lever ikke for det. Skulle jeg pege på undtagelser er det Enhedslisten og i glimt Venstres Preben Bang Henriksen og Jan E. Jørgensen. De to sidstnævnte er advokater og forstår retssikkerhedens betydning, men jeg er i tvivl om hvor meget det reelt fylder i deres politiske hverdag. Det er mit klare indtryk, at der i partierne ikke gives plads til den, så retsordførerne kommer til partiet med en sag og bliver skubbet til side for bedre salgsvarer. De øvrige partier er lige glade og når vi hører uenighed har det et andet formål end at værne om retssikkerheden. Vi har set den tidligere blå regering file lige så meget i retssikkerheden som den nuværende regering har gjort – men lige nu hyler de blå. Vent – det går over, når Løkke får nøglerne tilbage. Så vil det være glemt og den nuværende regerings linje vil blive fortsat. Det er en uundgåelig følge af den manglende forståelse for retssikkerhedens betydning som fundament for et demokrati.

Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjøberg, siger i dag i Politiken om regeringens plan:

Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjøberg

»Det er et vidtgående skridt, og vi savner en  begrundelse for, hvorfor vi ikke  kan bruge de  nuværende regler. Jeg kan ikke se noget i de  nuværende regler,  som skulle være til hinder for at  opretholde et ganske fornuftigt    retssikkerhedsmæssigt princip«.

Der er ingen tvivl hos andre, der ved noget om det:

»Man er inde og pille ved selve rodnerven på    retsstatens grundlæggende  principper«, siger Jørn  Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns  Universitet til Politiken.

Grundlovens paragraf 72 sikrer borgernes ret til  meddelelseshemmelighed: »… brud på post-,  telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen  lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter  en retskendelse«.

Men i antiterrorudspillet vil regeringen give  Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ret til at  aflytte og overvåge danske statsborgere i udlandet, når der, ifølge udspillet, »er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed«. Var det Storm P, der sagde, at det kræver god moral at sælge elastik i metermål? Har en spiontjeneste denne moral? Jeg tror det ikke.

Jens Madsen, PET

I dag skal politiet og PET indhente en dommerkendelse, før de kan få lov til at overvåge danske borgere. Men regeringen lægger nu op til, at FE kan overvåge »danske udenlandske krigere« uden at være underlagt denne domstolskontrol.

»At lave en ordning, som overhovedet ikke involverer domstolene, men som kan foregå helt tys-tys i de hemmelige tjenester, er virkelig et drastisk skridt; specielt når det er så uklart, hvad overvågningen nærmere skal gå ud på«, siger Jørn Vestergaard, der dermed er på linje med Eva Smith.

Overfor det har vi så forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der er stålsat på, at det er nødvendigt at omgå retskendelser, fordi de stiller krav og tager tid at få:
»Udgangspunktet er, at vi gerne vil give FE en mulighed for på stedet, konkret og hurtigt, at gribe ind, hvis planlægningen af terror er i gang«. Skidt med det enkelte menneskes retssikkerhed. Et er rystende.

Terrorpakken i grafisk fremstilling

Der er jo allerede i dag en bestemmelse i retsplejeloven, som giver  politiet og efterretningstjenesten ret til i hastetilfælde at iværksætte  overvågning og så få en dommerkendelse med tilbagevirkende kraft.  Derfor er regeringens henvisning til efterfølgende kontrol tågesnak og  mere end det, idet det nye tilsyn kun vil have til opgave at kontrollere  registreringen af overvågningen og ikke selve iværksættelsen af den.

Jeg bliver dårlig, når jeg hører statsministeren. Fuldstændig skåret ud  af en dårlig amerikansk TV-serie:

»Det er et helt nødvendigt redskab. Vi er nødt til at erkende, at vi har  en ny terrortrussel, og at samfundet er nødt til at give svar. Det gør vi. Vi er fast besluttet på at forsvare os robust imod dem, som vil Danmark det ondt«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Sikke da noget vrøvl. Lørdagens triste mordserie kan da ikke overraske nogen og forhåbentlig slet ikke PET, selvom meget tyder på, at de ikke har kendt deres besøgelsestid i sagen. Men ”at vi har en ny terrortrussel” er simpelthen ikke sandt. I har nøjagtig den samme trussel som før. Eller – hvis vi ikke har – så er den ny tilstand skabt af politikerne sammen med medierne. De to har en fælles interesse i at puste e kedelig mord op, få dem til at fylde og dermed viser man andre syge mennesker, at det er relativt enkelt at sætte Danmark i brand og få en uges opmærksomhed. Ingen tror jo på, at man kan dæmme op for noget tilsvarende, ej heller med de midler statsministeren kalder helt nødvendige. Ingen har modet til at bede om en kølig analyse af hvilken form for sikkerhed man i øvrigt kunne købe for en milliard kroner – i trafikken, i sundhedsvæsenet og andre steder. Det er forbudt at tale en sag ned, hvis den markedsføres under terror-banneret. Vi ligger som vi har redt i denne politistat i svøb.

Med lov skal man land bygge. Glemt visdom?

Essensen i forslaget og politikernes dumstædige reaktion på kritikken er, at retssikkerhed ikke længere har sin gang på Christianborg. Faktum er, at det engang så hæderværdige Justitsministerium har skandaliseret sig selv i en sådan grad at al magt er flyttet til Finansministeriet, departementschefen er deporteret til Kirkeministeriet og interessen og respekten for retssikkerheden er væk. Den var indtil dette skete holdt fast af justitsministeriets embedsfolk, dengang disse hovedsageligt bestod af landes dygtigste jurister. Retssikkerheden er aldrig kommet over dørtrinnet til Finansministeriet. Og politikerne har ikke forstået det. Det skyldes ikke manglende pædagogiske forklaringer til dem – de vil simpelthen ikke. Der er ikke stemmer i retsssikkerhed.

Læs også Vagn Greves harske kritik i Politiken:

»I Danmark bruger vi vores terrorlovgivning til alle mulige andre kriminalitetsformer end terror, og problemet er, at der ikke er nogen reel kontrol. Nu har man eksempelvis brugt logningsbekendtgørelsen (den der giver mulighed for at overvåge elektronisk korrespondance, red.) til at opklare narkoforbrydelser, men den slags forbrydelser blev jo faktisk også opklaret før 2001. Med gammeldags ordinært politiarbejde kunne man gå ind med dommerkendelser og få lov til at aflytte. Dengang respekterede man, at myndighederne ikke uden videre har beføjelser i en retsstat. Myndighedernes magtmuligheder skal begrænses, for magtmuligheder fører altid til misbrug. Og det gælder, selv om Danmark har en af de mest ordentlige politistyrker i verden«.