(Advokat)verdenens mærkværdigheder…

Jeg sidder og venter på at klokken skal blive 09:30. Imens tænker jeg over verden, herunder min egen (advokat)verden.

I går forsøgte jeg at ringe til Advokatnævnet for at høre hvorfor de ikke har svaret på et spørgsmål jeg sendte før jul. Jeg fik beskeden: telefontid 9:30-12:30. Tjekkede brevpapiret og den er god nok – det står der også og det har formentlig stået på samme måde i 100 år. Det virker bare som et levn fra fortiden.

Jeg repræsenterer en kunde, der har klaget over en advokat. Han er blevet sagsøgt og har selv forsøgt at klare skærene, herunder at forsvare sig i retten og klage til Advokatnævnet over den behandling, han har fået. Han er nu løbet mod systemts mure og han har derfor bedt mig om hjælp.

Den 22.12.2014 skrev jeg, at Advokatnævnet i brev af 16.12.2014 ikke havde forholdt sig til realindholdet af mit brev af 14. november 2014.

Advokatnævnet meddelte i brev af 13.01.2015 at man “snarest” ville “vende tilbage”. ”Snarest”.

Den 19.01.2015 skrev jeg på ny til Advokatnævnet. Intet svar.

Den 22.01.2015 meddelte jeg, at retten havde udsat sagen til 18.02.2015. Intet svar. Jeg må derfor på ny søge retten om at sagen udsættes.

Og nu er klokken blevet telefontid. Jeg taler med en rigtig sød medarbejder, der fortæller, at jeg kan forvente svar ”i løbet af marts”. Jeg spørger for at være sikker: ”i løbet af marts”? ”Ja”. ”Men I skrev den 13. januar, at I ville vende tilbage ”snarest””? ”Jamen vores sagsbehandlingstid er normalt 4-6 måneder, så det er faktisk usædvanlig hurtigt”. ”Jamen I skriver ”snarest”, hvorfor skriver I så ikke 4-6 måneder”? ””Snarest muligt” er i Advokatnævnets perspektiv 1-2 måneder. Jeg beklager, at du har misforstået det, men Advokatnævnet har altså rigtig mange sager”… Jeg fik ondt af medarbejderen, som tydeligvis savner ordentlig instruks om kundebehandling, men det er jo ikke hendes ansvar. Hun gør det så godt hun kan. Men hun er altså sat til at løse en opgave, som ikke ville blive behandlet på samme måde i mit hus. Desværre går det både ud over hende (som jeg fornemmede ikke var tilpas ved situationen) og det går ud over min kunde, der føler sig grundigt i tvivl om, hvad retssikkerhede i realiteten betyder i Danmark.

Mit spørgsmål tilbage fra 14. november har altså ligget uden realitetsbehandling i mere end et kvart år. Jeg kan ikke få at vide, hvornår svar kommer. Det tætteste er ”i løbet af marts”. Det er mellem godt en uge og knap 6 uger fra nu. Spørgsmålet er enkelt: har min kunde ret i at der er klaget i december 2013 – så skal sagen genoptages. Har han ikke ret, så skal den ikke genoptages. Hvis den skal genoptages, så vil der gå den sædvanlige sagsbehandlingstid, men min fantasi rakte ikke til at forestille mig, at en genoptagelsesanmodning ikke kunne behandles hurtigere end jeg nu begynder at forstå.

Det ville utvivlsomt blive anset for at være i strid med god advokatskik, hvis jeg behandlede mine kunder med samme sendrægtighed. Jeg kan da ikke svare en kunde, at jeg har rigtig mange sager og derfor er min ekspeditionstid 4-6 måneder og når jeg siger ”snarest” til dig, kære kunde, så betyder det ”1-2 måneder”.

Dette er naturligvis ikke rimeligt og det passerer kun, fordi advokater ikke bryder sig om at kritisere Advokatnævnet. Men uden kritik ændres intet. Og det er da underligt, at man med den korte telefontid ikke får ekspederet sagerne.

Endnu mere overraskende er det, når man ved, at Advokatnævnets formand fortæller omverdenen, at han går efter en ”nulfejlskultur hos advokaterne”. Jeg troede ikke at det citerede skulle forstås sådan at der kun gælder en nulfejlskultur hos ”advokaterne”. Jeg troede også den skulle gælde andre steder, f.eks. i det nævn, hvor formanden sidder for bordenden. Der så jeg åbenbart ikke rigtigt. Hvis der gjaldt en “nulfejlskultur” i Advokatnævnet, så ville foranstående være utænkeligt. Som et absolut minimum ville man da svare på rykkerhenvendelser og når man undlader det og bliver kontaktet for et svar, så vil man da som den, der er bagefter, normalt agere med en vis ydmyghed og forståelse. I stedet beklager man, at jeg – torsk! – ikke har forstået koderne: “Snarest” betyder “1-2 måneder” og åbenbart underforstået sådan, at hvis man formaster sig til at rykke indenfor “snarest-perioden”, så skal man ikke forvente svar.

Nu vil jeg ringe til min kunde og forklare, at advokatverdenen er delt i to. Den advokat, han har klaget over, skal leve op til en ”nulfejlskultur”. Den klageinstans han har henvendt sig til – og hvor hans første henvendelse skete i december 2013, men blev afvist, hvorefter jeg begærede den genoptaget – har en anden tidsregning og en anden håndtering af kundeopgaver end den advokat, han har klaget over. Jeg er sikker på det bliver vanskeligt at undgå, at denne mand – der i øvrigt har begge ben solidt plantet i det danske landskab – bliver skuffet, forvirret og føler sig skidt behandlet. Hvilket let kunne have været undgået.

Bare for den fuldstændige ordens skyld bemærkes, at det manglende svar fra Advokatnævnet giver min kunde nogle vanskeligheder i relation til den retssag hans tidligere advokat har anlagt mod ham i august 2014.

Nå. Tilbage til advokatverdenen. Kunderne venter på mine svar…