Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Hvor fornøjeligt at nyde, at Politiken har besluttet at levere mig avisen gratis. Tre gange har jeg meddelt, at jeg benyttede min afbestillingsret, da jeg i et svagt øjeblik havde sagt ja til et tilbud fra en gadesælger og derefter afbestilte avisen. Og de fortsætter. Så nu læser jeg gratis. Og her på denne regnfulde eftermiddag har jeg glædet mig med en knitrende Politiken i hænderne og læst et fantastisk fint interview med den norske professor i filosofi, Lars Frederiks Händler Svendsen, 44 år.
Jeg har klippet ti udsagn. Efter min mening viser de bedre end jeg selv har kunnet, hvorfor jeg er rasende på Thorning, der efter min mening soler sig i ulykken og benytter den til at tilrane sig en stilling hun ikke selv har gjort sig fortjent til. Jeg er også rasende på de politikere, der – ligesom statsministeren – på ublu måde benytter ulykken til at forsøge at høste stemmer. Det er fuldstændig ude i skoven at de to mord fire dage efter skulle kunne føre til at samfundet ”er nødt til at lave en ny terrorpakke. Det er folkeforførelsen på grundlag af en stemning af tristesse efter at en syg person har kalkeret en anden syg persons dance makabre i Paris.
Danmark har ikke brug for mere terrorlovgivning. Danmark har ikke brug for at kaste flere penge i grams til den opgave, som aldrig kan lykkes: at eliminere terror. Danmark har ikke brug for at understøtte den frygt, som er omdrejningspunktet for den virkelige terror: at skræmme folket fra vid og sans. Politikere og medier er godt i gang med at gå terroristernes ærinde- uden at jeg mener Omar var terrorist – han var en syg stakkel, tror jeg. Et forvirret menneske, som systemet har kendt i årevis, uden at samme system har kunnet formå at hjælpe ham på en bedre vej.
Prøv lige at se disse ti statements og tænk så over om du synes det vi har set den seneste uge fra pressen og fra vores politikere er klædeligt:
1. Risikoen for at blive ramt af terror i Danmark er mange, mange, mange gange mindre end f.eks. at blive ramt og dræbt af en spritbilist, og alligevel er det terroren, der fylder dagsordenen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik proportionerne ind i terrordebatten.
2. Problemet er imidlertid, at også myndighederne har en tendens til at overreagere, når de skal dæmme op for terror, og vi risikerer at ende med et overvågningssamfund, hvor selve den frihed, der er livsnerven i det liberale demokrati, er truet.
3. Frygt er et helt centralt element i det politiske standardrepertoire og fører let til det, som den anerkendte sociolog Frank Furedi har kaldt frygtens konservatisme. Her handler politik ikke længere om, hvad vi som samfund kan opnå, når vi samarbejder og har visioner, men om at forhindre, at det hele går endnu mere ad helvede til. Frygt sælger – også i politik
4. Når politikere og myndigheder i deres bestræbelser på at øge sikkerheden går amok i alle mulige sikkerhedstiltag, bekræfter de samtidig forestillingen om, at vi lever i en farlig verden. Så bliver vi mistænksomme over for vores medmennesker, og den generelle tillid, vi altid har vist hinanden i vores del af verden, begynder at smuldre. Det er paradoksalt, at myndigheder og terrorister i deres kamp mod hinanden genererer præcis samme resultat: frygt i befolkningen. I den forstand er Roosevelts berømte sætning »Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv« stadigvæk spot on, når vi taler om terrorfrygt.
5. Mediernes logik tilsiger, at der helst skal være en relation mellem terroren og den enkelte borger efter devisen ’Terroren kan ramme dig!’. Medierne er altså om nogen med til at skabe et risikoniveau for den enkelte, der er helt ude af proportioner med virkeligheden. Samtidig er dårlige nyheder bare bedre nyheder end gode nyheder.
6. Det et velbelyst faktum, at vi i bestræbelserne på at reducere faremomenterne i vores liv faktisk ender med at øge dem. Eksempelvis blev mange amerikanere vældig bange for at flyve efter terrorangrebet 11. september 2001 og valgte i stedet at tage bilen, når de skulle rejse indenrigs. De amerikanske myndigheder har vurderet, at 1.200 amerikanere er blevet dræbt i trafikken, simpelthen fordi de valgte at tage bilen i stedet for flyet.
7. Det har aldrig været mere sikkert at leve i vores del af verden. Risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er forsvindende lille, vi bliver ældre end nogensinde før, og bliver vi syge, har vi aldrig haft bedre muligheder for at blive raske. Vi har med andre ord aldrig haft så lidt at frygte. Alligevel lever de fleste af os i dag med forestillingen om, at tilværelsen er blevet langt mere farlig, og vi er ved at skabe en altomfattende frygtkultur, der indskrænker vores frihed og undergraver den sociale tillid, der er så enestående for vores nordiske lande
8. Vi vil aldrig være i stand til fuldstændig at eliminere risikoen for terror, og det er begrænset, hvad vi kan stille op over for soloterrorister, der vil os det ondt.
9. I stedet for at møde verden med selvfølgelighed, spontanitet og ubekymrethed færdes vi med varsomhed. Men enhver, der må møde sine omgivelser med en sådan varsomhed, og som ustandselig skal tænke over sine handlinger, har jo allerede mistet en del af sin helt basale frihed.
10. Vi frygter noget, der ikke er sandsynligt, men indretter alligevel vores samfund efter det.
Lars Fredrik Händler Svendsen(f. 1970) er professor i filosofi ved Universitetet i Bergen. Han har udgivet en lang række bøger og er oversat til 27 sprog. Hans seneste udgivelse er ’Frihetens filosofi’ (2013).
