Kære Helle: Du snød mig!

Kære Helle: Du snød mig!
Jeg satte mig til rette for at høre min statsministers nytårstale. Og hvad fik jeg? Et manuskript, der er blevet til i Socialdemokratiets reklamebureau. Det kan du ikke være bekendt.

Jeg satte mig for at lytte til dig med åbent sind. Og det gjorde jeg. Lidet anede jeg, at de billeder du italesatte i virkeligheden kun var teasere fra en annoncekampagne, der skulle starte næste morgen..

Du indledte med lille Holger. Det skulle næste dag veksles til et annoncebillede af dig sammen med lille Holger. Du sluttede med ”Vi skal passe på det Danmark, vi kender”. Det viste sig så at være temaet fra jeres kampagne. Hvor er det skuffende, Helle.

Jeg undrede mig undervejs over de mange ”jeg”-udtalelser. Tænkte, at du jo dog taler til mig som statsminister om landets ledelse og ikke som den ene kollega til den anden kollega. Indtil jeg dagen efter kunne læse jeg-annoncen:

”Jeg kan ikke få alle problemer til at forsvinde, men du kan være sikker på, at jeg vil passe på det Danmark, du kender.
Jeg blev statsminister i 2011. Og jeg ved godt, at ikke alt har været lige populært. Men jeg står også ved mine valg. Ansvaret er mit. Der er skabt titusindvis af nye arbejdspladser. Vi har fået bedre råd til at behandle kræft. Der er kommet orden i økonomien. Og vi har holdt fast i vores solidaritet. Det går bedre i Danmark. Det vil jeg ikke sætte over styr.
Vi bor i verdens bedste land – det skal vi bevare. Men verden forandrer sig. Og vi må ikke stå stille. Jeg kommer aldrig til at vælge de lette løsninger eller eksperimentere med velfærden. Jeg vil altid gøre det, jeg mener, er bedst for Danmark.
Er det godt nok? Det skal du vurdere. Jeg arbejder videre. Jeg kan ikke love dig, at det hele kan ordnes med et snuptag. Men du kan regne med, at jeg vil gøre alt for, at vi holder fast i det Danmark, du kender.”

“Jeg har været statsminister siden 2011” var dagen efter blevet til “Jeg blev statsminister i 2011” og det er indledningsteksten på din reklamevideo.

“Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har”, sag de. Det blev til en annonce med dig samen med en baby. “Børnene er det bedste, vi har”.

“Vi skal passe på vores ældre”, sagde du. Det blev til en annonce med dig sammen med en ældre mand. Smilende. “Vi skal passe på hinanden. Alle fortjener en chance til”.  Både en ældre og statsministeren, forstås.

“Jeg lægger stor vægt på, at økonomien er i orden” blev til “der er kommet orden i økonomien”.

“Om det er godt nok, er i sidste ende jeres afgørelse” blev dagen efter til “Er det godt nok? Det skal du vurder” og “Det er nu, vi skal holde fast” blev til “vi holder fast i det Danmark, du kender”.

Du sagde: “Vi lever i verdens bedste land”. “Ansvaret er mit”. “Det går bedre”. “Bedst for Danmark”. Det blev til en annonce med dig og de selvsamme ord!

De mange “jeg’er” kan naturligvis diskuteres og det var jeg også klar til, men jeg var ikk forberedt på at blive spændt for dit reklamebureaus vogn. Du kan ikke være bekendt at lave skjult reklame fra en talerstol du har fået stillet til rådighed som statsminister. Du burde have adskilt annoncekampagnen og nytårstalen.

Thomas Larsen skriver i dag i Berlingske: ”I en kommende tid vil annoncer og plakater med Helle Thorning-Schmidt være synlige overalt i Danmark, og det står klart, at statsministerens nytårstale – ned til mindste detalje – var en affyringsrampe for reklamerne. Dermed har Thorning sat nye standarder for brugen af nytårstalen. Nogle vil anse fremstødet for af være et højdepunkt inden for professionel kommunikation. Andre vil anse det for at være et lavpunkt, at netop nytårstalen reduceres til en personlig reklamekampagne”.

Ja, du har så sandelig sat nye standarder for (mis)brugen af nytårstalen. Tænk sig at opleve en statsminister, der afsnit for afsnit har sammensat talen af en planlagt annoncekampagne. Der røg den sidste del af tilliden til dig, statsminister. Læs i øvrigt hele Thomas Larsens glimrende gennemgang i artiklen ”Thorning som mor Danmark”.