Jeg synes det er svært at se lyset som borgerlig. En ting er, at Venstre tiltrækker så mange vælgere som det ser ud til. Det forstår jeg ikke. Hvad er det man ser i det parti? Det er nok fordi jeg selv helst stemmer konservativt – og det er jo heller ikke nogen alarmerende let sag. Jeg deler de konservative værdier og forstår ikke begejstringen for de liberale tanker i Venstre og LA.
Men – når jeg så noterer og respekterer, at mange borgerlige åbenbart ser en redning i Venstre – så må jeg spørge mig selv: hvad ser disse borgerlige i Venstre? Jeg ville ikke selv handle i en butik, der havde Løkke som chef. Jeg ville ikke lægge min tillid her.Min demokratiske ret til at præge samfundet? Nej.
Jeg ser et parti, der vil være fuldstændig i hænderne på Dansk Folkeparti og hvor Venstre hele tiden skal styre uden om nye problem-Løkke-sager. Venstre ved det, men holder fast i problemet? De konservative vil være helt ude på sidelinjen og uden reel indflydelse og Liberal Alliance kæmper for at udstille konservative som tåber. Sikke et sammenrend. Skal de styre Danmark?
</a>t Jeg er ikke stolt af at leve i et samfund, hvor det største borgerlige parti har en leder, der fuldstændig savner folkets tillid. Lars Løkke Rasmussen er en af landets mindst troværdige toppolitikere i vælgernes øjne, viser en ny målingt. Kun Pia Kjærsgaard og Anders Samuelsen står lavere. Næstformand Kristian Jensen bliver anset som langt mere troværdig. Alligevel holder medlemmerne fast i Løkke. Hvad er det jeg overser? Hvor er den gode forklaring? Hvorfor er Jensen ikke på kommandobroen?
Berlingske beskriver forbilledligt forskellen på Løkke og Jensen:
“Efter et tre timer langt møde med Venstres bagland i Nordsjælland tirsdag aften bakker Lars Løkke Rasmussens chauffør den rummelige stationcar helt op foran Centerhallen ved gågaden i Allerød. Løkke tager sin blazerjakke af, sætter sig ind på bagsædet og bliver kørt i retning mod København. Venstres næstformand, Kristian Jensen, kører ikke med. Han står i stedet på S-togsperronen på Allerød Station og venter på linje B i samme retning. De har netop sat punktum for det sjette møde med Venstres bagland siden det dramatiske formandsopgør i Odense den 3. juni”, skriver Berlingske i dag. Og så kører de hjem. Hver sin vej. På hver sin måde. Og forventer, at danskerne lægger stemmer til.
Jeg synes det her siger rigtig meget.
Samtidig har vi set, at Venstrtes revisor har danset på en tynd mistillidsline. Handlede han i strid med revisoretikken? Der var så meget tvivl at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gik ind for at afklare. Man landede på, at der ikke var tilstrækkelige indicier for at uafhængigheden ikke var truet. Men tænk at dette spørgsmål kan opstå… Men vi får oplyst, at folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen, nu er helt tilfreds og ikke vil forfølge sit løfte til folket om at melde sig ud af partiet… Bop bop bop. Manden, der sprang op som en løve og faldt ned med et hult drøm. Pinligt. Utroværdigt.
Og så kommer der endnu en historie om Løkke-økonomien: Venstre vil sikre, at Løkke fastholder en indtægt, der svarer til en ministerløn, hvilket vil sige 1.191.420 kroner om året. Differencen på cirka en halv million om året vil Venstre betale af partikassen.
»Venstre har for mange år siden besluttet, at Venstres formand får et honorar, der gør, at han kan opretholde en løn svarende til en minister. Det er en ordning, som eksempelvis også gjaldt under Anders Fogh Rasmussen,« skriver partisekretær Claus Richter ifølge Berlingske i en SMS til DR.
»Når vi har den ordning, skyldes det, at vi ønsker, at partiets formand skal have mulighed for helt og fuldt at kunne koncentrere sig om den i øvrigt krævende opgave, det er at være formand i Venstre og dermed også statsministerkandidat i Danmark,« forklarer han.
Det kan da være meget fornuftigt, men det er alligevel en brik i et puslespil, som samlet set tegner et billede, der er bekymrende. Kan du sige Løkke uden at tænke “andres penge”. Ville du betro den mand dine egne penge?
Det er bekymrende at Venstre holder så stædigt fast i Løkke, som objektivt set har spillet sine kort så ringe at han ikke kan være en troværdig statsministerkandidat. Vi kan ikke have en statsminister, der helt mangler folkets tillid og som – når han spørgesherom – henviser til partiets politiske ordfører. En ordfører, som svarer, at
“Venstre ved du hvor du har”. Javel. Skal det berolige mig?